Århus Statsgymnasium ligger på Fenrisvej 31 i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet.
Århus Statsgymnasium, Aarhus
Bygningshistorie
Århus Statsgymnasium er opført i 1958 efter et konkurrenceprojekt fra 1953. Det er opbygget som et firfløjet, rektangulært anlæg omkring en grønnegård, der var et nyt element i tidens gymnasiearkitektur. Bygningen er tilbygget i 1971 af Kjær og Richter i samme formsprog og med samme materialer som den oprindelige bygning. Udvidelsen består af en forlængelse af nord- og sydfløjen mod øst, så der opstår et nyt gårdrum imellem forlængelserne. Bygningen fremstår i store træk som ved opførelsen, men mange klasselokaler er slået sammen til større rum, hvilket dog ikke ødelægger bygningens struktur. Flere vinduer og enkelte døre er blevet udskiftet. Århus Amt planlægger at bygge yderligere til i form af en ny bygning på tværs mellem de to tilbyggede fløje. Af særlig værdi for statsgymnasiet er Asger Jorns store keramik-relief, der er skabt til gymnasiets forhal, og gobelinen Den lange Rejse, som Jorn sammen med Pierre Wemaëre skabte til festsalen. Begge dele meget smukke og fascinerende kunstværker, der blev til sideløbende med gymnasiets opførelse. Et mindre Jorn-relief er placeret under hovedtrappen, og i en del af den søndre gang har Jorn monteret fliser af forskellig farve.
Beskrivelse
Ankomst til gymnasiet foregår vis en træbeplantet, stenbelagt forplads med gymnasiet mod nord og idrætsbygningen mod vest. Herudover er bygningerne omgivet af en stor plæne, der danner en rolig bund for de lyse bygninger. Gymnasiet er opført i to etager: stueetagen, der indeholder hovedrummene til ophold, administration og undervisning, og kælderen, der indeholder kantine, toiletter og diverse depot- og teknikrum. Planløsningen er klar og meget overskuelig. I hovedetagen ligger mod vest fællesrummene, mod nord, syd og øst undervisningslokalerne. Fra forhallen, der har ovenlys fra vest, er der adgang til lærerværelse og administration, til den store festsal med vinduesparti mod grønnegården og til en vindeltrappe, der giver adgang til kantinen i kælderplan. Der er endvidere adgang til gangarealerne, der løber hele vejen rundt i skolens rektangulære plan. Gangene mod syd og nord har åbne glasfacader mod grønnegården og undervisningslokaler udadtil. I østfløjen løber gangen, der her har ovenlys, mellem to rækker undervisningslokaler, der har vinduespartier hhv. mod grønnegården (også her er der ovenlys) og mod den nye gård. Der er et godt lysindtag til alle rum i hovedetagen, hvad enten de vender ind mod grønnegården eller ud mod omverden. Gymnasiet er både i helhed og detalje præget af stramhed og enkelhed, ikke blot i planløsningen, men også i formgivning og rumlighed. Arkitekturen er konsekvent gennemført med lige linier og rette vinkler, tydeligt afgrænsede bygningsdele og bygningsformer og facadernes ensartede rytme, der kun brydes af indgangspartiet. Den lave bygnings tag nærmest svæver på det gennemgående vinduesbånd, der igen hviler på bygningens lukkede base, der er beklædt med gotlandsk marmor, mod grønnegården dog med malede metalplader. Fra det flade tag hæver forskellige, geometriske bygningsformer sig fra fladen: lysindtag til forhallen og faglokalerne og festsalens forhøjning. De arkitektonisk vigtigste rum er netop forhallen og festsalen. Begge rum præges af de forskellige lysindtag, der giver sidelys fra hhv. vest og øst, og festsalen indgår i en tæt sammenhæng med grønnegården ved det store vinduesparti. Det er dog i høj grad den integrerede kunstneriske udsmykning, der giver disse rum deres særlige kvaliteter. Der findes mange oprindelige vinduer med slanke og elegante profiler. Tidligere tiders uheldige udskiftninger til nye aluminiumsvinduer udbedres i dag ved isættelse af nye vinduer, der er lavet som de oprindelige. Indvendige døre er af oregon pine med fint udformede stålgreb. Forhallens gulvbelægning består af fliser lagt i striber, gangarealerne har lys flisebelægning og festsalen trægulv, mens klasselokaler har gulvbelægning af linoleum.
Lofter i både forhal og festsal består af loftselementer, i festsalen opsat i bølgeform, i forhallen facetterede kassetter opsat på den skrånende loftsflade, hvilket sammen med den stribede gulvbelægning og relieffets farver gør det dybe rum lidt uklart med de mange forskellige virkemidler. Øvrige lofter har nyere pladebeklædning. Festsalens vægge er træbeklædte, mens vægoverflader i den øvrige bygning er pudsede og malede. Idrætsbygningen består af to gymnastiksale med tilhørende omklædningsrum og depotrum. Bygningens gavle afspejler tydeligt opdelingen i de høje sale mod øst og de øvrige, lavere rum mod vest. Langs østfacaden, der vender mod ankomstpladsen, findes en udvendig søjlegang, der via en trappe forbindes med pladsen. Idrætsbygningen er som gymnasiebygningen beklædt med gotlandsk marmor. Baggrund Statsgymnasiet er det første markante eksempel på nye tendenser i gymnasiebyggeriet, der brød med aula-skolen.
Gymnasiet er udformet efter de retningslinier, som byggeprogrammet af 1957 for gymnasiebyggeri tilskrev: hjemmeklasseprincippet, dvs. et fast klasselokale til hver klasse og herudover en række faglokaler, i modsætning til senere byggeprogrammer bl.a. fra 1961, der tilskrev fagklassegymnasiet (hvor eleverne vandrer fra lokale til lokale, hvilket gør fællesrum og garderober meget væsentlige) og fra 1977 hjemstavnsgymnasiet, hvor både faste klasser og fagklasser findes og samles i mindre enheder.
Gymnasiet ligger i Århus-forstaden Hasle i et boligkvarter, kvarteret mod syd består af kolonihaver. Områdets topografisk høje placering giver mod syd en vid udsigt. Gymnasiet er med sit anderledes formsprog og sin fritliggende placering i et åbent, grønt område markant anderledes end det omgivende byggeri.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
