Ågård ligger på Næsbyvej 24 i Slagelse Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Landsbyen Næsby ved Stranden er som de fleste landsbyer opstået som et fællesskab af gårde samlet omkring en forte en fælles plads. Landsbyen blev placeret på en forhøjning i landskabet, hvor der var god agerjord og gode engarealer til græsning, ligesom det skulle være muligt at skaffe vand, dog uden at der var for sumpet. I landsbyfællesskabets tid var jordene opdelt i vanger og igen i små lodder. Hver gård havde sine jorder spredt på mange små lodder, og man havde andel i fællesarealerne inde i byen, ved forten, og udenfor, på enge og overdrev. Landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet førte til en total omlægning af landbruget og landsbyerne ændrede karakter i takt med hovederhvervet. Nogle steder medførte udskiftningen, at gårdene forblev i landsbyen. Jorden blev samlet til hver gård, og udstykningen blev stjerneformet. Stjerneudstykningen kan blandt andet genkendes i landsbyen Næsby ved Stranden. Ågård går tilbage til tiden før udskiftningen i 1790 og gårdens avlslænger blev opført i anden halvdel af 1700-tallet. Ågård var fæstegård til Valbygård indtil 1850. Det nuværende stuehus blev opført i 1856. Tidligere var der en aftægtsbolig indrettet i en del af vestlængen. Kostalden i østlængen står som i 1886. I 1920 blev en del af den gamle tofteport nedrevet, så der opstod en fri passage mellem stuehuset og vestlængen. Ved denne lejlighed blev stuehusets vestgavl omsat i grundmur. I 1987 blev tofteporten retableret, og stuehuset og vestlængen blev atter forbundet af taget over portåbningen. Ligeledes blev stuehusets planløsning ført tilbage mod den oprindelige, blandt andet blev køkkenet flyttet tilbage til sin oprindelige placering og skillevæggene omkring flere mindre rum i vestenden blev fjernet og storstuen blev retableret. Tillige blev et tidligere karlekammer og et lokum nedlagt i østenden. I nyere tid er stuehusets skorstenspiber blevet omsat.

Beskrivelse

Ågård ligger i den lille landsby Næsby ved Stranden på vestsiden af landsbyens forte. En markvej tilplantet med popler på den ene side fører op til den firelængede gård, som består af et stuehus mod nord, der er sammenbygget med avlslænger beliggende mod øst, syd og vest omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Nord for stuehuset ligger en ældre frugt- og prydhave. Ågård er opført i bindingsværk, som er hvidkalket over stok og sten, med stråtækte heltage afsluttet af halmmønning og kragetræer. Stuehuset har halvvalmede gavle, og vestgavlen er grundmuret. Bindingsværket står på en sokkel af syldsten og er forholdsvist enkelt med stor stolpeafstand og gennemstukne, fornaglede bjælkeender. I stuehusets rygning ses tre hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og gesims, og i tagfladen mod gårdspladsen er en rundbuet stråtagskvist med et traditionelt udført, vifteopsprosset vindue. I østlængens tagflade mod gårdspladsen er et enkelt høgab, mens der i sydlængens ydre tagflade er to høgab. Høgabene lukkes af traditionelt udførte revleluger med et konsolbårent vandbræt nedenunder. I stuehusets gårdside er en ældre, tofløjet fyldingsdør samt en ældre revledør med klinkefald. Mod haven er ligeledes en ældre revledør samt en nyere, traditionelt udført, tofløjet havedør med fyldinger nederst og glasruder øverst indvendigt er en forsatsdør. Stuehuset har mestendels torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, dog er der tillige et par etrammede vinduer med små ruder. Avlslængerne har ældre, tofløjede revleporte og ældre revledøre, der er udført både som halvdøre og enfløjede døre, alle med ældre hængsler og klinkefald. Avlslængernes vinduer er ældre staldvinduer i støbejern. Adgangen til gårdrummet sker gennem et brolagt portrum i vestlængen. I portrummet er der åbent til kip og det aflukkes af en nyere men traditionelt udført, tofløjet revleport med klinkefald. I portrummet er der nederst bindingsværksvægge, mens der øverst er en bræddebeklædning mod nord og mod syd er rundstokke sat med afstand. Samtlige af gårdens vinduer, døre, porte og luger er malet mørkebrune. I stuehusets indre kan den traditionelle planløsning til dels aflæses, herunder de bevarede dele af den langsgående hovedskillevæg, som mod øst ses ved de to tidligere karlekamre samt i midten ved de små stuer omkring forstuen, om end det ene i nyere tid er indrettet til badeværelse. Både i bryggerset og i faget mellem porten og stuehuset er en nyere ligeløbstrappe, der giver adgang til det uudnyttede tagrum. Stuehuset har bræddegulve, teglstensgulve, pudsede vægge, tapetserede vægge, som opdeles af en liste i brystningshøjde og vægge med synligt bindingsværk i de sekundære rum samt synlige bjælker og loftbrædder, der i enkelte rum er forsynet med lister. Der er bevaret flere ældre bygningsdetaljer i stuehuset, herunder døre, gerichter, fodlister og støbejernsovne, deriblandt en bekkasin i det tidligere karlekammer og et støbejernskomfur i køkkenet. I avlslængernes indre er i store træk bevaret en ældre planløsning med heste- og kostald i østlængen, lade i sydlængen samt vognport og svinestald i vestlængen. Flere steder er bevaret ældre staldinventar som fodergang, fodertrug, båse og grebning. Materialeholdningen er enkel og traditionel, herunder lerstampede gulve og støbte gulve i båsene ligger der teglsten eller pigsten – hertil kommer kalkede vægge, revledøre og en enkelt fyldingsdør, som stammer fra den tidligere aftægtsbolig, der var i vestlængen. Overalt er skillevæggene af bindingsværk og i loftet ses synlige bjælker og loftbrædder. I loen er der åbent til kip, og her er undersiden af stråtaget og den delvist oprindelige tagkonstruktion synlig. Indvendigt ses flere steder lerklinede tavl, hvilket Ågård oprindeligt var opført med.