Ågård Voldsted ligger øst for landevejen mellem Fjerritslev og Aggersund ved det nuværende Ågård. Voldstedet består af to banker adskilt af en voldgrav. Der har ikke været egentlige voldgrave omkring det ca. 45 x 100 m store anlæg, da borgen blev anlagt i en sø, som kunne oversvømme omgivelserne omkring borgen. På den sydligste mere end 5 m høje banke har formentlig stået et tårn, der dog ikke er fundet sikre spor af. På den nordlige 2 m høje banke er udgravet rester af et firfløjet gårdanlæg. Voldstedet blev fredet i 1906 og er formentlig anlagt i 1300-tallets første urolige halvdel.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links