Århus Katedralskole, Aarhus

I år 1200 opførte Biskop Vagnsen den skolebygning, hvis rester er fundet i skolegården ved en arkæologisk udgravning i 1994-95. Ved udgravningen fandt man rester af fundament til en større bygning placeret langs Skolegyde, som kan dateres tilbage til 1300-tallet. Bygningen, som i dag betegnes Den gamle skolebygning, blev i 1760 opført af Arkitekt S. Mørup i en etage med facade mod Domkirken og Skolegade i senbarok stil.

Mellem 1847-50 blev bygning ombygget af Arkitekt J.H. Koch og blev i den forbindelse forhøjet til to etager. Den gamle rektorbolig blev opført af bygmester A.G. Monrad i nyklassicistisk stil. I 1900 opførtes baghuset inde i skolegården. I perioden 1808 – 1969 blev bygningen benyttet som bolig. I 1890 var skolen meget nedslidt. Der var i en periode planer om at flytte skolen til en anden grund i byen, men disse planer blev til sidst opgivet. I stedet blev arkitekt Hack Kampmann bedt om at ombygge den gamle skolebygning samt opføre en helt ny bygning. Den gamle bygning blev gjort kortere ved Skolegyde og forlænget i den modsatte ende, og på facaden tilføjede Hack Kampmann våbenskjolde og relieffer. I 1905-1906 blev Den Røde bygning opført efter tegninger af Hack Kampmann. I 1930 var skolen igen for lille, og i 1937 overvejede man igen om skolen skulle flyttes. Efter mange drøftelser blev det bestemt i 1956, at skolen skulle blive liggende og fik i stedet nye tilbygninger. Det blev arkitekt C.F. Møller. Samtidig blev et baghus i skolegården fjernet.

Århus Katedralskole ligger midt i Aarhus på den østlige side af Domkirken. En del af skolens bygninger vender mod Mejlgade og Domkirkepladsen, mens andre vender mod Skolebakken og Århus havnekaj. Århus Katedralskole består af en række forskellige bygninger, hvis opførelsesår spænder over mange hundrede år. Bygningerne er sammenbyggede på hver side af en indre skolegård, og forbindes mod syd af en høj mur, og på tværs af skolegården af en overdækning.

Den gamle rektorbolig, der udgør den norvestlige del af bebyggelseskomplekset, består af et forhus mod Mejlgade og et tilbygget sidehus på gårdsiden. Bygningen er grundmuret, opført i to etager over en høj kælder og afsluttes af et opskalket heltag. Facaden er i store træk symmetrisk over en sokkel af tilhuggede granitsten. Murværet fra soklen op til stueetagens vinduer er pudset ligesom bygningens yderfag og hovedgesimsen. De midterste fag står i blank, gul mur og mellem hvert fag ses en pudset, kanneleret og volutafsluttet pilaster samt en kordongesims. I facadens sydligste fag er en ældre, bred, tofløjet revleport med gående dør og kurvehanksbuet overvindue. Vinduerne i facaden udgøres af ældre, korspostvinduer samt torammede kældervinduer. Alt træværk ved porten og vinduerne er malet mørkeblåt. Facaden prydes tillige af indfatninger omkring vinduerne i yderfagene og slutsten over porten. Gårdsiden er pudset og gulkalket, og portrummet lukkes af en tofløjet, enkel revleport. Inde i portrummet findes en ældre, tofløjet fyldingsdør. Vinduerne i gårdsiden er magen til facadens, dog er der enkelte som er udført med termoruder. I gårdsiden findes endvidere en nyere kældernedgang. I tagfladen ses en enkel kvist, et par tagvinduer og rygningen, der er beklædt med kobber, har en række nyere tagvinduer. I det indre findes en ældre grundplan med langsgående midtskillevægge, trapperum i forbindelse med portrummet og repræsentative stuer placeret mod gaden.

Bygningen er i dag indrettet til kontorer og på spidsloftet, hvor hanebåndene er fritlagt, er en kantine til skolens ansatte. Materialeholdningen er fortrinsvis ældre, herunder bræddegulve samt pudsede vægge og lofter. Dog er der imellem også nyere overflader, herunder gulve med linoleum eller parket og nedhængte gipslofter. Der findes en del ældre bygningsdele og -detaljer, herunder tofløjede fyldingsdøre med bevarede gerichter, greb og hængsler, brystnings- og lysningspaneler, stukkatur samt en marmoreret ovnniche med en støbejernsetageovn. Under bygningen er en ældre kælder med pigstensgulve, kampestensmure og synligt bjælkelag i loftet. Den gamle skolebygning udgør den sydvestlige del af bebyggelseskomplekset og er en grundmuret pudset bygning i to etager med sorttjæret sokkel, gråmalede facader, hjørnelisener med forgyldte symboler øverst oppe samt en bred, glat hovedgesims. På både gade- og gårdside er en bred midtrisalit, der er højere end den øvrige del af bygingen, og bygningens tag er derfor opdelt i tre dele, der alle er helvalmede og hængt med røde teglsten. I rygningen ses brede skorstenspiber, og i tagfladen er der flere nyere tagvinduer. Gadesidens midtrisalit er inddelt af lisener og vinduesindfatninger, og øverst er monogrammer og våbenskjolde samt en frise med inskriptionen: "Nil non mortale tenemus pectoris exceptis ingeniique bonis". Alle lisener og gesimser er malet i en lysere nuance end resten af muren.

I midtrisalitterne er engelske, torammede vinduer med småtopsprossede rammer, mens de øvrige vinduer er fladbuede korspotvinduer. Alle vinduer er ældre, hvidmalede og har skifer-sålbænke. I bygningens gårdside findes indmurede mindetavler. I det indre er bevaret en delvist ældre grundplan med klasselokaler og to gymnastiksale med ældre omklædningsrum. Materialeholdningen er delvist ældre, herunder terrazzogulve, pudsede vægge og lofter samt en hel del ældre fyldingsdøre med gerichter fra 1905. Der er dog også en del nyere overflader, og nyere trapper forbinder etagerne. Under bygningen er en teknikkælder. Den røde bygning, der udgør den sydøstlige del af skolens bebyggelseskompleks, er en grundmuret bygning i to etager med høj kælder. Bygning er symmetrisk udformet omkring en gennemgående midtrisalit med frontispice. Alle sider er i rødbrun, blank mur kombineret med granit ved blandt andet sokkel, gennemgående horisontale bånd og gesimser. Der er tillige anvendt granit som sålbænke og overlæggere ved bygningens vinduer samt som portal omkring bygningens hoveddør. Øverst afsluttes bygningen af et skiferbeklædt heltag med brede skorstenspiber, kobberbeklædte kvisten samt kobberpinakler, -nedløbsrør og -tagrender med snoede rendejern. Murværket er prydet med stik og forskellige formsten og over de øverste vinduer er et mønstermuret bølgebånd. På midtrisalitten mod havnen ses et granitbånd med påskriften Katedralskole og Aarhus. De to frontispicer afsluttes henholdsvis af én kobberhane og én ugle. På den sydlige gavl er et karnaptårn med spir. I det midterste fag mod gården findes en tofløjet, olieret hoveddør med originale greb. Bygningens vinduer varierer i størrelse men alle er ældre, hvidmalede og udført med småsprossede ruder samt har bevarede hjørnebeslag og hængsler og under vinduernes granitsålbænke er smalle kobberlister.

I det indre er den oprindelige grundplan i store træk bevaret med lange tøndehvælvede gange i midten af bygningen og klasselokaler til begge sider samt en nyindrettet kantine. Midtfor mod gården findes et gennemgående trapperum, i kælderen er forskellige opbevarings- og teknikrum, og i tagetagen findes en nyindrettet studiesal. Materialeholdningen er enkel med linoleumsgulve, pudsede vægge og lofter samt en hel del paneler, lister og fyldingsdøre med gerichter, der stammer fra 1905.

De to nyeste bygninger, der er bygget til på begge sider af skolegården, er i henholdsvis to og tre etager over en høj kælder. De er begge opført i jernbeton, beklædt med fliser og afsluttes af flade tage med kobberinddækninger. Nedløbsrør og tagrender er tillige af kobber. Facaden er inddelt af vinduespiller eller -bånd med brystninger af grønt råglas. Alle vinduer er udført med smalle rammer og karme, og alle dele er hvidmalede. Vinduer er vippevinduer med termorude og hængsel midt på. I bygningen mod Skolebakken er i anden sals højde et stort fremspring i gadefacaden, mens der mod gårdsiden er en tilbagetrukket terrasse i hele bygningens længde. Til terrassen er en trappe langs gavlen med støbte trin og spinkelt værn samt en fritstående brandtrappe. Bygningen har hovedsageligt tofløjede glasdøre med oliebehandlede trærammer og karme. Overdækningen, der er beklædt med kopper og har bræddeloft, bæres af spinkle søjler. I det indre er lange gange og klasselokaler, og i bygningen mod Skolebakken er et stort gennemgående trapperum samt en festsal. Trappen er flisebeklædt og har et værn af smalle, glatte jernbalustre og enkel håndliste. Materialeholdning i bygningerne er enkel og består primært af nyere linoleumsgulve i klasselokalerne, flisegulve i gangene, pudsede vægge og listebeklædte lofter. Enkelte steder er bevaret håndvaske på flisebeklædte vægstykker ude på gangene.

Den miljømæssige værdi for Århus Katedralskole knytter sig til den centrale placering midt i byens centrum lige over for domkirken og tæt på havnen. Bygningernes form og facader er iøjnefaldende og med til at give karakter til flere gadeforløb i den ældre del af Aarhus by. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det store gårdrum, hvor omkring bygningernes samles, og på den måde fremstår anlægget som en helhed, selvom facaderne stilmæssigt er forskellige.

Den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole er i det ydre knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket antydes af bygningernes komposition og facader, der har statslig karakter på hver deres måde. Tillige er der på flere af facaderne detaljerige udsmykninger med symboler, der repræsenterer forskellige skolefag og symboler, som leder tankerne hen på videnskabens verden. Tillige fastslår de forskellige skrifter på facaderne, at bygningerne er opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidner om kongerne, der har regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter er placeret på facaderne af Hack Kampmann, og har i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det er et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejler den indre funktion i det ydre. At Hack Kampmann netop var arkitekten, der stod bag skolens ombygninger i starten af 1900-tallet vidner om hans store indflydelse på den udvikling som Aarhus oplevede i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. I 1892 blev han udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og stod sidenhen for opførelsen af mange offentlige bygninger og institutioner. Aarhus var inde i en rivende udvikling, og med en syvdobling af byens befolkningstal fra 1850 til 1900 var Aarhus foran andre danske købstæder. Bygningernes forskelligartede udtryk gør at, de hver især er med til at afspejle den århundrede lange bygningshistorie. Den pågældende stilart, der prægede netop de perioder, hvor skolen gennemgik større udvidelser eller ombygninger ses tydeligt af de enkelte bygningsværker, og derfor har de bevarede bygningsdele og -detaljer i det ydre og det indre stor kulturhistorisk værdi. De væsentligste perioder er empire i starten af 1800-tallet, jugend- og skønvirkestilen i starten af 1900-tallet og modernismen i 1950'erne. Hertil kommer at der i det indre også kan spores en udvikling i selve skolesystemets udvikling. De lange gange, rummenes lofthøjde og de monumentale trapper anslår en hvis respektfølelse så snart man træder ind i bygningerne. Samfundsudviklingen, hvor pigerne kom i gymnasiet i 1903 ses ved, at der er to gymnastiksale, og at der samtidig kom et øget fokus på hygiejne i begyndelsen af 1900-tallet ses ved de opsatte vaske i gangarealerne.

Den arkitektoniske værdi for Århus Katedralskole knytter sig først og fremmest til det samlede anlæg, og til hvordan bygningerne er sammenbygget omkring gårdrummet. Hertil kommer de forskellige bygningers arkitektonisk værdi, der er knyttet til deres stilmæssige fremtræden.

Den gamle rektorboligs arkitektoniske værdi relaterer sig til det enkle volumen og den symmetriske facade, hvor de mange pudsdetaljer både opdeler facaden i vertikale og horisontale linjer, som resulterer i et velproportioneret udtryk. Pudsdetaljerne og de enkelte felter i blank mur er tillige med til at danne en let reliefvirkning. Det har tillige stor arkitektonisk værdi, at tagfladen mod gaden ikke er brudt, da denne hermed ikke forstyrrer facadens arkitektoniske karakter. Den gamle skolebygnings arkitektoniske værdi relaterer sig til den symmetriske bygningskrop med glatte, pudsede facader, hvis enkle lisener og gesims på let og elegant vis er fremhævet grundet farvevalget med den lidt lysere tone i forhold til resten af facaden. Den sorte sokkel giver bygningen en markant base og de næsten ubrudte tagflader afslutter og understreger bygningens form og tredeling. Hertil kommer den arkitektoniske værdi ved de forgyldte detaljer og den ensartede, taktfaste vinduessætning.

Den røde bygnings arkitektoniske værdi relaterer sig til det symmetriske og velproportionerede bygningsvolumen, hvis enkelhed giver plads til de mange detaljer. De murede detaljer med formsten og de mange granitbånd, -gesimser og -indfatninger skaber et festligt og livligt udtryk, der samtidig virker afstemt, hvilket i særdeleshed skyldes den enkle materialeholdning, der også er med til at give bygningen et robust præg. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi i vinduernes spinkle sprosser, der tildeler de store vinduer et let udtryk. Dette gør sig især gældende i tårnet på sydsiden, der næsten udelukkende består af vinduespartier kun opdelt af granitsøjler. De nyeste bygningers arkitektoniske værdi relaterer sig til det gennemførte modernistiske formsprog med lige linjer og glatte facader, hvis eneste udsmykning er vinduerne. Den ensartede materialeanvendelse med de grålige fliser og de flade tage sørger tilsammen for, at bygningerne opfattes som kubiske former. Flisernes changering mellem forskellige gråtoner resulterer i et levende og virkningsfuld udtryk.

Læs videre om

• Højen 13, Brabrand, Aarhus
• Stykgodspakhuset, Aarhus
• Århus Katedralskole, Aarhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen