Årø

©
Med sine støvet blågrå tornede og læderagtige blade er strandmandstro en letgenkendelig og karakteristisk plante på sandede eller stenede kyster. Den er ikke almindelig, men findes dog i hist og her over det meste af landet. I Haderslev Kommune kan man bl.a. opleve den langs kysten ud mod Diernæs Bugt samt på Årø. Navnet mandstro skyldes en gammel opfattelse af, at plantens rod kunne øge mandens frugtbarhed og potens.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Jagtlykken har været med en stor præstekrave, som har trukket en sprællende børsteorm op af det våde sand. Den lille, kortnæbbede vadefugl er en almindelig ynglefugl på sandede, grusede kyster, hvilket den fx funder på Årø Kalv. Kommer man for tæt på reden, vil præstekraven udføre en karakteristisk afledningsmanøvre, hvor den med hæse skrig og flaksende vinger spiller syg for at lede forstyrreren væk fra sine æg og unger.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Årø Kalv som strækker sig ud fra østsiden af Årø, består af en smal indre tange og en bred ydre del, der er opbygget af strandvolde og krumodder. Sammen med Korsø er den et af de bedste eksempler på feddannelse i Danmark, og processerne er stadig i fuld gang. For mens de ældste dele af feddet er ca. 6.000 år gamle, er det yngste og yderste kun lige kommet til.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den 570 ha store Årø ligger ved indsejlingen til Haderslev Fjord knap 1,5 km fra Årøsund, hvorfra der er færgeforbindelse. Ved stormfloden i 1872 stod det meste af øen under vand, og frem til 1920, hvor øen var tysk, blev der derfor bygget flere diger. Det nordlige dige, Russerdiget, blev bygget af russiske krigsfanger under 1. Verdenskrig. I 2020 havde øen 144 beboere, som især var koncentreret i byen Årø på øens vestside.

Tidligere var øen mere eller mindre skovdækket, og i moserne kan man stadig finde mange af de gamle egestammer. I dag er størstedelen af Årø enten opdyrket eller udlagt til græsning. Især på den nordlige del af øen ligger der enkelte større moseområder, men ellers findes de største naturmæssige værdier på strandengene langs sydvestkysten og på det voksende strandvoldssystem, Årø Kalv, der strækker sig nordøstpå mod øerne Småholme og Bastholm på Årø Flak.

På strandengene vokser bl.a. de spiselige strandkvan, strandkål og alm. salturt samt sjældenheder som slangetunge, stilket kilebæger, liden tusindgylden, lav hindebæger og strandsalat. Inde i landsbyen Årø kan man desuden finde en række reliktplanter som skarntyde, pigæble, peberrod og bukketorn.

Fuglelivet er rigt, og på selve Årø er der iagttaget ca. 150 forskellige fuglearter, mens artsantallet på Årø Kalv når op på ca. 125 arter. På de lave klinter på sydkysten er der en digesvalekoloni, og på bundgarnspælene ses skarver og sølvmåger. Årø Kalv er desuden en vigtig ynglelokalitet for vadefugle som vibe, strandskade, rødben, klyde og stor præstekrave samt andefugle som skeand, gråand, krikand og ederfugl. Desuden udnytter talrige ænder og vadefugle øen og det omkringliggende hav som rasteplads under trækket.

Årø Kalv og det omgivende søterritorium er udlagt som vildtreservat, hvilket bl.a. betyder, at færdsel i området, herunder sejlads og windsurfing, er forbudt fra d. 1. marts til d. 15. juli. Desuden indgår hele øen i habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområdet Lillebælt.

Feddannelserne Korsø og Årø Kalv

Den største bølgepåvirkning af Årø kommer fra sydøst, hvor der er det største frie stræk. Påvirkningen afspejles tydeligt i dannelsen af de to fed, Korsø og Årø Kalv, som ligger på hhv. vest- og østsiden af øen. Materialet, som indgår i opbygningen af de to fed, stammer fra en knap 5 m høj kystklint på øens sydkyst.

Korsø er ikke tydelig i sin form, da der er sket en sammenvoksning mellem Årø og den brede del af feddet, som er forbundet med kystklinten i syd af en smal tange. Man kan se flere generationer af feddannelse på den brede del af feddet, som ellers består af en mosaik af strandvolde, krumodder og små afsnørede strandsøer og lavninger. Den syd- og sydvestlige del af Korsø er under erosion, og de sedimenter, der oprindelig blev aflejret på indersiden af tangen, findes nu på stranden på tangens yderside. Her vidner overskylstunger desuden om, at tangen jævnligt er blevet overskyllet. Feddet omslutter en strandsø, der er ved at gro til fra alle sider. Strandplanet hælder stejlt ned mod Årø Sund, og derfor bøjer bølgerne omkring Årøs sydvestlige hjørne og presser feddet ind mod øen.

Årø Kalv udgår fra den østlige ende af klinten og strækker sig ca. 3 km ud over det lavvandede Årø Flak mod nordøst. Strandplanet har en mindre hældning end strandplanet ved Korsø. Odden er skabt af den langsgående sedimenttransport fra klinten i kombination med en transport af sand fra flakket ind mod kysten i forbindelse med barrieredannelse. I 1870’erne var Årø Kalv således en gruppe småøer, der siden har fået tilført så meget materiale, at de efterhånden er smeltet sammen og blevet landfaste med Årø. Langs den eksponerede kyst findes en fin sandstrand, mens lagunesiden af odden er præget af strandenge, sandodder, loer og vandhuller. Der er rester af talrige krumodder, ligesom der flere steder er udviklet småklitter.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kyster