Ørestad

Kunstgræsbanen i Byparken ejes og drives af G/F Ørestad City. Børn og unge med tilknytning til grundejerforeningen har første prioritet til at benytte banerne. I 2019 boe de der 3.157 børn og unge i alderen 0-14 år i hele Ørestad.
.
Tre runde, niveauinddelte trækonstruktion ligger i kanalen langs en sivegade under metrolinjen. Øerne fungerer som genveje eller mødesteder i bydelen, hvor de er placeret ud for boligbebyggelsen. Bjerget og Byparken. Her ses den tredje ø placeret i kanalen ved Ørestad Gymnasium (2007), som er tegnet af 3XN.
.

Artikelstart

Ørestad er et bykvarter i Amager Vest i København. Det er 5 km langt og ligger øst for Islands Brygge og syd for Njalsgade. Parallelt med metroen fra nord til syd løber Ørestads Boulevard gennem området, som inddeles i fire kvarterer: Ørestad Nord, Ørestad Fælled Kvarter, Ørestad City og Ørestad Syd.

Lige fra planen om Ørestad blev formuleret, er den indgået i en større sammenhæng. Bydelen skulle således styrke landets hovedstad og være nøglen til at finansiere de første dele af Københavns Metro.

Visionen

Københavns Kommune var i slutningen af 1980’erne i så store økonomiske problemer, at det vakte landspolitisk bekymring. Arealerne, hvor Ørestad nu ligger, blev en vigtig del af planerne for at sikre ny fremgang for hovedstaden. »Hovedstaden – hvad vil vi med den?« var den udfordrende titel på en rapport, som en initiativgruppe udgav i 1989. Gruppen var nedsat af statsminister Poul Schlüter (K) efter aftale med Socialdemokratiets formand, Svend Auken. Blandt gruppens centrale forslag var store investeringer i infrastruktur, herunder en fast Øresundsforbindelse til Malmø, en styrkelse af Københavns Lufthavn i Kastrup og en markant forbedring af den kollektive trafik.

I marts 1991 indgik Danmark og Sverige aftalen om at etablere Øresundsforbindelsen. I maj samme år lykkedes det overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) at samle et flertal for Ørestaden bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre, og i december indgik Ørestad i en revision af kommuneplanen for Københavns Kommune.

Men styrkelsen af den kollektive trafik i København skulle finansieres. Kommunens økonomi skrantede, og regeringen tøvede med at åbne statskassen. Under ledelse af departementschef Hans Würtzen fra Finansministeriet foreslog et udvalg i 1992, at de store ubebyggede arealer, som hhv. Københavns Kommune og staten ejede på Vestamager, skulle skydes ind i et nyt selskab, som skulle udvikle et nyt stort bolig- og erhvervsområde: Ørestad. Staden skulle muliggøres af en ny trafikforbindelse – metro eller letbane – fra centrum til det område på Vestamager, hvor bydelen skulle ligge. Banen blev set som livsnerven i bydelen, der samtidig var en forudsætning for finansieringen af banen.

Lov om Ørestaden, der muliggjorde bydelen, blev vedtaget i 1992. Ørestadsselskabet I/S, der skulle realisere planerne, blev stiftet året efter.

Den første etape af metroen fra Nørreport til hhv. Ørestad og Lergravsparken blev indviet i 2002. Forinden var Øresundsforbindelsen mellem København og Malmø blevet indviet i år 2000 og med landanlæg, der omfattede en toglinje og en motorvej tværs gennem Ørestad. Dette intense tiår skabte dermed forudsætningerne for et omfattende erhvervs- og boligbyggeri langs banelinjen.

Udformningen

Ørestad er cirka en halv km bred og 5 km lang, og i helhedsplanen fra 1994 var princippet at samle bebyggelserne i fire kvarterer: Ørestad Nord, Ørestad City, Ørestad Fælled Kvarter og Ørestad Syd, hvor der kunne bygges forholdsvis højt og tæt. Mellem kvarterer og bygningerne skulle der være plads til naturen og grønne områder samt langsgående kanaler. I 2020 var der således blevet opført ca. 9.400 boliger, der samlet havde ca. 20.000 beboere. Befolkningen i Ørestad er ung. I 2020 var 78 % i alderen 15‑64 år, mens 19 % var børn fra 0 til 14 år.

I Ørestad er boligmassen primært etagebyggeri, der består af en blanding af ejer-, andels- og lejeboliger. Blandt de mest markante byggerier kan nævnes VM Husene og Bjerget tegnet af PLOT samt 8TALLET fra 2011 tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. Senere er rækkehusbebyggelse tegnet af Lendager Group ApS fra 2015 og 2019 kommet til.

