Østergade 4 ligger på Østergade 4 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Østergade 4 blev opført i 1898 for den københavnske grosserer i stål og jern, Viggo L. Rahr. Østergade 4 var tegnet af Esbjergarkitekten Christian Hjerrild Clausen.

Beskrivelse

Østergade 4 ligger i hjertet af Esbjerg ikke langt fra Esbjerg Station. Bag bygningen er et stort, åbent gårdrum, der fortrinsvis er indrettet til parkeringspladser. På bygningens gårdside er et enetages sidehus opført i 1900-tallets anden halvdel. Denne bygning er ikke omfattet af fredningen.

Bygningen er en ni fag lang, tre etager høj, grundmuret bygning over en kælder og med en mezzaninetage. På gadesiden hviler bygningen på en rigt profileret, pudset sokkel, og herover er facaden inddelt vandret af sålbænksgesimser under vinduerne i første og anden etage. Underfacaden er beklædt med granitkvadre og fra første etage og op består murfladerne af blankt murværk i terracottafarvede nuancer. Mezzaninetagen markeres ved et bredt pudset bånd, hvorover en bred, flerledet hovedgesims afslutter facaden. Facaden er symmetrisk opbygget omkring det midterste fag, der er markeret ved en portåbning og herover en kobberinddækket karnap over to etager, ligesom begge de næstyderste sidefag i første etage er markeret med konsolbårne, cementpudsede balkoner. Bygningen bærer et skiferdækket tag med lav hældning, hvori der sidder fire ældre skorstenspiber i rygningen samt syv ældre kviste med pinakler i tagfladen mod gaden. Der sidder ligeledes et antal nyere tagvinduer i begge tagflader. Alle muråbninger har pudsede indramninger, hvoraf dem i første og anden etage er afrundede og hver omslutter to rundbuede, torammede vinduer. Underetagens vinduer er rektangulære med en atypisk firerammet inddeling. Facadens vinduer er både af ældre og nyere dato, heraf er nogle termovinduer. Vinduerne i første og anden etage rundbuede vinduer sat parvis og opdelt af en søjle, hvert vinduesparti har rundbuede, pudsede indramninger. Alle vinduer er brunmalede. Portrummet har gråmalet kassetteloft og pudsede, i to varmtgule nuancer malede vægge og lukkes mod gaden af en tofløjet gitterport af smedejern. I portrummet er der indgang til husets hovedtrapper. Dørene er ældre fyldingsdøre med rosettemotiv i fyldingerne. Dørene er malet i en lys gråbrun nuance. Dørenes overvinduer er skærmet af rigt forarbejdede smedejernsgitre. Bygningens frie gavle er pudsede og uden muråbninger. Mod gården står bygningen i blank, rød mur og afsluttes under tagudhænget af en muret, flerledet gesims. De to bagdøre er ældre, brunmalede fyldingsdøre. Vinduerne er på gårdsiden overvejende korspost-, trerammede eller parvist rundbuede vinduer. Vinduerne er fortrinsvis nyere termovinduer med klinkesålbænke, dog er enkelte vinduer ældre, og de sidder fortrinsvis i trappefagene.

Østergade 4 indeholder i alt otte lejligheder, hvor af to er indrettet i tagetagen i nyere tid. Lejlighederne i stue- første og anden etage er præget af en traditionel grundplan med store, en suite forbundne stuer mod gaden samt værelse, køkken, bad og toilet mod gårdsiden. På nær enkelte lejligheder, der har en nyere indretning med lette skillevægge og en nyere aptering i form af laminerede gulve, pladebeklædte vægge og nedhængte lofter, har lejlighederne bevaret ældre bræddegulve, høje paneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre greb, beslagværk og gerichter med fordakninger samt dobbelte skydedøre med fyldinger mellem de repræsentative stuer og pudsede lofter med enkel hulkehlsprofil og rosetter. Ligesom der i flere lejligheder er bevaret originalt nagelfast inventar i form af linnedskabe, anrettermøblement og ældre flisebeklædning. De oprindelige, dekorativt udførte riste til indblæsning og udsugning af varm luft fra bygningens tidligere centralvarmeanlæg er ligeledes bevaret i de fleste lejligheder. Hovedtrapperne er udført i mørkbejdset træ og gelænderne er udstyret med kraftige, svungne balustre og mæglerne er prydet med kugler, ligesom der ved indgangsdørene er bevaret et ældre, skakternet terrazzogulv. De ældre køkkentrapper har en traditionel, enkel udformning med trin i afhøvlet træ og bemalede gelændere.

