Øster Land 25 ligger på Øster Land 25 i Fanø Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ejendommen beskrives første gang i 1798 som tolv fag bindingsværk med seks fag værelser i øst, tre fag til frankel og bryggers og tre fag lo og stald i vest. Huset har oprindeligt været i bindingsværk, og årstallet på 1797 på vestgavlen betegner nok, at denne del er blevet grundmuret på dette tidspunkt. Næste beskrivelse er fra 1837, hvor der kun nævnes fire fag i bindingsværk, resten i grundmur. Murankrene på østgavlen var oprindeligt P-P-J-Ab-S-D, men ved genopsætning efter en ombygning i 1908 er bogstaverne P og b bortfaldet. De refererer til kaptajn Poul Peder Jørgensen og hans hustru Abelone Sonnichsdatter.

Hele huset må være grundmuret i 1843. Det er formentlig ved en ombygning i 1908, at huset afkortes til de nuværende ni fag, i det der fra østenden er fjernet ét og fra vestenden to fag, som har været indrettet som butik. På den trekantede kvist over døren er opsat bogstaverne AJ og ACJ, der er initialerne på de forrige ejere, søstrene Anne og Anne Cathrine Jørgensen.

I nyere tid er kvistens trekantfelt ændret til den nuværende udformning, ligesom indretningen til bolig i stalddelen og på loftet er sket.

Beskrivelse

Bygningen ligger med vestgavlen åbent ud mod gaden, dog med et lavt hegn foran de fem østre fag fra vejen. Øst for huset er et nyere, grønmalet bræddeskur.

Huset er et fritliggende, muret hus på ni fag i én etage. Over en fremspringende, lav, tjæret sokkel, står murværket skuret og gulkalket og afsluttes under taget af en fremspringende, hvidtet gesims. Huset har et højt, stråtækket heltag med tørvemønning. I kippen er to skorstene med sokkel og udkraget gesims, malet traditionelt hvid og gul.

På sydsiden er en trekantet kvist over den en-fløjede hoveddør. På nordsiden har vinduerne hvidmalede sålbænke og stik, mens vinduer og døren på sydsiden har de karakteristiske grøn-, hvid- og sortmalede Sønderho-stik. Langsiderne afsluttes foroven af en muret, hvidmalet gesims med udkragning, der føres om på gavlen. Gavlene er på den øverste tredjedel dækket af lodretstillede, grønmalede brædder og kantet med vindskedebrædder. I hver gavl sidder et trerammet, trerudet vindue i gavltrekanten, mens den murede, nederste del er uden åbninger, bortset fra et enrammet vindue i vestgavlen ud mod vejen. Her sidder også murankrene 1797, mens østgavlen bærer ankrene P-J-A-S-D. Det stråtækte, vandret afskårne tag er, bortset fra kvisten, uden åbninger. Alle vinduer har lige overkant, og er på nordsiden med seks ruder i rammerne og hvidmalede, mens de på sydsiden kun har tre ruder i de hvidmalede rammer, med grønmalet karm og post. I de torammede vinduer er den ene ramme hængslet på lodposten, mens den anden ramme er fast. Karm og lodpostene er på nordsidens vinduer ældre med karnisprofil, mens sydsidens vinduer er nyere, men i traditionel udførelse. I den tidligere stalddel i vestenden ud mod vejen, er vinduerne en-rammede og overvejende små med fire ruder i rammerne. Her er også bevaret luger med to rombeformede ruder. Samme type lemme findes i den trekantede kvist over hoveddøren, her dog yderligere dekoreret med et trekantet vindue med forgyldte jernsprosser, udformet som bogstaverne AJ-ACJ. Hoveddøren er en en-fløjet flerfyldingsdør, grønmalet med hvide stafferinger. Døren er formentlig fra begyndelsen af 1900-årene, måske isat ved en ombygning i 1908. Køkkendøren er en nyere, men traditionelt udført, grønmalet revlehalvdør med et diagonalt stillet, kvadratisk vindue med fire ruder.

Fra hoveddøren i syd kommer man ind i forstuen, frangel, med adgang til loftet ad en simpel trappe og til et badeværelse op mod nordvæggen. Til venstre i forstuen ligger også et bryggers ved den vestlige skorsten. Til højre ligger den store vinterstue, sønder donsk, på tre fag og i tilslutning til denne stuen, æ stow på to fag. Fra vinterstuen er der adgang til køkkenet mod nord og til den ligeledes nordvendte sommerstue, nor donsk. Fra køkkenet er også adgang til den tofags, nordvendte sommerstue. I tilslutning til denne stue er et lille værelse op mod østgavlen. Den tidligere stalddel op mod vestgavlen er indrettet til en lille lejlighed med et køkken/bryggers ved norddøren, og to rum i stueetagen, samt en trappe op til loftet, hvor der er indrettet yderligere værelser.

Forstuen er domineret af en ældre ligeløbstrappe og de mange forskellige en-fyldingsdøre til stuer og køkken, samt bræddevæggen ud mod køkkenet med en festlig udskåret rude. Vinterstuen mod syd har velbevarede interiører med alkove, indbyggede skabe, bræddeskillevægge, fritliggende bjælker med karnisprofil. Op mod skorstenen i midtskillevæggen er en ovnplads med fliser af firpastypen med rosetter og stjerner, Kellinghusen diagonalmønster, alle i brun glasur. På vinduesvæggen er der stjerner og roser, indrammet af Fanø-flisen. Dørene har en eller to fyldinger, gerne med rude i den øverste fylding og bredt ramtræ. Indfatninger og låger for skabene har senbarokke træk. En del greb og låseskilte er nyere, men de bevarede klinkefald og hængsling daterer disse snedkerdetaljer til omkring slutningen af 1700-årene. I køkkenet er der tallerkenrækker samt et gammelt hjørneskab, med fliser inde i skabet, og komfurpladsen er beklædt med hollandske fliser i blåt, med rosette-stjernemotiv og rosenfirpas. Under bjælkerne er opsat hylder.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderho, der fremstår som en unik og yderst velbevaret gammel landsby. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i Sønderhos bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre grønninger skaber en idyllisk helhed. Bygningen ligger åbent ud til gaden uden hegning og føjer sig således smukt ind i det karakteristiske åbne byrum i Sønderho.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er de lave mure i én etage, her skuret og gulkalket med hvid hovedgesims, bræddebeklædt gavltrekant og en trekantkvist over hoveddøren. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og med skorstenspiber. Det en også af stor kulturhistorisk værdi, at vinduerne mod syd har det typiske trefarvede Sønderho-stik, hvidkalkede sålbænke og tofarvet karm og ramme, det ses i øvrigt på et billede fra omkring 1910, at vinduerne dengang var hvidmalet overalt. Murankrene med initialer og årstal er ligeledes en typisk detalje. På sydsiden er tre murankre, der er fastgjort på siden af bjælkerne inden for, udformet som en krog.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ganske velbevarede, traditionelle planløsning, hvor man fra køkkenet har adgang til henholdsvis sommer- og vinterstue. I vinterstuen markeres ovnpladsen op ad skorstenen med fliser. I køkkenet er ildstedets placering stadig aflæselig, da det er beklædt med blå hollandske fliser. Bygningen rummer et imponerende og velbevaret interiør med mange ældre egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder loftsbjælker, alkoveskab, indbyggede skabe, 200 år gamle en- og tofyldingsdøre med tilhørende indfatninger og klinkefald. Flisevæggene i stue og køkken fortæller om Fanøs store tradition for sejlads og oversøisk handel. Vinduerne på nordsiden kan være fra omsætningen i grundmur i 1843. Yderdørene og vinduerne mod syd, samt gulvene er generelt nyere, men udført traditionelt.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til længebygningens enkle form med lave mure og det store stråtag, der knækker op over den trekantede kvist. Arkitekturen virker stærkt ved de enkle materialer og fremhævede bemalede dekorationer omkring vinduer, døre og gesimser. Særligt de hvide, påmalede sålbænke og de særlige grøn-, hvid- og sortmalede stik over sydsidens vinduer og dør giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de velbevarede, raffinerede snedkerinteriører som bjælker, skabslåger, døre og indfatninger, som tilsammen understreger rummenes historiske atmosfære. De mange bræddeskillevægges høvlspor har en levende overflade af stor æstetisk værdi. Selvom materialet er det samme på skillevægge, lofter og indfatninger og døre, er de elegant adskilt gennem udformningen og efterfølgende kontrastfulde bemalinger. Flisevæggene i køkken og sønder donsk er udtryk for en dekorationsglæde, som er en integreret del af den lokale arkitektur.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links