Æbelholt Kloster

Klosteret blev oprettet omkring 1175, ved at augustinerklosteret på Eskilsø blev overflyttet til et stykke jord i Tjæreby sydøst for Arresø, som biskop Absalon havde skænket kannikkerne før 1171. Det var indviet til apostlen Thomas og Paraclitus, »Trøsteren«, et tilnavn til Helligånden. Æbelholt Klosters første abbed var den navnkundige Vilhelm, der blev helgenkåret i 1224. Allerede mens han var i live, fik han ry for at være »en hellig mand«, der kunne kurere sygdomme og lidelser, og efter hans død valfartede pilgrimme i stort tal til hans grav i håb om helbredelse.

I tilknytning til klosteret kan der have ligget et hospital, hvor kannikkernes lægekyndige lægbrødre kunne tage sig af syge besøgende. Dertil bespiste klosteret i perioder angivelig op mod 100 fattige dagligt. Sankt Vilhelms mirakler og hospitalsdriften medvirkede til, at klosteret modtog en række gods- og pengegaver, ligesom det var populært for folk udefra at tilkøbe sig en grav på stedet. Æbelholt Kloster modtog desuden tiende af flere sognekirker i omegnen, bl.a. i Tjæreby og Jyllinge, hvor kannikkerne så til gengæld skulle fungere som sognepræster. Ved Jyllinge Kirke havde klosteret et overnatningshus, der dels kunne benyttes af den tjenstgørende kannik, dels anvendes på vejen til og fra Eskilsø, som fortsat var i Æbelholts eje, bl.a. fordi øen var velegnet til frugtavl. Abbed Vilhelm selv hævdes at have introduceret mange klosterurter og frugttræer fra sit franske hjemland, hvilket kan være en medvirkende årsag til klosterets danske navn.

Efter Reformationen i 1536 fik kannikkerne lov til at blive på Æbelholt en tid endnu, men i 1560 lukkede klosteret endeligt. Alle bygningerne blev revet ned i de efterfølgende år, inkl. den store klosterkirke med Sankt Vilhelms grav.

Klosteret omfattede en treskibet klosterkirke, som sammen med tre klosterfløje mod syd afgrænsede en lukket klostergård. Syd og sydøst for hovedanlægget kan i dag ses tomter af andre bygninger, heriblandt et lille, fritliggende kapel.

Omfattende udgravninger fra 1935 og frem til 1960’erne, udført i samarbejde mellem Nationalmuseet og den lokale læge Vilhelm Møller-Christensen, blotlagde ruinerne. Nationalmuseet udgravede selve klosteranlægget, mens Møller-Christensen undersøgte gravene og skeletterne i og omkring kirken og i klostergården. Store dele af klosteret var dog for længst helt bortplyndrede, hvorfor mange af detaljerne i den nuværende rekonstruktion er usikker.

Sikkert er dog, at både kirke og kloster var opført helt i tegl, og at bygningshistorien er lang og kompliceret. Fund af smukke terrakottafigurer og glaserede teglstensdetaljer vidner om, at dele af klosterets arkitektur har været af særdeles høj klasse.

Knap 100 m sydvest for klosteranlægget er der fundet en lille, rektangulær teglstensbygning, opført ca. 1175‑1250, som menes at udgøre resterne af et kapel. Bygningen var tidligere tolket som abbed Vilhelms gravkirke, men nu hælder man til den opfattelse, at det drejer sig om et kapel til abbedboligen og klosterets infirmeri. Skæbnen for kapellet er ukendt, men det menes nedrevet kort efter 1544.

I slutningen af 1100-tallet anlagde Æbelholt Kloster en ca. 110 ha stor mølledam sydøst for Arresø. Æbelholt Kloster var på daværende tidspunkt Nordens største augustinerkloster og omfattede kirke, klosteret med korsgang, kannikeboliger, herberger, hospital, teglovn, brønd og vandmøller.

Mølledammen Æbelholtsdam opstod ved opstemning af Æbelholt Å. Vandet fra dammen blev ført gennem den 4 m brede og 60 cm dybe »munkekanal«, der var gravet rundt om hele klosteranlægget, så vandkraften kunne drive en skvatmølle, en kornmølle og formentlig også 2‑3 stampemøller til bearbejdning af huder og klæder.

Æbelholtsdam fremgår stadig af kort fra 1700-tallet, men er i dag for længst forsvundet.

At Æbelholt Kloster som Nordens største augustinerkloster var særdeles velhavende, hersker der ikke tvivl om. Et indtryk heraf giver de mange fund, der er gjort på markerne omkring klosteret, og som er de rigeste metalfund fra middelalderen i Hillerød Kommune. Der er bl.a. opsamlet i hundredvis af mønter fra tiden ca. 1240‑1370, som meget vel kan være tabt i forbindelse med de årlige markedsdage, som utvivlsomt har tilført klosteret velstand. Det afspejles også i det righoldige indsamlede materiale fra hele klosterets brugsperiode, heriblandt spænder, redskaber, segl, seglstamper osv.

Fra 1265 blev der afholdt et marked ved klosteret, der fandt sted hvert år mellem d. 15. juni og d. 29. juni, hvilket faldt sammen med translationsfesten for klosterets stifter og helgen Sankt Vilhelm d. 16. juni. I 1560 blev markedet flyttet ind til Frederiksborg Slot.

Ved Æbelholt Kloster blev i 1957 anlagt en have med godt 100 forskellige urter, som middelalderens munke dyrkede og anvendte til madlavning samt til fremstilling af lægemidler. I et brev fra abbed Vilhelm omtales frø af køkkenurter og aflæggere eller podekviste. I 1950’erne og 1960’erne fandt man ved Eskilsø, som Æbelholt udflyttedes fra, og ved Æbelholt frø af bl.a. tandbæger, stolthenriks gåsefod, lægehundetunge og bulmeurt. Landskabsarkitekt J.P. Junggreen har givet haven, der måler ca. 20 × 25 m og omgives af lave hække og græsvolde på tre sider, en nutidig form med diagonalt forløbende chausséstensstier.

I 1957 blev der indviet et lille museum i tilknytning til klosterruinen. Her er bl.a. udstillet skeletter, der er udgravet på klosterområdet, og som afspejler sygdomme og sygepleje i middelalderen.

Læs også om

• Kirker i Hillerød Kommune
• Præstegårde i Hillerød Kommune
• Herregårde og voldsteder i Hillerød Kommune

Se alle artikler om Klostre