Østergade 27
.
Østergade 27
.

Østergade 27 ligger på Østergade 27 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Ind til midten af 1600-tallet havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i 1700-tallet, hvor der blev opført mange fornemme byhuse samt mere jævne borgerhuse i Tønder. En betydelig del af Østergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere, hvilket Østergade 27 er et eksempel på. Gavlhuset blev opført i begyndelsen af 1700-tallet. Omkring 1780 blev ejendommen købt af dr. Conrad Repsold, og det bestod på daværende tidspunkt af et elleve fag langt gavlhus i bindingsværk i et stokværk samt en stald på fire fag. Kort tid efter købet af huset blev de seks nordligste fag forhøjet til to stokværk og gadesiden blev grundmuret. De resterende fem fag blev udvidet med to fag mod syd og kom derefter til at fungere som baghus. Den gamle stald blev ombygget i 1860'erne og tre af fagene blev indrettet til beboelse. Stalden blev grundmuret omkring 1880.

Beskrivelse

Østergade 27 ligger på en lang, smal grund på Østergade, der er en af hovedgaderne i Tønders gamle bykerne. Østergade 27 er et tre fag bredt og seks fag langt gavlhus i to stokværk med udnyttet loftetage og kælder. Taget er et heltag af røde teglsten med en skorstenspibe i rygningen og to mindre tagvinduer. Huset står på en sorttjæret sokkel. Bygningens gavlfacade står i blank grundmur af røde teglsten, mens de øvrige sider er opført i sortopstolpet bindingsværk med skråbånd med hvidkalkede tavl nederst og tavl i blank mur øverst. Mod gaden ses en grundmuret, buet karnap med fem ældre, opsprossede vinduer, gesims med rosetter og æggestav og bladvolutter støtter zinktaget. Over den rundbuede døråbning ses et helstensstik, profilerede kragsten og slutsten. Over alle vinduer ses halvandenstens stik over et skifte og i gavlspidsen en glug med helstensstik og fire prydsten samt en gesims af konkave formsten langs taglinjen. De traditionelt udførte vinduer er hvidmalede og torammede med tværsprosser med undtagelse af et småsprosset, rødmalet vindue i den østre side. Hoveddøren er en ældre, todelt fyldingsdør med svungen overkarm og rundbuet overvindue med radiære sprosser. I forhusets østre side sidder en revledør med ruderstillet glas og firedelt overvindue. Gavlhuset er sammenbygget med et tre fag bredt og syv fag langt sidehus i et stokværk i bindingsværk med hvidkalkede tavl og sortopstoplet træværk. Gavlen står i blank grundmur ligesom gavlhuset. Sidehuset står på en høj, kraftig og sortpudset sokkel. Over vinduerne ses halvandenstens stik over et skifte. Gavlen har fem murankre og afsluttes med en gesims som på gavlhusets gadefacade. De traditionelt udførte, vinduer er i nederste stokværk firerammede med tværsprosser. I andet stokværk og i gavltrekanten sidder torammede vinduer med tværsprosser. Vinduerne er hvidmalede. I det midterste fag ses en nyere, tofløjet glasdør med skråtstillede sprosser.

I det indre er den ældre planløsning i store træk bevaret med en dyb diele, og modsat dielen ligger en stor karnapstue mod gaden. I dielen fører en ældre trappe op til andet stokværk, der er indrettet med værelser og adgang til den udnyttede loftetage. I sidehuset er et stort åbent rum. Interiørerne er gennemgående præget af bevarede, ældre overflader, herunder synligt bindingsværk, ølandsfliser i dielen, bræddegulve, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Hertil kommer fyldingsdøre med greb, beslag og klinkefald, gerichter samt vinduesdetaljer, herunder anverfere. I kælderen ses kampesten.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Østergade 27 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i en af Tønders hovedgader, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavl- og langhuse. Herved er bygningen med til at opretholde det karakterfulde, historisk dominerede og let svungne gadeforløb. De smalle slipper mellem bygningerne bevirker, at husrækkens facader og gavle nærmest fremstår som en farvestrålende perlerække.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Østergade 27 relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den karakteristiske, rigt udsmykket indgangsdør og de to karnapper. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en øst-vest orienteret hovedgade til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte opføre et hus. Opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var et gavlhus med den smalle del af huset og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at grundmure gadegavlen, hvorfor flere af gavlhusene i Tønder har en grundmuret gavl og langside af bindingsværk, hvilket også gør sig gældende for Østergade 25.

Karnappen er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det var især i 1700-tallet, at den for alvor blev anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplevede i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen har ligeledes en funktionel betydning, idet gavlhuset giver få muligheder for vinduer mod gaden. En karnap giver således mulighed for et større lysindfald i rummet, og den giver endvidere beboerne mulighed for at følge med i livet på gaden. I Tønder blev karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element, og den konkrete udformning kom til at afhænge af de forskellige stilmæssige tendenser. Karnappens udformning ændrede sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede. Der er dog fællestræk for de mange karnapper, herunder placeringen af karnappen, hvilket kommer til udtryk i Østergade 27, hvor den største karnap er placeret ud for dørns og har en skråsidet hovedform med en bredde på fem vinduesfag. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre ligeledes til den karakteristiske, rigt udsmykkede og portalomkransede tofløjede indgangsdør med fyldinger. I Østergade 27 er døren enestående og særdeles forfinet med sine dobbeltsvungne gesimser. Overvinduet er tillige en fin repræsentant for typen med radiære sprosser. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk velbevarede plandisposition med gennemgående diele, dørns med karnap og adgang til førsteetage via en trappe med flere rum af varierende størrelse.

I den bagerste del af gavlhuset ligger et mindre køkken bag dørns og i sidehuset ligger et stort åbent rum. Hertil kommer de mange bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de bemalede fyldingsdøre, revledøre med klinkefald, ølandsfliser, bindingsværk, gerichter, bræddegulve og bræddelofter med synligt bjælkelag, der alle vidner om bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 27 er i det ydre knyttet til det relativt enkle, men velproportionerede gavlhus med markante langsider i bindingsværk og grundmurede gavle, der på fornem vis begynder og afslutter huset. Brugen af mursten skaber således sammenhæng mellem for- og sidehus, så disse opleves som en helhed. Denne helhed understreges af det stort set, ubrudte, stejle heltag af røde teglsten. Hertil kommer de få, men elegante detaljer i murværket, herunder halvandenstens stikket over muråbningerne, de profilerede sten og gesimsen af konkave formsten langs taglinjen, der sammen med karnappen og hoveddøren giver bygningen sit karakteristiske udtryk. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de mange enkle snedker- og smedearbejder, der tilsammen skaber et helstøbt og gennemført indre, der på samme tid giver sammenhæng mellem gavlhusets ydre og indre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links