Østergade 3, Tønder

I 1744 fandtes her to gavlhuse i et stokværk, det vestre på 11 fag, der ejedes af Nicolai Wolff, og det østre på 10 fag, der tilhørte Jürgen Andresen. Til begge forhuse hørte forskellige bagbygninger mod syd. I midten af 1770'erne købte tobaksspinder Søren Ingwertsen Borck hele komplekset; han lod få år senere det østre hus nedrive og i stedet opføre et langhus på fire fag af bindingsværk i to stokværk. Sammenbygningen af de to huse fandt sted i begyndelsen af 1800-tallet, hvorved hele gadesiden kom til at stå i to etager grundmur, således at det vestre hus fik påbygget en langhus-overetage og forlænges i dybden. I 1960 blev heltaget på det vestre hus, der ind mod gården stadig var i bindingsværk og i en etage, forhøjet med en etage med et halvtag over og der blev etableret et nyt trapperum med terazzotrappe ind mod gården.

Østergade 3 gemmer på en historie om to huse, der i 1600-tallet havde hver sin ejer og var to selvstændige gavlhuse, men omkring 1770 fik samme ejer og siden da har fulgtes ad. Forhuset består således af et gavlhus i vest, som er opført omkring 1650 og af et femfags langhus med kælder mod øst, som er opført omkring 1770. Det er grunden til, at der i facaden er to hoveddøre og to karnapper og at vinduerne sidder i forskellig højde og murankrene er forskellige. Østergade 3 anvendes i dag til kontor og butik i stueetagen og til beboelse i overetagen.Begge husene i to etager og opført i bindingsværk, men er grundmuret mod gaden. Det teglhængte heltag, som dækker begge husene, har halvvalm mod øst og helvalm mod vest og i rygningen er en skorsten med sokkel og udkragning. Facaden fremstår i dag med en lys, grå bemaling fra soklen op til den profilerede, udkragede gesims. Østgavlen på det østre hus (langhuset) fremstår i den øvre etage med synligt, rødmalet bindingsværk og tavl i blank mur, men underetagen er i dag dækket af en beklædning og et halvtag, som hører til nabobygningen. Det østre hus har en pyntelig karnap med skrå sidefag og en fem fag vinduer, afsluttet med et zinktag over en profileret gesims. I faget op mod karnappen er en oprindelig, dobbeltfløjet beklædt dør med Louis-Seize postamentfelter med svungen overkant. Døren er indrammet af kanellerede indfatninger med bladrosetter i hjørnerne. Overvinduet, som er tredelt, har lodrette sprosser med draperiudskæring og langs overrammen er en kniplingsbort af metal. Op til denne hoveddør fører en trappe med fem kalkstenstrin og smedejernsgelænder. I anden etage er tre torammede, smårudede vinduer, og fire liljeformede murankre.

Det vestre hus (gavlhuset) har i facaden en ligesidet karnap med butiksvinduer, opdelt i mindre ruder og et fladt papbeklædt pyramidetag; hovedgesimsen har tandsnitsfrise. Til venstre herfor er en tofløjet fyldingsdør med riflede, pålagte fyldingsfelter og krydsstillede sprosser med glas i øverste del af dørfløjene. Her over er et halvcirkulært, todelt overvindue. Mod gården fremstår det østre forhus pudset og hvidkalket med en hvidmalet sugfjæl under det opskalkede tag. I tagfladen er et enkelt, nyere ovenlysvindue. En ældre revledør (omkring 1900) fører ind til et trapperum i forhuset og neden for en støbt kældertrappe fører en temmelig gammel revledør ind i kælderen. Gavlhuset i vest fremstår med oprindeligt bindingsværk, kalket over stok og sten med en højtliggende fodrem og gennemstukne, fornaglede bjælkeender over stueetagen. Bindingsværkets tidligere toprem antyder, at der har været et styrtrum på det oprindeligt enetages hus, mens den tilføjede overetage er udført med genanvendt tømmer med korte stolper og en toprem, der er fuld af huller efter støjler. Det ses på afboringer til nu fjernede løsholter, at der i de tre søndre fag tidligere har været vinduer til peselen.

Vinduerne på gårdsiden har enkelte hjørnebånd og stabler, som er fra omkring 1800-tallet. Vinduerne er brunmalede, firerammede i stuen og torammede i overetagen med store ruder. I andet fag op mod forhuset er bevaret et enkelt, enrammet vindue med blyinfattede ruder. I det indre har det østre langhus bag den oprindelige hoveddør, som fortsat har bukkehornsbeslag og oprindeligt lukketøj, en fliselagt forstue, en diele, med synlige profilerede bjælker og listeinddækkede bræddelofter. Herfra er dels adgang til karnapstuen, dørns, og ad en enfyldingsdør adgang til et trapperum mod gården. Dørene i stueetagen er enfyldingsdøre med spejle med afrundede hjørner, samt indstukne hængsler og messingkasselåse samt kraftigt profilerede indfatninger. Vinduerne er rundpostvinduer med platte, rammerne er fornyede, men vinduespladerne er gamle. Loftet i karnappen er med fyldingsfelter med buede hjørner på spejlet. Snedkerdetaljerne må dateres til opførelsen omkring 1770. I hjørnet mellem de to huse er bagtrappen fra en stor ombygning i 1960, udført i terrazzo og dens tids formsprog. Trappen er dog på det øverste stykke udført som en traditionel, enkel trætrappe og den betjener lejlighederne i forhusets overetage. Overetagen er delvis nyindrettet med parketgulve, gipsvægge og -lofter, men vinduerne er oprindelige med rundet post med platte og gamle anverfere. Andre rum heroppe har synlige bjælker og listeinddækkede lofter og enkelte rum mod gaden har brystningspaneler med glatte fyldinger. Der findes også heroppe enfyldingsdøre med dekorative (bukkehorns)hængsler og underskårne indfatninger.

Kælderen har det gamle bjælkelag og loftsbrædderne bevaret, murene er kalkede og gulvet lagt med tegl på fladen, dog er et lille parti af gulvet fortsat med store ølandsfliser.

Tagværket er ældre, men ikke oprindeligt; teglene er understrøget. På loftet opbevares en af de udskårne flade balustre (fra 1770), som i sin tid har afsluttet den oprindelige trappe mod loftet.Hoveddøren i det vestre hus (gavlhuset) fører ind i et stort butikslokale, hvor de tværgående bjælker stadig ses, skønt de er udvekslet. Alle overflader i butikslokalet er dækket af nyere indretning, men der er dog et par ældre en- og tofyldingsdøre fra sidst i 1700-årene, ligesom vinduerne i langsiden mod gården er fra perioden omkring år 1800. Inde bag i butikken er en trappe op til overetagen, som er fremkommet ved den store ombygning i 1960.

I det ydre knytter den miljømæssige værdi ved Østergade 3 sig til husets beliggenhed i den første del af Østergade, hvor husets dekorativt udformede indgangsdøre og karnapper indføjer sig harmonisk i rækken af velbevarede gavlhuse. Bag huset ligger den for Tønder karakteristiske lange, smalle grund et nyere haveanlæg med græsplæne.

Den kulturhistoriske værdi i Østergade 3 relaterer sig i det ydre til det grundmurede lang- og gavlhus med de karakteristiske rigt udsmykkede indgangsdøre med karnapper ved siden af. Gavlhustypen hænger sammen med en gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettigheder i 1243 blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra hovedgaden mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af det 18. århundrede blev det almindeligt at grundmure gadegavlen, hvorfor flere af gavlhusene i Tønder har en grundmuret gavl og langside af bindingsværk. Hertil kommer karnappen, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen forekommer primært i byer med udpræget gavlhusbebyggelse, fordi denne bebyggelsesform med mørke tagdrypslipper kun giver få muligheder for lysgivende vinduer. Karnappen er oftest placeret ud for dørns, i nogle huse ud for dielen og på de større huse, både lang- og gavlhuse, ses ofte to symmetrisk placerede karnapper. Endvidere er karnapperne oftest i en etage og har en skråsidet hovedform med en bredde på fem fag, tre lige fag og to smigfag. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til plandispositionen i østenden af bygningen med en diele i den højre side af huset, som her strækker sig langt ind i forhuset. Herfra er der adgang til karnapstuen til venstre, dørns. I den vestre del af huset, hvor der i dag er en stor butik, er denne grundplan ikke længere synlig, men dog er udgangen til gården fra den tidligere diele stadig på plads.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan i stuetagen i den østre del af huset med diele og dørns. Hertil kommer de fritliggende bjælker, lofterne og de bevarede panelstykker samt de mange oprindelige vinduer mod gaden. I den vestre del af bygningen ses bjælkelaget samt et enkelt sted et bevaret kopbånd. På førstesalen er et ældre bræddegulv bevaret og mod gården en række vinduer fra slutningen af 1700-årene, samt fyldingsdøre fra forskellige stilperioder, der alle vidner om bygningens høje alder og lange udviklingshistorie.

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 3 knytter sig i det ydre til bygningens dekorative og interessante facade med de forskellige historiske bygningsspor og det relativt høje tag. Mod gården kan det vestre gavlhus bindingsværkskonstruktion aflæses som bygningshistorisk vidnesbyrd.

Også karnapperne er af væsentlig arkitektonisk værdi, fordi de er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Op gennem 1700-tallet, blev karnappen for alvor anvendt som arkitektonisk element, da byens handelsliv i dette århundrede oplevede en kraftig opblomstring. Her spillede især produktion af og handel med kniplinger en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Den arkitektoniske værdi i Østergade 3 knytter sig også til indgangsdøren, der i den østre del af bygningen fra 1770 er en tofløjet revledør med glatte pilasterfelter, der dog afsluttes af en kækt svungen volut og med dekorative sprosser på overvinduet i bedste Louis-Seize-stil. I den vestre del er den tofløjede indgangsdør lidt yngre, men også med mange af klassicismens dekorative træk, såsom riflede, rombeformede felter i de underste fyldinger, tandsnitborter og slagslisten, der er udformet som en søjle med postament og riflinger.

Læs videre om

• Lindskov Mølle, ved Gallehus, Møgeltønder
• Markmandshuset, Den Svorne Vej, Skærbæk
• Østergade 47, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen