Århus Kommunale Svømmehal og Badeanstalt, Aarhus

Siden 1800-tallet eksisterede der forskellige indendørs og udendørs badeanstalter i Aarhus . De indendørs badeanstalter var dog private, så de mindrebemidlede var tvunget til at benytte badefaciliteterne på kommunehospitalet eller fattiggården. I 1909 åbnede den første offentlige indendørs badeanstalt, Aarhus Kommunale Folke-badeanstalt, dog i relativ simple bygninger. På dette tidspunkt havde kun få århusianere eget bad, og helt frem til 1940 vaskede tre ud fem århusianere sig normalt ved køkkenvasken, mens børnene kom i en balje eller fik bad i skolen. Stadsarkitekt Frederik M. Draiby tegnede i samarbejde med ingeniør C. Juul projektet til den nye Århus kommunale svømmehal og badeanstalt, som åbnede den 15. september 1933. Svømmehallen blev en turistattraktion, samt dannede grundlag for århusianske motionssvømmere, klubsvømmere og skoleelever. Ved åbningen var bygningen en af Europas bedste tekniske svømmeanlæg med udluftning, belysning under vandet, varme i gulvet omkring bassinerne og mulighed for kunstigt regnvejr fra loftet med duft af fyrrenåle. Havvandet i svømmebassinet blev kontinuerligt udskiftet med renset saltvand, som kom fra elværkets kondensatoranlæg. I rensningsprocessen blev vandet tilført klor. I slutningen af 1930'erne begyndte man at opføre flere svømmehaller og anlæg efter standardiserede mål. Oprindeligt var forhallen indrettet med billetkontor til højre og aviskiosk til venstre. Over forhallen var der venterum med konditori, hvor der desuden var direkte adgang til den specielle dameafdeling med badekar, damprum, varmluftsrum, højfjeldssol, pedicurerum samt omklædningsrum. På 1. sal var der omklædning for damer og på 2. sal omklædning for herrer samt særlige rum med skabe beregnet til sportsklubber. I selve svømmehallen var der et stort svømmebassin på 25 x 12 meter samt 6 vipper fra 1 til 7 meters højde. Derudover fandtes der også to lejligheder samt en herre- og en damefrisør. Tårnet rummede dengang reservoirer til saltvand og ferskvand. På 3. sal lå damp- og varmluftsafdelingen for herrer, der i folkemunde kaldtes for grossererbadet. Det var den eksklusive etage, hvor den velstillede gæst kunne tage bad og blive plejet. Der var tillige mulighed for at få massage, renset tøj og man kunne spise frokost. På samme etage var der medicinske bade og karbad samt en lysbadeafdeling, hvor en kulbuelampe udsendte ultraviolet lys, som havde en bakteriedræbende effekt. Under svømmehallen, med direkte indgang fra Toldbodgade, var der ekstra billige folkebade, hvor man kunne gå direkte ind fra gaden og tage brusebad og dampbad. Folkebadene var særligt indrettet til arbejderne på havnen. Ved en større restaurering i 1990'erne blev den oprindelige farveholdning i det indre ført tilbage.

Badeanstalten ligger på et hjørne i gaden Spanien overfor Rutebilstationen i den centrale del af Aarhus . Bygningen er grundmuret og bestående af fire sammenbyggede fløje i fire etager samt af et højt kvadratisk tårn mod nord. Murene er af blanke, røde sten med grå og røde fuger over en sandstenssokkel. Taget er et kobberbeklædt heltag, der har et bredt udhæng og er helvalmet mod nord. I den vestlige facade mod gaden findes hovedindgangen, som består af tre tofløjede glasdøre med aluminiumsrammer sat i dybe sandstensindfatninger. I facadens sydligste fag ses et gennemgående portrum, ligeledes med sandstensindfatning og med en tofløjet, rødmalet, støbejerns-gitterport. Bygningens øvrige døre er udført forskelligt, dog er de hovedsagligt udført med større glaspartier og er malet blågrå. Bygningens vinduer varierer i størrelsen, idet de afspejler dimensioneringen og de bagvedliggende rum. Fælles for vest- nord og østfacaden er, at vinduerne her har brede sandstensindfatninger. De største af vinduerne mod nord og øst har tillige konsolbårne sandstenssålbænke. Vinduerne er udført med hvidmalede aluminiums- eller støbejernsrammer. Mod syd og i tårnet er der ingen sandstensindramning og vinduerne er i stedet udført med en skifersålbænk. På vestfacaden ses flere originale kobberskilte med bogstaver bøjet i lysstofrør. Tårnets hjørner og murflader er markeret med en række fremtrædende pilastre, der afsluttes over murkronen således at denne fremstår kreneleret. Murkronen og pilastrene afsluttes af kobber. Herefter er tårnets øverste etage, som er kobberbeklædt, trukket tilbage, således at der opstår en rundgang. Denne del afsluttes af et fladt, kvadratisk kobberbeklædt tag. I tårnets nordside ses i gadeplan en tofløjet dør i et bredt glasparti. Over døren fortsætter glaspartiet op til og med fjerde etage. Tårnets vestside er prydet af store bogstaver i kobber og lysstofrør. I det indre er den originale rumstruktur velbevaret på alle etager. I bygningens stueetage findes mod vest ved indgangspartiet en dobbelthøj forhal med billetsalg og adgang til en stor original trappe omkring en glasinddækket elevatorskakt. I stueetagen og i en del af kælderen er indrettet fitnesscenter. Resten af kælderen mod øst indeholder et større teknisk anlæg. I bygningens nordvestlige hjørne er en selvstændig butik med adgang både fra forhallen og fra gaden. Mod øst ligger selve svømmehallen med et stort bassin i et dobbelthøjt rum med en hævet balkon langs med væggene. Bag svømmehallen findes dame- og herreomklædning med nyindrettede brusekabiner og toiletter, og på etagen over disse er en spaafdeling med nye badefaciliteter og med de originale omklædningsrum. På samme etage findes mod vest en del mindre rum, der tidligere var indrettet til en lejlighed, men som i dag er indrettet til kontor og personalerum. Tårnet optages af en ældre trappe med adgang til alle etager. Den øverste del indeholder store betonstøbte vandtanke samt en spindeltrappe i støbejern op til den udendørs rundgang. Generelt fremstår Århus kommunale svømmehal og badeanstalt med velbevarede overflader. De overflader, der gennem tiden er blevet udskiftet, er primært erstattet med lignende materialer. Dette gælder især mange gulv- og vægfliser i bade- og omklædningsrummene. Gulvene i resten af bygningen er belagt med travertin, linoleum eller terrazzo, mens vægge og lofter er pudsede. Overalt i bygningen er mange af de originale bygningsdele og detaljer bevaret, herunder døre med gerichter, hængsler og greb, rækværk til balkoner og trapper, belysning, skiltning, knagerækker og udluftningsriste. Farveholdningen i forhal, trappeopgange og i selve svømmehallen er tillige original.

Den miljømæssige værdi for bygningen knytter sig til den centrale placering i byen. De mindre pladser mod både vest, nord og øst sørger for at byrummet åbnes omkring bygningen, så denne kan beskues på afstand, hvilket understøtter bygningens monumentale fremtræden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtræden som en kommunal svømmehal, hvilket aflæses i den monumentale bygningskrop, den indre planløsning og det velbevarede interiør med bassin og opdelt dame- og herreomklædning. Bygningens funktion aflæses endvidere i de mange skilte, hvis typografi tillige er kendetegnende for perioden. Bygningen var ved sin opførelse den fjerde kommunale svømmehal i Danmark og er dermed en del af den nationale, kulturhistoriske fortælling om datidens samfundsmæssige udvikling, hvor fritid, sport og hygiejne blev en vigtig del af dagligdagen. Dette betød, at mange kommunale sport- og fritidsanlæg skød op rundt om i landet. Århus Kommunale Svømmehal og Badeanstalt er opført som et typisk anlæg fra starten af 1930'erne, hvor det var den romerske tradition, der var grundlaget for bygningens rumprogram. Kendetegnende for disse anlæg var, at der var en del øvrige aktiviteter knyttet til badet som f.eks. frisør samt massage- og gymnastikfaciliteter. I det indre er det stadig muligt at aflæse den oprindelige opdeling i forhallens adgang til den lille butik, ventesalen samt de forskellige badefaciliteter og -kabiner. Med til den kulturhistoriske værdi hører tillige det tekniske anlæg i kælderen samt vandtankene i tårnene, i det man her kan aflæse datidens moderne tekniske løsninger. Bygningens udtryk har også stor kulturhistorisk værdi idet arkitekturen i høj grad afspejler datidens stilmæssige strømninger, og bygningen er et fornemt eksempel på dansk funktionalisme, hvor de traditionelle danske byggematerialer er sammenstillet i et nyt og enkelt formsprog næsten renset for ornamentering. Kendetegnet for stilen er tillige de flade kobbertage, de enkle vinduer med enkle indfatning samt det faktum, at facadernes udformning og vinduessætning i høj grad er afstemt efter den funktion, der findes i rummet bagved. Tårnets pilastre og de høje vinduers knægtbårne sålbænke er elementer, som vidner om, at man i starten af 1930'erne stadig holdt fast i visse nyklassicistiske elementer. Funktionalismens indvirkning i tiden ses endvidere i det indre, hvor funktionerne er skilt fra hinanden, og rummene er udformet og holdt i materialer, som afspejler den tænkte funktion. Dette gælder især de mange gulv- og vægfliser, der ligesom de mange enkle stålværn og glatte overflader er lette at holde rene. Hermed er der igen sat fokus på hygiejnen. Hertil kommer den velbevarede farveskala, der er karakteristisk for 1930'erne. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i det bevarede interiør i den tidligere lejlighed, hvor ruminddelingen og rummenes materialeholdning med trægulve og stuk i de pudsede lofter påviser, at denne del oprindeligt var tænkt som en funktionærbolig.

Århus kommunale svømmehal og badeanstalt fremtræder som et fornemt funktionalistisk værk. Den arkitektoniske værdi knytter sig til den enkle form og den ens materialeholdning med facader i røde, blanke sten, der får bygningskroppen til at virke homogen. De få detaljer i murværket begrænser sig til tårnets flade pilastre, der giver facaden dynamik og dybde. Hertil kommer den enkle bearbejdning af murværket hvor de vandrette fuger er grå og de lodrette er røde. Dette betyder at murværket virker stribet og fremtræder med en helt særlig stoflighed. De røde lodrette fuger harmonerer elegant de med røde sandstensindfatninger, der bevirker at vinduerne opfattes som huller skåret ud af det røde bygningsvolumen. Den taktfaste vinduessætning er tillige vigtig for den arkitektoniske fremtræden og de store, højtsiddende vinduer mod nord og øst giver bygningen et aristokratisk udtryk. Den arkitektoniske værdi knytter sig tillige til de irgrønne skilte og ubrudte tagflader, der står i kontrast til de røde mure samt til de enkle glasdøre med aluminiumsrammer, der sammen med de enkle vinduessprosser virker lette og sprøde. I det indre er det enkle formsprog og den ærlige materialeanvendelse videreført. Hertil kommer at der er en gennemgående anvendelse af klare kontrastfarver i de primære rum, som selve svømmehallen, forhallen og trappeopgangene. Farverne er anvendt til at fremhæve de enkelte flader eller bygningselementer. Dette arkitektoniske greb styrkes af den gennemførte og integrerede aptering i alle rum med belysning, ventilationsriste, skiltning, døre og stålkarme, -lister, -gelændre og -knagerækker.

Læs videre om

• Købmand Herskinds Gård, Aarhus
• Tarskov Møllegård, Harlev
• Århus Teater, Aarhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen