.
Licens: CC BY SA 2.0
.
Licens: CC BY SA 2.0

Århusstenen 1 er en runesten fra ca. 970-1020. Stenen blev fundet af Worm; den sad da tilhugget som bygningssten i korsgangen mellem Vor Frue Kirke og klosteret. Mørtelspor og sekundær tilhugning tyder på, at stenen har været genbrugt som bygningssten, allerede før den endte i muren ved Vor Frue. Stenen forsvandt fra fundstedet, men blev genfundet i havnebolværket i 1866. Det er uvist, hvor meget af indskriften der mangler. Den består af granit og er 65 cm høj, 87 cm bred og 42 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "... Þæxla ... ... þannsi ... ... Āmunda ... ?[e]s ?va[rð] ?[d]ǿ[ðr] [a]t Hēðabȳ ..."

Oversat lyder indskriften: "[…] NN Thexle ...denne (sten) ... Åmunde ... ?som ?døde ?ved Hedeby ..."

Thexle, en slags økse, er her angiveligt anvendt som tilnavn.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Aarhus Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links