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens placering i landsbyen, hvor Ågård sammen med landsbyens øvrige bevarede ældre gårde påviser bebyggelsens oprindelige gruppering omkring forte og gadekær fra tiden før udskiftningen. Således er Ågård en vigtig del af et særdeles værdifuldt landsbymiljø, idet der på Sjælland kun er bevaret få landbyer med dette sjældne bebyggelsesmønster. Endvidere er der miljømæssig værdi ved den firelængede gårds stort set lige lange længer, der på traditionel vis ligger omkring en lukket gårdsplads med pigstensbelægning og brønd. Sædvanemæssigt står der et solitært nyttetræ et valnøddetræ midt på gårdspladsen, ligesom der langs stuehusets sydvendte langside er en lille indhegnet nyttehave som supplement til frugt- og prydhaven. Tilsammen udgør Ågårds nære omgivelser også en stor miljømæssig værdi.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Ågård knytter sig til, at gården med sine fire sammenbyggede længer repræsenterer grundformen på en dansk bondegård, hvor avlslængerne med deres smalle hovedform vidner om, at de er Ågårds ældste bygninger. Stuehusets bredere hovedform vidner om, at dette er blevet udvidet omkring midten af 1800-tallet, og således er der værdi ved stuehusets bevarede ældre bygningsdele, heriblandt de gamle teglsten i stuehusets østende. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til Ågårds egnskarakteristiske byggeskik med overkalket og magert bindingsværk med stor stolpeafstand og uden fodtømmer, som var traditionen på de jævne, sjællandske gårde samt de stort set ubrudte stråtage, der afsluttes af halmmønning og kragetræer. Hertil kommer bindingsværkets dobbeltfornaglede, gennemstukne bjælkeender og de oprindelige lerklinede tavl, hvor disse er bevaret. Indvendigt, hvor de står ubehandlede, er de tydelige at se. I det ydre fremtræder Ågårds historiske funktioner intakte, idet længernes hierarkiske udtryk er bevaret. Dette kommer til udtryk ved, at stuehuset stikker lidt frem for avlslængerne som dette er sammenbygget med. Hertil kommer, at stuehuset med skorstenspiber, tætsiddende vinduer og hoveddør udformet som en tofløjet fyldingsdør tydeligt adskiller sig fra avlslængerne med portgennemkørsel, høgab, staldvinduer, revledøre, -luger og -porte, som afspejler deres funktionelt betingede anvendelse. På traditionel vis er avlslængerne forholdsvist tillukkede på ydersiden, åbningerne er derimod ind mod gårdspladsen. I stuehusets sydside, hvor der er en smal overdækket passage ind mod østlængen, vidner de to bevarede revledøre om, selvom de er blændet på indersiden, at her var gårdens lokum samt et karlekammer. Sidstnævnte kan aflæses ved det smalle vindue over døren samt det lille vindue ved siden af, som gav lys til kammeret, der havde indgang direkte fra passagen. De lavt placerede luger i vestlængen vidner om bygningens funktion som svinestald. I det indre knytter stuehusets kulturhistoriske værdi sig til den bevarede eller genskabte del af den ældre planløsning, deriblandt de bevarede dele af den langsgående hovedskillevæg, som netop kendetegner en lidt bredere bygning, hvor man havde rum mod henholdsvis nord og syd, hvilket tydeligst kan ses i de mindre rum omkring forstuen. At der østligst i stuehuset har været bryggers og karlekamre kan aflæses ved, at der er revledøre, at væggene har synligt overkalket bindingsværk og at bjælkerne her er mere groft bearbejdet end i den resterende del af stuehuset. Hertil kommer, at der i forbindelse med køkkenet er et lille spisekammer. I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder høje fodlister, revledøre med klinkefald, trefyldingsdøre med indstukne hængsler, profilerede gerichter og messinggreb. Endvidere kommer flere støbejernsovne, herunder en stor bekkasin i det tidligere karlekammer samt et ældre støbejernskomfur i køkkenet. I de fine stuer er der tapetserede vægge, som opdeles af en liste i brystningshøjde, og loftbrædderne er forsynet med lister, der skulle forhindre smuds i at drysse ned fra høloftet ovenover. I avlslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med heste- og kostald i østlængen, lade i sydlængen samt vognport og svinestald i vestlængen. Som det er skik og brug i forholdsvist smalle længer er der i Ågårds avlslænger ingen langsgående skillevægge kun tværvægge, der opdeler funktionerne. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi ved avlslængernes enkle konstruktion og materialeholdning med enkle og slidstærke overflader, herunder pigstens- og lerstampede gulve, som påviser at avlslængerne var funktionsbygninger, påkrævet for at kunne drive et landbrug med dyrehold og agerbrug. Dette kan aflæses i det bevarede staldinventar med fodergang, grebning, fodertrug, båse og spiltove samt i den dobbelthøje lo, som gav mulighed for tærskning samt nem adgang til høloftet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Ågård knytter sig til det yderst homogene anlæg, hvor de fire længer omkring den brolagte gårdsplads visuelt bindes sammen af den ensartede materiale- og farveholdning. Længerne fremtræder med et overvejende horisontalt udtryk på grund af deres anseelige længder, de hvidkalkede facader og de store, næsten ubrudte tagflader. De mørke vinduer, døre, luger og porte står i kontrast til bindingsværket, som er kalket hvidt over stok og sten, hvilket giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt og ensartet udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links