Engsnarren er en trækfugl, der ankommer til Åmose i begyndelsen af maj. Dens ensformige og snerrende sang kan høres flere steder, især om aftenen og natten. Allerede fra midten af august begynder engsnarren at flyve tilbage til vinterkvarteret i det sydlige Afrika.
.
Åmose er opdelt i adskillige mindre moser, som hver har deres eget navn. Fx ligger den lille sø her i Sandlyng Mose. Ligesom andre steder er dele af Åmose her blevet tilplantet eller sprunget i skov. Derfor er Åmoses landskab blevet til en meget varieret mosaik af forskellige typer af vegetation.
.

Åmose, der ofte omtales som Store Åmose, omfatter ca. 5.000 ha. Det er en fugtig landskabskorridor med ådale, søer og moser, som nord for Sorø strækker sig fra Holbæk i øst og til Storebælt i vest. En del af Åmose, som ligger syd for Åmose Å, ligger i den nordlige del af Sorø Kommune.

Gennem de seneste 15.000 år har området udviklet sig fra en smeltevandssø, over en frodig sø til en tørvemose. De uforstyrrede aflejringer i mosen er vigtige for forståelsen af udviklingen af klima, flora, fauna og de forskellige menneskekulturer fra slutningen af istiden og frem til i dag.

De ældste lag blev aflejret i en sø omgivet af tundra i Bølling og Ældre Dryas for 14.700‑13.900 år siden. I den efterfølgende Allerødtid for 13.900‑12.600 år siden steg temperaturen, og søen var nu omgivet af en åben skov. Søens bredder var bevoksede og koloniseret af snegle, muslinger og insekter, og i aflejringerne er der fundet redskaber fra Brommekulturen. Efter istiden steg temperaturen, og skoven omkring søen var domineret af birk og fyr og senere hassel. I skoven levede bison, vildhest og urokse, og senere indvandrede også kronhjort, elg, bæver og vildsvin. Endvidere er der fundet rester af rovdyr som brun bjørn, los, ulv, grævling og odder. Med tiden voksede skoven til med træer som eg, ask, lind og el. Den tættere skov medførte, at faunaen ændrede sig til en artsfattig skovfauna domineret af kronhjort, rådyr og vildsvin, mens der omkring søen levede pelikaner og sumpskildpadder.

For ca. 3.000 år siden begyndte søen at gro til og blive til et moseområde. Der er fundet flere bopladser med jagtredskaber, træbåde og måltidsrester efter mennesker fra Maglemose-, Kongemose-, Ertebølle- og tragtbægerkultur. Det vidner om, at området var eftertragtet bl.a. på grund af de gode jagtmuligheder.

I området ligger højmoser med et unikt miljø og naturindhold. Højmoserne er dannet af tørvemosser (Sphagnum-arter), der ved at opsuge regnvand skaber et vådt, næringsfattigt og surt miljø, hvor organisk materiale ikke nedbrydes. Højmosen opbygger godt 1 mm tørv om året, hvilket er blevet til 4‑5 m tykke tørvelag. Tørveindvinding i moserne, særligt omkring 1. og 2. Verdenskrig, har dog betydet, at meget af tidligere tiders vidtstrakte moser er forsvundet. Det nuværende landskabsbillede opstod efter et stort tørlægningsprojekt i 1960’erne, hvor Store Åmose for alvor blev drænet og opdyrket.

De bedst bevarede højmoserester i Sorø Kommune findes i moseafsnittene Verup Mose og Sandlyng Mose. Sandlyng Mose (og Kongemose) blev fredet i 1993 for at bevare kulturarv fra jægerstenalderen, som findes i moserne. Et EU LIFE-projekt Østdanske Højmoser, 2013‑21, har arbejdet med at sikre højmoserne.

Moserne rummer plantearter som femradet ulvefod, kongebregne, tuekæruld, rosmarinlyng, klokkelyng og rundbladet soldug. Der er iagttaget 192 forskellige fuglearter i Åmose, og blandt ynglefuglene er trane og den sjældne engsnarre. I 2014 blev der etableret Naturpark Åmosen med et samlet areal på ca. 8.000 ha. Den blev oprettet som Danmarks første naturpark. Naturpark Åmosens formidlingscenter har til huse på Fugledegård ved Tissø i Kalundborg Kommune.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Sorø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land