Med nærhed til offentlig transport og motorvej ligger en omfattende koncentration af virksomheder i Ørestad. De tæller bl.a. det danske hovedsæde for Nordea, rådgivningsfirmaet Rambølls hovedsæde, medicinalfirmaet Ferring Pharmaceuticals samt det 108.000 m2 store butikscenter Field’s, der drives af det franskejede Sten og Strøm. Endelig kan nævnes multiarenaen Royal Arena fra 2017. I den nordlige del af Ørestad ligger DR Byen.

Tidligt i planerne for Ørestad Nord indgik, at der skulle opføres en erstatning for Københavns Universitets (KUA) midlertidige udbygning i Njalsgade (1972‑79). Der, hvor de midlertidige bygninger lå, skulle der i stedet etableres et campusområde. Københavns Universitet Søndre Campus blev tegnet af KHR Architecture A/S og Arkitema Architects og opført i flere etaper, hvor de første stod færdige i 2002. Bygningerne er beklædt med sandsten og huser Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet.

I Ørestad Nord ligger også IT-Universitetet fra 2003 samt det runde Tietgenkollegiet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter fra 2006.

Ørestad Gymnasium fra 2007 ligger i Ørestad City og har plads til ca. 1.100 elever. Gymnasiet ligger i nærheden af Ørestad Bibliotek, som fungerer som skole- og folkebibliotek samt bibliotek for gymnasiet. De to folkeskoler, Ørestad Skole fra 2012, der bl.a. er karakteristisk med sine udearealer på taget af bygningen, og den runde Kalvebod Fælled Skole fra 2018, er placeret i hhv. Ørestad City og Ørestad Syd. Københavns Kommune har besluttet at bygge endnu en folkeskole på Hannemanns Allé i den sydlige del af Ørestad. Den forventes at stå færdig i 2023.

Ørestad City, der markeres af det 81 m høje Ferring Tower fra 2001 ved stationen, er stadig en stor byggeplads. Flere tårne er på vej, bl.a. på Kay Fiskers Plads med kontorhuset HUB one i ti etager, hvor der skal skabes liv i gaden med butikker som alternativ til indkøbscenteret Field’s. Ved udstillings- og kongrescenteret Bella Center Copenhagen og hotellet Bella Sky skal der etableres et nyt kvarter, Bellakvarter, med boliger og erhverv. Her ligger også Ørestad Gymnasium og boligkomplekser som VM Husene og Bjerget. Ørestad Syd er især kendt for Københavnsområdets nye multifunktionelle hal Royal Arena, men også for boligbyggerierne 8TALLET og Stævnen. Efter planen skal der anlægges kommercielle bygninger i den nordligste del og boliger i den sydlige del af området, hvor den nye Kalvebod Fælled Skole står klar. Sydligst i bydelen, hvor gaderne har kunstnernavne, er 20 luksusrækkehuse på Robert Jacobsens Vej ved at blive opført.

Udviklingsplanerne for det fjerde kvarter, Ørestad Fælled Kvarter, blev efter borgerprotester og politiske uenigheder droppet og erstattet af udviklingsplanerne for et nyt område, kaldet Vejlands Kvarter. Den 1. april 2019 trådte Lov om erstatning for udvikling af Ørestad Fælled Kvarter i kraft.

Trods den voldsomme udbygning er Ørestad i Kommuneplan 2019 fortsat et af de største byudviklingsområder frem til 2031, hvor der alene i Ørestad forudses mulighed og behov for at bygge yderligere op til 830.000 m2 boliger og 760.000 m2 erhverv.

Kunst i Ørestad

Der er opstillet tre monumentale skulpturer i Ørestad. De ligger på en akse, der løber langs Ørestads Boulevard. I 2004 blev en af Per Kirkebys karakteristiske murstensskulpturer uden titel rejst ved DR Byens metrostation, og året efter blev Hein Heinsens Den store udveksler opstillet i bydelens sydligste ende tæt på Kalvebod Fælled, hvor den markerer overgangen mellem det nye byrum og de landlige omgivelser. I 2010 fulgte Bjørn Nørgaards Kærlighedsøen ved Vejlands Allé efter.

Ved Københavns Universitet Søndre Campus blev Jørgen Haugen Sørensens Skulpturlandskab i granit genopstillet i 1990. Den nye portal til Søndre Campus er Kirsten Ortweds The Gate fra 2017. Indenfor i foyeren ses Peter Callesens babelstårnlignende ordskulptur White Words fra 2016.

Ved Bella Center Copenhagen står Peter Bonnéns sorte stålskulptur fra 1971 Skulptur i tre dele. Foran DR Byen er opstillet en 19 m høj blankpoleret skulptur, Receiver, fra 2010.

Videre læsning

Læs mere om Københavns bydele

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder