Øster Land 32, Sønderho

I kilderne træffes huset først i 1805, hvor det er af bindingsværk med brændte mursten i tavlene og med blyindfattede vinduer. Huset er sandsynligvis meget ældre, idet en mursten på husets nordvæg bærer initialerne H-H-J-M og K-I-D samt årstallet 1796, der referer til de daværende ejere, Hans Hansen Jensen Munck og hustru Kirsten Jepsdatter. Af husets i alt elleve fag er de seks vestre bolig med lofter og gulve overalt og vægge beklædt med panel og stenfliser. De fem østfag med forstue, lo og stald har en husdybde, der er 1 alen (63 cm) mindre end boligafdelingens. Forstuefaget dybde danner en blød overgang mellem de to husdybder. Da huset beskrives igen i 1855, er der nedrevet ét fag, formentlig i udhusdelen i øst. På dette tidspunkt er sydsiden og vestre gavl grudmuret, mens der er pillemur i nordsiden og i østre ende, samt hele trægavle i øst og vest. Der er fortsat beboelse i de seks fag mod vest, mens et mellemfag rummer forstue og pigekammer og der i de tre østfag er kostald, lo og foderrum. Fra denne periode og 50 år frem er der skrædderi med butik i huset. I perioden fra 1911-1939 ejede maleren A.G.C. Wilckens huset, og det er fra denne periode, at en del af de bemalede interiører stammer.

Tilbygningen af den store vinkeludbygning, som skyder sig ud af murflugten mod nord, er ikke omtalt i arkivalierne, men kunne, ud fra stilistisk og konstruktionsopbygning at dømme være fra de første 10-år efter 1900. Måske er det Wilckens, der bygger huset om, så det kan passe til hans arbejde som kirkerestaurator og kunstmaler.

Bygningen ligger nordligst på Øster Land og dermed op mod det nordre dige. Huset ligger med østgavlen ud mod vejen og på en åben grund, dog skærmer et ældre træskur samt stakit mod indkig i den nordvendte have, der også er afskærmet med et højt stakit ud fra vestgavlen. Bygningen er omgivet af en traditionel pigstenbelægning.

Huset er ti fag langt og heraf har de syv vestligste større husdybde end de øvrige, hvilket markerer sig i en forskydning af nordfacaden, hvor der desuden er tilføjet en grundmuret vinkeludbygning ud for de fire vestligste fag. På langsiden mod syd er en trekantet frontkvist over tre fag. Over en mørkmalet sokkel afsluttes de pudsede, kalkede mure foroven mod taget af en udkraget gesims, der er hvidkalket. Omkring alle vinduer er der kalket sålbænk og stik. Sydsiden og østgavlen er skurede og gråkalkede, mens norsiden, kvistudbygningen og vestgavlen står i blank mur af røde sten. Gavlene er fra hanebåndshøjde dækket med grønmalet, lodretstillet bræddebeklædning med vindskedebrædder. Taget er et stråtækt heltag med vandret afskåret tagskæg og traditionel tørvemønning. I kippen en muret skorsten med sokkel og udkragning. Enkelte murankre markerer bjælkelagets placering i facaderne.

Vinduerne er alle nyere, men i traditionel udførelse, typisk torammede med seks ruder i hver ramme; nogle med rammen hængslet på lodposten, andre i karmen. Lodspostene er enten rundpost eller en flad post med kvartstaf. Hoveddøren mod syd er en nyere, grønmalet, en-fløjet dør med tre fyldinger, den øverste med en oval rude, mens norddøren er en hvidmalet revlehalvdør med oval rude øverst. Mod nord i kvistudbygningen er også en nyere, hvidmalet havedør med en fylding forneden og små ruder foroven. Alle døre er udført traditionelt. Trekantkvisten på sydsiden er lukket med to grønmalede luger, hvori er et ruderformet glas i hver luge. Over lugerne er et parti med faste ruder i den øverste del af trekanten.

Fra døren i syd, kommer man ind i en forstuegang, der afsluttes med vinduet i det skrå fag i nordsiden. Fra forstuegangen er adgang til vinterstuen i syd, sønder donsk, og køkken i nord. Der er også adgang til den tidligere stald og lo op mod østgavlen, som nu er indrettet til et værelse i syd og et badeværelse i nord. Forstuegangen har ølandsflisegulv og pudsede vægge. Umiddelbart inden for døren fører en mahognitrappe op til første etage. Til venstre er der to stuer mod syd, henholdsvis sønder donsk og ved siden af, æ stow. Sønder donsk har en bilæggerovn mærket Hasselwærk 1788 på en træfod op mod en ualmindelig smuk flisebeklædt væg. Fliserne er det karakteristiske med rosette- og stjernemønster i blåt og brunt sammen med andre flisetyper. Alle dørene i denne stue er en-fyldingsdøre, som har fået gammeltestamentlige motiver malet på de aflange fyldinger. Ramtræet er malet i almuefarver, rød og grøn. I nor donsk, som er lys og stor, takket være kvistudbygningen, der muliggør vinduer fra flere verdenshjørner, er der træbeklædning under vinduerne. I køkkenet, som har ølandsflisegulv, er ildstedet fornyet, men bevaret på sin oprindelige plads og beklædt med hvide, diagonaltstillede fliser med enkelte blå blomstermotiver, den frisiske blomst.

I alle rum er bræddegulvene nyere, murene fremstår pudsede og malede og langs ydervæggene med bræddebeklædning under vinduerne. Lofterne har mestendels fritliggende bjælker med malede bræddelofter over. I overetagen er der nyere overflader med bræddegulve, og med delvis synlig trempelkonstruktion i det store værelse i vinkeludbygningen.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderho, der fremstår som en unik og yderst velbevaret gammel landsby. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i Sønderhos bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre grønninger skaber en idyllisk helhed. Bygningen ligger med østgavlen lige ud til gaden. Bygningen er usædvanlig for Sønderho med den store kvistudbygning og med en relativt afskærmet have. Alligevel føjer huset sig fint i den sønderhoningske bebyggelsekarakter.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et Fanø-hus, selvom kvistudbygningen mod nord på afgørende vis ændrer bygningens form fra længe- til vinkelbygning. Et gennemgående træk for bygningstypen er de lave mure i én etage, der her fremstår henholdsvis skuret og gråkalket og mod nord i blank, rød mur. Som skikken er i Sønderho, er gesimsen hvid og føres også rundt om kanten i den dekorative trekantkvist på midten af nordsiden. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og med traditionel skorstenspibe med sokkel og udkragning. Videre er vinduer, yderdøre, pigstenbelægning, murankre også en del af den traditionelle og homogene byggeskik i Sønderho.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens delvis bevarede, traditionelle planløsning, hvor man fra køkkenet har adgang til henholdsvis sommer- og vinterstue. I vinterstuen markeres ovnpladsen op ad skorstenen med fliser. I køkkenet er ildstedets placering stadig aflæselig, da det er beklædt med diagonalt stillede fliser i traditionelt mønster. Den oprindelige stalddel er som vanligt inddraget til vådrum og værelse, men fornemmes stadig på grund af de mere spartanske overflader og rumudstyr. Bygningen rummer i vinterstuen et velbevaret interiør med bilæggerovn og flisevæg, men er her yderligere kulturhistorisk interessant på grund af de bemalede døre fra Wilckens hånd. Der er mange ældre, egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder loftsbjælker, hylder under loftet, gamle en-fyldningsdøre med tilhørende indfatninger og klinkefald. Flisevæggene i stue og køkken fortæller om Fanøs store tradition for sejlads og oversøisk handel. Yderdørene er nyere, men udført i den lokale tradition – det samme gælder alle vinduer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og for Sønderho usædvanlige form og højde, hvor det store stråtag, der folder sig op om den trekantede kvist, bliver særlig synligt. Arkitekturen virker stærkt ved de enkle materialer, de fremhævede bemalede dekorationer omkring vinduer, døre og gesimser, som giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til rumudstyret, såsom bjælkelofter, traditionelt udformende vinduer, de gamle fyldingsdøre med indfatninger, og træguvlene, som tilsammen understreger rummenes historiske atmosfære. Flisevæggene i køkken og sønder donsk er udtryk for en dekorationsglæde, som er en integreret del af den lokale arkitektur.

Læs videre om

• Gammel Byvej 14, Sønderho
• Kaptajn Thøgersens Hus, Sønderho
• Østervej 12, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen