Webredaktionen på Århus Stiftstidende på en nyhedstæt eftermiddag den 18. december 2018. Avisen oplyser, at den i 2018 havde 52.000 daglige besøgende på stiften.dk, mens der til sammenligning var 32.000, der læste printavisen.

.

Århus Stiftstidende kunne fejre sit 225-års jubilæum i 2019. Fra første udgave i 1794 havde avisen (de første 77 år under navnet Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender og derefter i over 100 år som Aarhuus Stiftstidende) fordel af byens vækst og af sin status som kongeligt privilegeret stiftstidende, hvilket gav eneret på offentlige annoncer og omdeling med postvæsenet. Men privilegiet forsvandt, og i begyndelsen af 1900-tallet kæmpede venstreavisen Aarhus Amtstidende (grundlagt 1866) og den socialdemokratiske Demokraten (grundlagt 1884) en jævnbyrdig kamp med Stiftstidende.

Med en ny redaktionel ledelse lagde Stiftstidende fra 1920’erne gradvis afstand til konkurrenterne og gik ind i sin glansperiode, der toppede i 1978 med et hverdagsoplag på 74.000 og et søndagsoplag på 98.000. Da var Aarhus Amtstidende lukket i 1965 og Demokraten i 1974.

Tilbage som lokal og regional konkurrent var Jyllands-Posten, som i 1973 havde forsøgt at udfordre Stiftstidende med tillægget JP Århus Posten. Bortset fra A-Pressens forgæves forsøg på at genoplive den socialdemokratiske presse i byen med Den Nye Demokraten 1981‑82 var Stiftstidende i praksis uden afgørende konkurrence.

I begyndelsen af 1990’erne begyndte imidlertid en aviskrig mellem Jyllands-Posten og Stiftstidende, som fik medieforskere til at spå Stiftstidendes snarlige død. Høje omkostninger, faldende oplag og en dyr udflytning til et nyt bladhus i Skejby havde udhulet Stiftstidendes ellers gode økonomi. Værre var dog, at Jyllands-Posten med en investering i EjendomsAvisen først støvsugede det lukrative marked for boligannoncer og derpå tog gode dele af to andre annoncemarkeder med BilAvisen og ShoppingAvisen.

Efter flere års udmattende bladkrig måtte Stiftstidende hente hjælp udefra og accepterede i 1997 et tilbud fra Det Berlingske Officin og Nordjyllands Avisselskab (senere Nordjyske Medier), som fra 1998 overtog 49 % af aktierne. Det skabte vrede på Jyllands-Posten, da man her også havde forhandlet med Stiftstidende og følte sig snydt. Aarhus skal blive »Berlingskes Vietnam«, proklamerede Jyllands-Postens chefredaktør, Jørgen Ejbøl, og fortsatte aviskrigen.

Det Berlingske Officin overtog efterhånden hovedparten af aktiverne og solgte i 2016 Århus Stiftstidende og sine øvrige jyske aviser videre til Jysk Fynske Medier. I 2018 var læsertallet 32.000 på hverdage og 42.000 på søndage.

»Et baade besværligt og uskønt bogstav«

I generationer af år hed byens avis Aarhuus Stiftstidende. Da byrådet fra 1948 besluttede at følge den nye retskrivning og ændre byens navn til Århus, anfægtede det ikke avisen. Aarhuus Stiftstidende fastholdt navnet med de to a’er og to u’er – og undlod i øvrigt at bruge det nye bogstav i 17 år. »Bolle-aa’et er et baade besværligt og uskønt bogstav«, hed det i en leder i 1948. Først i 1965 fik »å« plads i sættekasserne og i spalterne, og da avisen i 1989 gik over til det mindre tabloidformat, tog den endelig stavemåden Århus Stiftstidende til sig. Men da byrådet bestemte, at byen fra d. 1. januar 2011 igen hedder Aarhus, blev der atter forskel på byens og bladets navne. I praksis gør det dog ikke så meget; blandt aarhusianerne hedder avisen bare »Stiften«.

Videre læsning

Læs mere om Medier i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Medier