.
Licens: CC BY SA 2.0

Ålumstenen 1 er en runesten fra 970-1020 i yngre vikingetid. Den blev fundet i 1843, hvor den sad indmuret i det sydøstlige hjørne af Ålum Kirkes våbenhus, kløvet i tre stykker, men er nu opbevaret i kirkens våbenhus. Da stenen har været kløvet, og overfladen er noget afskallet, har indskriften visse steder taget skade. Et mindre stykke er gået tabt. Ålumstenen består af granit og er 133 cm høj, 100 cm bred og 25 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "Tōli rēs[þ]i stēn þæssi æft Ingiald, sun sinn, miǫk gō[ðan dræn]g. Þǿ munu minni ..."

Oversat lyder indskriften: "Tole rejste denne sten efter sin søn Ingeld, en meget god dreng. Dette mindesmærke vil..." þau mini er flertal, altså egentlig "disse mindesmærker". Indskriftens slutning har været rytmisk formet med allitteration.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links