Øster land 22 ligger på Øster Land 22 i Fanø Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1805 bestod huset ifølge brandtaksationen af 11 fag bindingsværk med blyindfattede ruder. De fem vestfag var indrettet til beboelse, mens de seks østfag var indrettet til forstue samt lo, stald og foderrum. Omkring 1842 opdeltes huset ifølge brandtaksationen i to selvstændige huslejligheder. Den vestre, 8 fag store huslejlighed bygges fuldstændigt om til de nuværende mål, idet husdybden i forbindelse med pillemuring forøges mod syd og tagrygningen tilsvarende forskydes, således at der ikke bliver skæv tagprofil. Pillemuring betyder, at bindingsværkets stolper erstattes af murede piller, som er en sten brede, men udfyldningen imellem pillerne, hvor vinduerne sidder, kun er en halv sten brede. Gavlen i vest beskrives som en hel trægavl.

Beskrivelse

Bygningen er i alt på tretten fag, men kun de otte vestligste hører til Øster Land 22. De resterende fag udgøres af Øster Land 20.

Huset er otte fag langt hus i en etage, grundmuret, skuret og rødmalet. På nordsiden afsluttes langsiden under taget med en rødmalet rem, herover en muret og hvidtet gesims, der omslutter et rundet arkengaf over nordsidens dør. Gesimsen er ført om hjørnet på vestgavlen, der er grundmuret omtrent til hanebåndshøjde og som ind til dette niveau afsluttes af et hvidt gesimsled under taget, mens den øvre gavltrekant har grøn beklædning med vindskeder. På sydsiden er hoveddøren indrammet af hvidmalede lisener med kapitæl, som er udkraget en kvart sten. Det udkragede led fortsættes under taget som en hvidmalet gesims, der løber rundt om vestgavlen. Taget er stråtækt med tørvemønning og har en skorstenspibe i blank mur i rygningen. Langs huset er tagdryppet af pigsten erstattet af støbt cement.

Vinduerne er både to- og enrammede vinduer, alle nyere. På nordsiden har rammerne seks ruder hver, mens sydsidens vinduesrammer er trerudede. Alle vinduer har hvidmalede sålbænke og de karakteristiske grøn, hvid og sort-malede Sønderho-stik over. Hoveddøren mod syd er en moderne, grønmalet trefyldingsdør med rude i øverste fylding, mens den daglige indgang sker på nordsiden ad en nyere, grønmalet revlehalvdør med kantstillet rude. I arkengaffet er en grønmalet luge med fem faste ruder i bueslaget.

Indretningen og den traditionelle planløsning er stort set bevaret fra dengang. I nyere tid er tagrummet blevet inddraget til beboelse. Fra nordsiden kommer man direkte ind i køkkenet, som har en fliseklædt ildstedplads bevaret. Til venstre i køkkenet er et bræddeafdelt forrådsrum med en usædvanlig, profileret revledør af høj alder. Fra køkkenet er en dør ind til nordstuen, nor donsk, som har et meget velbevaret interiør, hvor midtskillevæggen er forsynet med mange skabe, døre og indfatninger fra 1700-årene og bemalet i mørke almuefarver. Fra køkkenet er også adgang til sydstuen, sønder donsk, som har bevarede snedkerdetaljer, så som en tætseng (alkove), og ældre bemaling. Fra sydstuen er indgang til gavlstuen, æ stow, gennem bræddevæggen, der har mange spor efter tidligere mere eller mindre nagelfast møblering, måske et standerur. Fra forstuen mod haven er der, ud over adgang til et badeværelse, opgang til loftet, som er inddraget i boligen. Loftet rummer opholdsrum og værelse i gavlen og er indvendigt beklædt med notede brædder til kip og gulv af træ. Ligeløbstrappen op til loftet er nyere og udført af fyrretræ.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderho, der fremstår som en unik og yderst velbevaret gammel landsby. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø, orienteret solret, så gavlene vender mod øst og vest. Hermed indgår bygnignen naturligt i Sønderhos bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre grønninger skaber en idyllisk helhed. Bygningen ligger lavt i en have, omkranset af levende hegn.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er de enetages mure, her skuret og malet med hvid hovedgesims, bræddebeklædt gavltrekant og en arkengaf over køkkendøren. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og med skorstenspibe. Det en også af stor kulturhistorisk værdi, at vinduerne har det typiske stribede Sønderho-stik med hvidkalkede sålbænke. Bygningens udvidelse mod syd i 1842 afspejler sig måske i sydsidens fyldingshoveddør og vinduerne her, der har trerudede rammer, samt på loftet, hvor den tidligere spærhældning stadig kan aflæses. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til den lave loftshøjde, hvor de fritliggende bjælker ligefrem buer nedad mod ydervæggen, særligt på nordsiden, hvor bindingsværket oprindeligt har stået.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ret velbevarede, traditionelle planløsning, hvor man fra køkkenet har adgang til henholdsvis sommer- og vinterstue. I køkkenet er ildstedets placering stadig aflæselig og i øvrigt beklædt med hollandske fliser med vasemotiv i brunt.

Bygningen rummer et imponerende og velbevaret interiør med mange ældre egnskarakteristiske bygningsdetaljer, herunder tætseng (alkove), indbyggede skabe, 200 år gamle en-fyldningsdøre med tilhørende indfatninger. Flere af bræddeskillevæggene er sammensat af profilerede brædder af høj alder og det samme gælder nogle af de mere ydmyge revledøre, bla. revledøren til det tidligere spisekammer. Nordstuens midtskillevæg bærer stadig en dyb, blågrøn bundfarve med mørkegrøn og rød staffering på profilerne. Der er også bevaret spor efter tidligere tiders farveholdning i rosa og blåt. Både bjælker og bræddeskillevægge har spor, der fortæller om tidligere tiders brug.

Yderdørene, vinduesrammer, som mod syd er udskiftet i 2007, samt gulvene er generelt fornyede i nyere tid.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til længebygningens enkle form med lave mure og det store stråtag, der med en bølgende kurve former sig omkring arkengafen. Arkitekturen virker stærkt ved de enkle materialer og få fremhævede dekorationer, som vinduer, døre og gesimser. Særligt de hvide, påmalede sålbænke og stik over vinduerne, hoveddørens festlige indfatninger giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de velbevarede snedkerinteriører, som giver rummene en varm og rolig atmosfære. Selvom materialet er det samme på gulve, skillevægge og lofter er de elegant adskilt grundet variationen i træets udformning og efterfølgende kontrastfulde bemalinger med stærke farver. Den arkitektoniske værdi ligger også i de mange snedkerdetaljer, såsom skabslåger og døre af høj alder, hvad enten det er fyldingsdøre eller revledøre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links