Jernbanegade i Ølgod, 1913. Af . Begrænset anvendelse

Ølgods historie

Jernbanegade er her fotograferet i 1913, set fra syd. Her lå bl.a. en blikkenslager. Ølgod var ved at få karakter af en stationsby. Trafikken på Jernbanegade var dog endnu meget begrænset.
.

Artikelstart

Før jernbanen kom til byen i 1875, var Ølgod en lille landsby med en kirke fra middelalderen og en skole. Jernbanen med stationsbygning blev anlagt øst for kirken. I 1870 boede der 75 mennesker fordelt på fem gårde og ni huse, men allerede i 1880 var tallet vokset til 273. Befolkningstallet fortsatte med at stige: I 1901 lå tallet på 605, og i 1921 boede der 1.311 mennesker i byen.

Ølgod udviklede sig til en industriby, og mange folk fra landdistrikterne flyttede ind til byen. Den første generation var pionererne, der på den bare mark omkring stationen begyndte med handel og håndværk. Anden generation blev iværksættere, som kombinerede mange gøremål inden for både handel og håndværk. De bosatte sig med større husholdninger, der omfattede tjenestefolk, lærling og svend m.m. I deres livsstil var forbilledet købstadsborgerskabet, men af sindelag var de mere i overensstemmelse med befolkningen i oplandet, hvor man havde sine kunder.

Væveren åbnede et uldspinderi, og et snedkeri blev til en møbelfabrik. En sparekasse åbnede i 1868, i 1892 fulgte et ølbryggeri og i 1918 en rørvævsfabrik. Landets første andelsmejeri i Hjedding (1882) flyttede i 1905 til Ølgod. Der blev fra 1883 afholdt to kreaturmarkeder i Ølgod i hhv. april og oktober. Byrådet i Varde var ikke tilfreds med dette, da det mente, at det ville skade markederne i Varde.

Der blev sendt en protestskrivelse til Indenrigsministeriet, der dog afviste indsigelsen. Byen fik et gasværk i 1908 og samme år et elværk; et privat vandværk fulgte i 1914. Et privat alderdomshjem opførtes i 1918.

I 1970 var befolkningstallet vokset til 2.258, men væksten var lidt ujævn med perioder med mindre tilbagegang, fx 1921‑25. Denne udvikling skyldtes, at de førnævnte virksomheder lukkede: rørvævsfabrikken i 1926, uldspinderiet i 1938 og bryggeriet i 1939. De nedlagte virksomheder blev erstattet af flere nye virksomheder: et større garveri, der eksisterede i perioden 1924‑55, en havregrynsfabrik 1922‑35, møbelfabrikken BoConcept kom i 1952, Frederiksen Scientific, som fremstiller naturvidenskabeligt udstyr til under visning, i 1954, og endelig køkkenfabrikken HTH i 1966. Markederne havde allerede fra midten af 1930’erne udviklet sig til eksportmarkeder, og bebyggelsen voksede videre langs jernbanen mod nord og nu også mod syd.

Eksportmarkederne ophørte omkring 1980. HTH blev 1996 overtaget af den nordiske kapitalfond Industri Kapital, og virksomheden hed herefter Nobia. I år 2000 opkøbte Nobia Invita Køkkener, og fabrikken udviklede sig til en af Nordeuropas største i branchen. En lignende udvikling skete med BoConcept, der i 1988 blev overtaget af Herning-firmaet Denka. Andelsmejeriet blev i 1997 overtaget af MD Foods, der rev bygningen ned året efter. Virksomheden L.P.M. Production, der producerede plastog metalemner, flyttede i år 2000 til Ølgod. I 2006 var befolkningstallet vokset til 4.042. Som en følge af denne vækst blev der bygget øst for jernbanen, og mod syd blev der opført parcelhuse.

Videre læsning

Læs mere om Ølgod

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie