Ølst Bakker

Den store lergrav ved Hinge i Ølst Bakker ligner i dag et månelandskab med fedt ler i brune, røde og blå farver. Af leret produceres Leca® letklinker, som er små, brændte lerkugler. Kuglerne anvendes bl.a. som fundamentblokke, isoleringsmateriale, beton og dræn i potteplanter. I baggrunden ses Hingeværket, der tilhører Leca Danmark A/S.
.

Oprindelig var Ølst Bakker syd for Randers dækket af lysåbne overdrev. En stor forekomst af plastisk ler gjorde dog bakkerne oplagte for råstofindvinding, og siden 1950’erne har man gravet ler i de to store grave: Ølst og Hinge Lergrave.

Sammen med bl.a. Lysnet Bakke danner Ølst Bakker et såkaldt randmorænekompleks, som formentlig fik sin endelige form under det sene isfremstød i Saale. Bakkerne er dog påvirket af alle de tre seneste istider, hvor gletsjeris ad flere omgange har presset lag af ler op i et kompliceret deformationsmønster. De ældste deformationer skyldes et isfremstød fra nordøst og kan muligvis spores helt tilbage til istiden Elster, som sluttede for 410.000 år siden. Senere, under istiden Saale, som sluttede for 130.000 år siden, blev bakkerne trykket af gletsjere fra syd og øst. Uden for bakkerne kan man finde deformationer, som skyldes trykket af gletsjere fra nordøst under den sidste istid, Weichsel.

Bakkernes ler stammer fra perioderne Paleocæn, Eocæn og Oligocæn og udgør tilsammen en ca. 100 m tyk lagserie, der blev aflejret for ca. 57 til 25 millioner år siden. De fleste af lagene består af fedt ler i flere farver, og i de ældste lag veksler ler hist og her med tynde lag af vulkansk aske. Hele lagserien blev aflejret i det hav, som dækkede størstedelen af det danske område. Asken stammer fra begyndelsen af Eocæn, hvor åbningen af Nordatlanten medførte øget vulkanisme. De mange vulkanudbrud sendte aske ind over området, og asken blev aflejret med leret.

En mindre andel af Ølst Bakkers oprindelige overdrev har overlevet i områderne uden for de to lergrave. På overdrevene vokser planter som hedelyng, blåhat, kratfladbælg, bakketidsel, bibernelle, gyvel og blågrøn star. I de småsøer, som er opstået pga. lergravningen, findes mindre partier med tagrør og dunhammer. Her yngler bl.a. gråstrubet lappedykker, knopsvane, kærsanger og rørsanger.

Området er desuden rigt på fossiler som snegle, muslinger, koraller og hajtænder. Adgang er dog kun mulig efter forudgående aftale, da lergravene er i privat eje. På grund af den eksemplariske lagserie med aflejringer fra en stor del af Palæogen er lergravene i Ølst Bakker udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land

Eksterne links