Åbenrå 25 ligger på Åbenrå 25 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset i Åbenrå 25 blev opført i 1733 for billedhugger Johan Friederich Ehbisch. Billedhuggeren havde et hus på samme grund, der nedbrændte i 1728. Forhusets gårdside med svalegang og baghuset blev oprindeligt opført i bindingsværk. Mellem forhus og baghus var opført et trappehus i fem fag, ligeledes i bindingsværk. Bygningen er blevet ombygget af flere omgange. Første gang mellem 1764 og 1796. Her blev gårdsiden grundmuret, og svalegangen forsvandt. Portkamrene over porten blev ligeledes ombygget. I 1853-54 blev baghuset revet ned og erstattet af et nyt grundmuret hus, der fik hovedfacade mod Hauser Plads. Det gamle forhus på Åbenrå 25 blev efter en ombygning i 1855 reduceret til baghus for det nye forhus. Ved ombygningen blev etageadskillelsen mellem kælder og stueetage hævet, hvilket bevirkede, at loftshøjden i kælderen blev stor nok til, at der kunne indrettes hestestald. Stueetagens vinduer blev hævet, den gamle trappe blev revet ned, og en ny blev opført inde i huset mellem hestestalden og porten. Porten blev herefter flyttet ud langs knækket i østgavlen til sin nuværende plads. I 1895-96 blev forhuset ombygget til pakhus. Kælderen blev opfyldt til jordhøjde, og etageadskillelsen mellem kælder og stueetage blev flyttet endnu en gang for at give plads til en ny hestestald. Det bevirkede, at den næste etageadskillelse ligeledes blev flyttet højere op, så gulvet i den gamle førstesal kom til at ligge i højde med vindueskarmene. Etageadskillelserne blev forstærket med jernsøjler og -dragere, så huset kunne tåle belastningen ved den nye funktion som pakhus. Samtlige vinduer mod gården og stueetagens vinduer blev ombygget, og det midterste fag mod gård og gade blev forsynet med lemme. På trods af flere ombygninger er gadefacadens murværk det oprindelige. Det samme gælder hovedgesimserne, lisenerne med kapitæler på facaden, tagkonstruktionen, bindingsværksgavlene, de øvre etageadskillelser og dele af bindingsværket i gavlkvisten til gården. Fra gamle tegninger og fotografier fremstår husets facade langt mere udsmykket end i dag. Såvel vinduerne i stueetagen som i det midterste fag fra stueetage til øverste etage i gavlkvisten har været omgivet af udsmykninger. Derudover havde huset en tofløjet dør med et rundbuet overvindue med vifteformet sprosseinddeling kronet med sandstensdekorationer. Det er sandsynligvis Ehbisch, der udførte de oprindelige sandstensdekorationer på facaden samt dørstykkerne i salen på førstesal. Det meste af facadeudsmykningen blev formentlig fjernet i 1895-96 ved ombygningen til pakhus. Siden 1896 skete der ikke væsentlige ombygninger af huset, indtil det i slutningen af 1970erne igen blev indrettet til beboelse. Bygningen er i dag indrettet til lejligheder med et erhvervslejemål i stueetage og kælder.

Beskrivelse

Åbenrå 25 ligger i karreen, der består af Åbenrå, Hausergade, Hauser Plads og Rosenborggade og er placeret næsten yderst i husrækken mod Hauser Plads. Bygningen er et fem fag bredt grundmuret gavlkvisthus i to etager over en høj kælder og med to etager i gavlkvisten. På begge sider spænder gavlkvisten over tre fag. Taget er et heltag af røde teglsten med to mindre kviste på hver side af gavlkvisten både mod gade og gård samt to skorstenspiber i tagrygningen. Facaderne er pudsede, mod gaden bærer facaden præg af, at den har været behandlet, mens den mod gården står ubehandlet. Facaden afsluttes af en gennembrudt hovedgesims og indrammes af to lisener med kapitæler. På bagsiden står huset på en sortmalet sokkel og har hejseværk i gavlkvisten. Vinduerne udgøres af traditionelt udførte opsprossede korspostvinduer samt torammede og opsprossede vinduer. I midterfaget på gårdsiden ses muråbninger med tilbagetrukne franske altaner, hvor rammerne er grønmalede. På begge sider af huset sidder portåbningen i det yderste fag mod Hauser Plads. Mod gaden ses en tofløjet dør af glas og i det modsatte fag sidder en hvidmalet fyldingsdør med nedgang til kælderen. I gårdsiden sidder en ældre grønmalet revledør i porten og en ældre, grønmalet dør i stueetagen. Over enkelte vinduer på gårdsiden samt port- og døråbningerne ses buestik. I det indre er en nyere trappe placeret i det yderste fag over porten, hvorunder der er adgang til gården via en aflukket gang med bindingsværk malet over stok og sten. Den oprindelige grundplan er ikke bevaret, hvilket betyder, at nyere køkkener ligger mod gaden, og at stue og værelse ligger mod gården. Badeværelserne er placeret ved trappeopgangen i faget over porten. Indvendigt fremstår to af lejlighederne med niveauspring mellem køkken og stue. Der er plankegulve, synligt bjælkelag, traditionelle vinduesdetaljer, bindingsværk malet over stok og sten, støbejernssøjler og -dragere, fyldningsdøre med traditionelle greb og gerichter. I kælderen ses kampesten i soklen mod gaden.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Åbenrå 25 knytter sig til forhuset som et væsentligt bidrag til kvarteret og de omkringliggende gaders husrækker, hvor en række ældre huse i stort set samme skala, form og materialeholdning dominerer. Åbenrå 25 er således med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i de omkringliggende gader og især i gaden Åbenrå.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Åbenrå 25 knytter sig i det ydre til bygningen som et tidstypisk eksempel på et københavnsk ildebrandshus med den karakteristiske brede gavlkvist. Bygningen vidner både om måden at bygge på i København efter ildebranden i 1728, og om hvordan ildebrandshuset som boligtype udviklede sig. Den oprindelige opbygning i grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården fortæller om, hvordan man efter branden byggede i København. Myndighederne forsøgte i en årrække at opretholde et direkte forbud mod at bygge i bindingsværk, men man erfarede hurtigt, at genopbygningen af byen ikke gik hurtig nok, og at der trods forbuddet alligevel blev bygget i bindingsværk. I 1731 blev forbuddet mod brugen af bindingsværk helt ophævet, og formure kunne herefter lovligt opføres som bindingsværk og ikke i grundmur. Enkelte huse blev som Åbenrå 25 dog alligevel opført med grundmur mod gaden. Flere af ildebrandshusene i området omkring Åbenrå-Landemærket er oprindeligt opført i bindingsværk og senere ombygget til grundmur. Hertil kommer, at Åbenrå 25 tillige er et eksempel på, hvordan et ildebrandshus kom til at se ud efter J. C. Krieger havde udarbejdet tegninger til tre forskellige grundmurede huse, der blev anbefalet som efterlignelsesværdige mønstre. I begyndelsen af 1700-tallet vandt gavlkvisthuset som type stort indpas i København, men de fleste er efterfølgende gået til, enten som følge af brande eller senere bysaneringer. På trods af flere omfattende ombygninger har Åbenrå bevaret sin markante gavlkvist. Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre ligeledes til bygningens barokke træk med betoningen af det vertikale i form af gavlkvisten. Hertil kommer murhullerne på facaden mod gården, der vidner om husets fortid som pakhus, hvor det var nødvendigt med større åbninger i form af lemme og hejseværk. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de synlige støbejernssøjler og -dragere, der vidner om husets fortid som pakhus samt niveauspringene mellem køkken og stue, der vidner om de ombygninger huset gennemgik i forbindelse med funktionsændringer fra beboelse til hestestald.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i den enkle og afdæmpede facades opbygning med portåbning, vinduesrækker, lisener og gesims, hvor gavlkvisten er det centrale midtpunkt og derved det mest iøjnefaldende element ved facaden. Gavlkvistens kraftige, gennembrudte gesimser og facadens ligeledes kraftige, gennembrudte gesims skaber en vertikal bevægelse, og får dermed bygningen til at virke smallere end det er. Den rolige facades fremtræden bliver brudt af portåbningen og kældernedgangen, der begge skaber en modvægt til den opadstræbende gavlkvist. Hertil kommer forhusets bagside med muråbningerne i midterfaget og porten, der tilsammen giver bygningen karakter. Endvidere har de hvidmalede vinduer stor arkitektonisk værdi, idet de markerer sig i den grundmurede facade og sammen med de kraftige tvær- og lodposter samt de spinkle sprosser understreger bygningens robuste, men dog sarte udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, svungne gerichter og støbejernssøjler og -dragere. Hertil kommer de traditionelle plankegulve og skillevægge med synligt bindingsværk, der sammen med den traditionelle materialeholdning bibringer interiøret en høj grad af atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links