Tagetagen er i nyere tid indrettet til lejligheder, der er præget af en blandet nyere og ældre materialeholdning i form af bræddegulve eller laminatbeklædte gulve, efterisolerede yder- og skråvægge samt pladebeklædte lofter. Dele af den ældre tagkonstruktion er synlig, ligesom der er bevaret enkelte ældre fyldingsdøre. Kælderen er indrettet med opbevaringsrum, hvor gulvene er støbte eller flisebelagte, væggene er hvidmalede og lofterne er pudsede og malede.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Østergade 4 knytter sig til bygningens placering i husrækken langs den første del af Østergade, hvor den sammen med Borgerskolen fra 1896 udgør en af de mest markante bygninger i gaden.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens ydre i en historicistisk udformning som et palads i norditaliensk renæssancestil med forbilleder i Palazzo Strozzi opført 1498 af arkitekterne Benedetto da Majano og Simone Polajuolo samt Palazzo Medici-Riccardi opført 1430 og tegnet af arkitekten Michelozzo. I Østergade 4 afspejler dette sig i den overordnede blokform med den tunge, rustikerede base og de lettere etager henover med sirligt udformede vinduespartier, den stringente symmetri og taget, hvis lave hældning gør det usynligt fra gadeniveau. Bygningen er kendetegnende for sin arkitekt C.H. Clausen, der under Esbjergs hastige udvikling og store befolkningstilvækst i 1800-tallets anden halvdel stod for en betragtelig del af Esbjergs vigtige offentlige bygninger og boligbebyggelser. I denne periode arbejdede C.H. Hansen ubesværet med historicismens mangeartede stiludtryk, der udover norditaliensk renæssance også omfattede gotikken, dansk og hollandsk renæssance, tysk nybarok, jugend og nyklassicisme.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig også til den markante forskel på den udpræget repræsentative facade mod gaden, der står i kontrast til den enkle og prunkløse gårdside. Kontrasten vidner således om vigtigheden i, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet. Endelig viser den store smedejernsport med ordene JERN og STAAL, at der med stor sandsynlighed tidligere har været et tilknyttet industrianlæg i gården. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den helt eller delvist bevarede, originale planløsning i lejlighederne med repræsentative stuer mod gaden og køkken, køkkentrapper, bad og værelser mod gårdsiden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrapperne med alle snedkerdetaljer og terrazzogulve, bræddegulve, pudsede vægge og lofter, stukkatur, panelering, nagelfaste skabe og anrettermøblement, fyldingsdøre med gerichter, fordakning, greb og beslagværk, originale tofløjede skydedøre med fyldinger, udluftningsriste i støbejern samt vinduernes anverfere og stormkroge, der viser bygningens alder og oprindelse som repræsentative boliger for borgerskabet i slutningen af 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Østergade 4 knytter sig i det ydre til den kompakte, blokformede bygningskrop, hvor den tunge base og de vandrette etagebånd og hovedgesims fremhæver bygningens horisontale udtryk. Den gennemførte symmetri omkring port og karnap danner en vertikal modvægt hertil, hvor særligt sidefagenes balkoner virker samlende på kompositionen. På nært hold viser den stramme komposition en stor detaljeringsgrad, der giver en særdeles oplevelsesrig facade. Således fremstår Østersgade 4 som et særdeles helstøbt og harmonisk eksempel på en finere etagebolig fra 1800-tallets slutning.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til lejlighedernes en suite forbundne stuer, hvor den gennemførte detaljering og høje håndværksmæssige kvalitet sammen med den rigelige belysning gennem facadens vinduespartier giver nogle særdeles helstøbte interiører.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links