Østergade 15, Tønder

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Byen ligger ved Vidåen omgivet af det flade og vidtstrakte marskland ved Vadehavet. Indtil midten af det 17. århundrede havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i det 18. århundrede, hvor der ligeledes både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. En betydelig del af Østergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere og borgere, hvilket Østergade 15 er et eksempel på.

Bygningen blev opført i 1784 som forplejningshus for byens fattige på foranledning af byens fysikus dr. Joh. Gottfr. Krichauff, hvilket fremgår af mindepladen på facaden. Den nuværende bygning erstattede et kompleks bestående af et gavlhus på syv fag med et sidehus på fem fag. Begge bygninger var af bindingsværk i to stokværk. I 1826 blev forplejningsindsatsen overdraget til fattigkassen og blev herefter arbejdsanstalt. I 1835 blev bygningen ombygget til privatbolig til den daværende borgmester Paul Sibbers. Ved denne ombygning fik facaden den nuværende indgangsportal og den tidligere hoveddør blev flyttet til bagsiden. Fra 1935 blev den nederste etage indrettet til tandlægeklinik og fungerede som sådan indtil begyndelsen af det 21. århundrede.

Østergade 15 ligger på en lang, smal grund i gaden, der er en af hovedgaderne i det gamle Tønder. Forhuset er et toetages langhus med delvist udnyttet loftetage og kælder. Huset er på fem fag med grundmuret gade- og haveside, gavl af bindingsværk samt en muret gavlkvist mod gaden. Taget er et stejlt trekvartvalmet tag af røde teglsten med to skorstenspiber i rygningen og to kviste i tagfladen mod haven samt flere mindre tagvinduer. Forhusets to langsider står i rød, blank mur på en sortmalet sokkel. Den vestlige gavl står i bindingsværk med tavl i rød, blank mur og opstolpet træværk. Den østligste gavl dækkes af nabohuset. Over vinduesåbningerne ses halvstensstik, ved siden af døren ses en mindeplade, og facaden afsluttes af en profileret muret hovedgesims, der brydes af gavlkvisten. Øverst i gavlkvisten sidder et lille, hvidmalet, oval blænding, der indrammes af en trægesims, der løber om på flunkerne som hovedgesims. Foran midterfaget er en bred trappe med trin af granit og marmor. Dørportalen i midterfaget har en trekantfronton, der hviler på pilastre. Over den ældre, hvidmalede fyldingsdør sidder et tolvdelt overvindue. Alle vinduer er ældre, firerammede og hvidmalede med tværsprosser. Havesiden har muret stik, muret hovedgesims og murankre som gadesiden. I havesidens midterfag sidder den oprindelige facadedør, der udgøres af en barok fløjdør med svungne fyldinger og halvcirkulært overvindue med radiære sprosser.I det indre er planløsningen efter ombygningen i 1835 bevaret med en gennemgående diele i midten, hvorfra der er adgang til to stuer mod gaden, en stue og køkken mod haven samt trappe til anden etage. På anden etage fører den let svungne trappe op til en repos, hvorfra der er adgang til to rum mod haven og herfra adgang til to mindre kabinetter med en stor stue imellem mod gadesiden. Loftet er delvist indrettet med mindre rum. Interiørerne er gennemgående præget af ældre og traditionelle overflader med ølandsfliser i diele, klinkegulve, bræddegulve, stukkatur, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Hertil kommer bygningsdetaljer, herunder paneler, kamin, skorstene, fyldningsdøre med greb, beslag og låsekasser, gerichter og vinduesdetaljer, herunder anverfere.

Den miljømæssige værdi ved Østergade 15 knytter sig til bygningens placering i Østergade, hvor den er med til at fastholde gadens bevarede traditionelle og karakteristiske bybillede. Østergade udgør en af hovedgaderne i den ældre del af Tønder, og bygningen er dermed med til at opretholde et af Tønders ældste og mest betydningsfulde gadeforløb.

Den kulturhistoriske værdi for Østergade 15 knytter sig i det ydre til forhusets fremtræden som en forholdsvis utraditionel bygningstype i Tønder fra 1700-tallet: Et fornemt langhus med midterstillet gavlkvist, symmetrisk facade og fint udsmykket hoveddør. Et langhus med gavlkvist fra 1700-tallet har i samtiden været et sjældent syn for Tønder, men har været almindeligt i Aabenraa. Dog har det været egnskarakteristisk på opførelsestidspunktet, at forhuset var opbygget med grundmuret facade og bindingsværksgavle.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig ligeledes til bygningens klassicistiske træk, der kan ses i dørportalen med tempelfrontonen og de to pilastre. Hertil kommer den symmetriske opbygning, der understreges af gavlkvisten over tempelfrontonen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede, traditionelle grundplan med en gennemgående diele med stuer på hver side, placeringen af køkkenet mod haven og på anden etage tre fags stuen med kabinetter på hver side. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre, kamin, gerichter og bræddelofter med fritliggende bjælkelag, der ligeledes har værdi, idet de vidner om bygningens alder og funktion som et fint, borgerligt hjem for en borgmester og fastholder en historisk atmosfære.

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 15 er i det ydre knyttet til den lange, velproportionerede bygningskrop med det stort set ubrudte heltag mod Østergade, og til bygningens stramt symmetrisk og taktfast opbyggede langsider mod både gade- og havesider, der med sine anselige længder og udsmykning gør, at bygningen hører til blandt de mest arkitektonisk fremtrædende i Østergade. Med enkle virkemidler fremhæves midterpartiet i form af den to-fløjede dør med fyldinger og overvindue med glas og herover med tempelfronton og flankeret af pilastre. Det fremhævede indgangsparti understreges tillige af den murede gavlkvist, der mimer trekantsmotivet fra tempelfrontonen og derved skaber sammenhæng i hele midterfaget. På havesiden fremhæves midterfaget af den elegante, barokke dør med svungne fyldinger, der giver en ellers enkel facade et mere fornemt udseende. I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til dielen med den let svungne trappe til anden etage, der sammen med stuen med kabinetter og rummene mod gaden i stueetagen giver indtryk af et helstøbt interiør, der skaber sammenhæng mellem det ydre og det indre.

Læs videre om

• Gl. Bosholm, Bredebro
• Spikergade 10, Tønder
• Ubjerg Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen