Ålumstenen 4 er en runesten fra 970-1020 i yngre vikingetid. Stenen blev fundet i 1902 i Ålum kirkedige og opstillet ved siden af Ålumstenen 3 på kirkegården. Den består af gnejs og er 150 cm høj, 116 cm bred og 22 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetid, lyder: "Þōrvī, Vīgots kona, lēt rēsa stēn þannsi æftiR Þōrbiorn, sun Sibbu, systling sinn, es hōn hugði bætr þan svāsum syni."
Oversat lyder indskriften: "Thyra, Vigots kone, lod rejse denne sten efter Thorbjørn, Sibbas søn, sin "søstling", som hun holdt mere af end hendes egen søn (el. end en kær søn)."
Indskriften, der indholdsmæssigt bør ligge i forlængelse af Ålumstenen 3, afsluttes med en allittererende formel, der indholdsmæssigt er sjælden i runematerialet. En parallel findes dog på Upplands runinskrifter nr. 69: Munu æigi mærki mæiRi verða, moðiR gærði æftiR sun sinn æiniga. "Intet mindesmærke måtte blive større end dette, som moderen rejste efter sin eneste søn". Adjektivet svass betyder på vestnordisk "mild, blid, behagelig", men det kan overvejes, om der her foreligger en ældre, pronominal brug, som kendes fra andre germanske sprog. Søstling, der er afledt af slægtskabsordet 'søster', kan specifikt betyde "fasters barn", men nærmere her barnet til en nær, kvindelig slægtning.
