.
Licens: CC BY SA 2.0

Århusstenen 5 er en runesten fra ca. 970-1020. Stenen blev i 1905 opdaget i Vor Frue Kirke i Aarhus som fundamentsten under korgavlen. Den er opbevaret i Moesgård Museums runehal. Standen er god; dog er der et enkelt afslået hjørne ved stenens bund. Den består af granit og er 157 cm høj, 55-67 cm bred. Dybden kendes ikke.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "[T]ōsti ok Hōfi ok þēR Frøbiorn rēsþu stēn þannsi æftiR Assur Saksa, fēlaga sinn, harða gōðan dræng. SāR dō manna mæst[r] ūnīðingR, sāR ātti skip með Arna."

Oversat lyder indskriften: "Toste og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en meget god dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne."

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Aarhus Kommune

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links