Trianglen. Af . Begrænset anvendelse

Østerbro

Kort over Østerbro.
.
Kort over Københavns bydele.
.

Befolkning og areal i Københavns Kommunes bydele (2019).

.

Bebyggelsen Kildevældskvarteret er tegnet i årene 1892‑94 og ligger lige vest vest for Svanemøllen Station.

.

Trianglen har fået navn efter pladsens trekantede form. Her mødes flere af bydelens største veje, herunder hovedgaden Østerbrogade, Blegdamsvej med Rigshospitalet, Øster Allé med Telia Parken og Nordre Frihavnsgade, der leder mod Frihavnen, samt den femte og sidste gade, som er den noget mindre beboelsesgade Odensegade. Bygningen på Trianglen er den tidligere sporvognsventesal.

.
Den 400 m lange træbrygge Sandkaj Brygge blev etableret i 2017. Sandkaj var den første færdigbyggede del af det nye Nordhavn.
.

Artikelstart

Østerbro har i øst en kystlinje mod Øresund. Nabobydelene er Indre By mod syd og Nørrebro samt Bispebjerg mod vest, og mod nord ligger Gentofte Kommune. Østerbro er tætbefolket, men har også store ubeboede områder, først og fremmest Fælledparken og det meste af Nordhavn. Terrænet er fladt og lavt; højeste sted er Vibenshus med 12 m. Mere end 40 % af bydelen er opfyldt havbund, og meget af denne udnyttes foreløbig ekstensivt eller slet ikke. Østerbro blev bebygget senere end Københavns andre brokvarterer og under en mere krævende byggelovgivning. Standarden blev højere, gaderne bredere, og kvarteret tiltrak fra begyndelsen en mere velhavende befolkning. Også i nutiden indgår Østerbro i en kile af højindkomstkvarterer, der strækker sig fra Indre By mod nord og nordvest, og prisniveauet i Nordhavns nye boligkvarterer reproducerer dette mønster.

Faktaboks

Areal
9,8 km²
Befolkningsudvikling
99.603 personer (1950), 65.934 personer (1980), 79.339 personer (2019)
Befolkningstæthed i bydelen
8.096 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
7.319 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i bydelen
37,4 år (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
36 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i bydelen
277.740 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.412 kr. (2018)
Bydelens socialgruppe
2
Kommunens socialgruppe
3
Medlemmer af folkekirken i bydelen
57,9 %
Medlemmer af folkekirken i kommunen
53,3 %

Østerbros boligmasse er hovedsagelig opført mellem 1890 og 1940, men nyere udfyldningsbyggeri, også til erhverv, ses overalt, dog især i de gamle industri- og lagerkvarterer nær havnen. Et bastant og tæt femetagers karrébyggeri karakteriserer det ældre Østerbro, som dog allerede i 1961 fik sit første højhus, Domvs Portvs, med 16 boligetager over stueetagen. Lige så højt er Charlottetårnet fra 2020, og især ved havnen er opført flere huse på 12‑16 etager. Bystyret har foreløbig afvist planer om meget højere byggeri, og Rigshospitalets 75 m høje centralbygning er Østerbros højeste. Til de mange beboere og indpendlere findes p-huse, men underjordisk parkering vinder frem ved nybyggerier.

Bydelens hovedstrøg er Østerbrogade, som fra syd mod nord først passerer knudepunktet Trianglen, derefter Poul Henningsens Plads, for så ved Svanemøllen at blive til Strandvejen. Langt mere befærdet er Helsingørmotorvejen, hvis indfaldstrafik fordeler sig på Lyngbyvej og Nordhavnsvej (Ring 2), der efter en tunnel under Svanemøllen fortsætter langs Kystbanen mod Østerport Station, der er placeret i bydelen Indre By. Lyngbyvej når Jagtvej ved Vibenshus og deler sig i Øster Allé mod Trianglen og Nørre Allé mod Frederik Bajers Plads. Strandboulevarden langs den tidligere strandlinje aflaster Østerbrogade. Den er som flere af de andre større gader og veje flot markeret med en allébeplantning.

Østerbro er velforsynet med jernbaner. Kystbanen mod Helsingør er anlagt på en dæmning langs Nordhavn og har station i Hellerup. Den følges af S-togslinjerne mod Klampenborg og Hillerød, mens S-togslinjen mod Farum følger Frihavnsbanens spor mod vest efter Svanemøllen. Fra Hellerup køres desuden mod Ny Ellebjerg Station. Østerbro har i alt fire S-togsstationer og fem metrostationer; tre af disse indgår i Cityringen, og de sidste to betjener fra 2020 det nye bykvarter Nordhavn.

Jernbanerne og vejnettet opdeler Østerbro i klart forskellige kvarterer. Østerbrogade og banedæmningen, der danner en bastant barriere trods et par gennembrud, afgrænser det gamle Østerbro. Et tidligt byggeri her var Rosenvængets delvis bevarede kvarter af store villaer, der dog snart blev indlejret i karrébyggeri. En social kontrast hertil udgjorde Ryesgadekvarteret langs Sortedams Sø på den anden side af Østerbrogade; det er lige så gammelt, men opført med ringere standarder. På samme side ligger arbejderbevægelsens mødested Fælledparken flankeret af den nedlagte Østerbrogades Kaserne, det nationale fodboldanlæg Telia Parken, Østerbro Stadion og Svømmehal samt Brumleby eller Lægeforeningens Boliger, opført 1853‑72. Den grønne kile mellem Rigshospitalet og Tagensvej var tænkt til en motorvejsforbindelse ind til og langs med Søerne, men den plan blev droppet i 1973.

Jagtvej skiller Indre og Ydre Østerbro; sidstnævnte, oprindelig kaldet Bryggervangen, er også et tæt boligkvarter, men bortset fra Kildevældskvarterets byggeforeningshuse fra 1890’erne er det noget yngre og består mest af karréer, hvoraf nogle er opført i de funktionalistiske 1930’ere.

Ryvangskvarteret nord for Frihavns- og Farumbanen er især præget af store villaer. I en trekant afskåret af banerne ligger Vognmandsmarken med et grønt område og Svanemøllens Kaserne.

Nordhavn er betegnelsen for området øst for banedæmningen. Hertil hører også Kalkbrænderihavnen og Svanemøllehavnen. I den sydlige del af Nordhavn etableredes i 1894 Frihavnen og i tilslutning hertil Langelinie.

Betydning af bydelsnavnet Østerbro

Bydelsnavnet Østerbro (Øster Stenbro) betegnede før 1858 både den inderste del af Østerbrogade og de omliggende huse. I et regnskab fra 1717 omtales finansieringen af »en ny indrettet Landevej med Kampesten og Fyld imellem norden for Farimagsbro hen ad Øster Stenbro«. I Jonges Københavns Beskrivelse 1700‑99 (udgivet 1945) nævnes kvarteret Øster-Broe. Forleddet er det retningsangivende adjektiv øster »mod øst« efter beliggenheden uden for Østerport. Efterleddet er substantivet bro i betydningen »stenbro, brolagt område«. Navnet betyder »det brolagte område mod øst«.

Mere om stednavne i kommunen

Natur og landskab

Af brokvartererne har Østerbro den største andel af grønne områder. De omfatter bl.a. Fælledparken, Ryvangens Naturpark og Nordhavnstippen. Bydelen har dog været endnu grønnere, og helt frem til 1908, hvor anlæggelsen af Fælledparken begyndte, gik der græssende kvæg på de daværende Nørre- og Øster Fælleder. I dag omkranses de store plæner af lunde med gamle ege- og bøgetræer, hvis hulrum udnyttes af både flagermus og hulrugende fugle. Ryvangens Naturpark ligger i nord og har et knap så parkagtigt udtryk som Fælledparken og Østerbros andre parker. Nogle af Østerbros største naturværdier findes dog på Stubben i Nordhavnen, hvor antallet af registrerede fuglearter kun overgås af Utterslev Mose.

Den stadige byudvikling har sat fokus på behovet for naturområder; bl.a. i Nordhavn, hvor der er luftet talrige ønsker om, hvad områderne, der ikke er udlagt til erhverv og boliger, skal bruges til. Ønskerne omfatter fx en bypark samt en badestrand som den, der blev anlagt ved Svanemøllebugten i 2010. Derudover fik området omkring Sankt Kjelds Plads og Bryggervangen et arkitektonisk løft i 2019, hvor 9.000 m2 asfalt blev erstattet af mere end 600 træer og buske, der er plantet i et netværk af grønne regnvandsbede, som i tilfælde af kraftigt skybrud skal holde kældrene i kvarteret fri for vand. SLA stod for projektet.

Brumleby.

.

Kultur

Østerbro er en rummelig bydel – mange af gaderne er forholdsvis brede, og der er store udendørsarealer som Fælledparken og havnearealet, der skaber gode rammer for idrætsforeninger, roklubber og ikke mindst børnefamilier. Skulpturer som Bueskytten, En fodboldspiller og Ved målet viser, at det vidtforgrenede idrætsliv også sætter sit præg på den kunst, der er opsat i bydelens offentlige rum. Østerbro er en af de bydele, der stadig har mulighed for at ekspandere og forynge sig, hvilket ses i havneområdet, hvor gamle bygninger moderniseres, og helt nye kommer til.

Mere om kultur i bydelen

Samfund og erhverv

Østerbro er en af de mest velstående bydele i København. Sammen med Indre By er Østerbro centrum for en betydelig del af den finansielle sektor med ikke mindst mange pensionsselskaber. Mange af de store arbejdspladser er offentlige med Rigshospitalet som den klart største. Borgerne på Østerbro har et højt uddannelsesniveau. Blandt de 30‑34-årige var det i 2019 over halvdelen, der havde en lang videregående uddannelse.

Mere om samfund og erhverv i bydelen

Videre læsning

Læs mere om bydele i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder