.
Licens: CC BY SA 2.0

Århusstenen 2 er en runesten fra ca. 970-1020. Ved ombygningen af Århus Katedralskole i 1847 blev stenen fundet i en trappe, hvor den lå med indskriften nedad. Af dens tilhugning fremgår det, at den tidligere har været anvendt som sokkelsten, hvilket har medført, at toppen og højre side med en del af indskriften er forsvundet. Stenen er opbevaret i Moesgård Museums runehal. Den består af granit og er 100 cm høj, 48 cm bred og 42 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "ĀsgæiRR/ĀsgæiR Biarn[aR] ... s[t]æinaR þā[si] ..."

Oversat lyder indskriften: "[...] Asger Bjørns ?[søn] ... disse stene ..."

Det er ikke muligt at afgøre, om Asger Bjørns (søn) er stenrejseren, eller om stenen er rejst til minde om ham.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Aarhus Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links