Østergade 43
.
Østergade 43
.

Østergade 43 ligger på Østergade 43 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Indtil midten af det 17. århundrede havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i det 18. århundrede, hvor der ligeledes både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. En betydelig del af Østergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere.

Østergade 43 er opført i 1844 for Asmus Tychsen Diemer, der var farver. Ved opførelsen blev gavlhuset beskrevet som et ni fag langt grundmuret gavlhus med to karnapper. Inden opførelsen lå på grunden et gavlhus med grundmur mod øst og bindingsværk mod vest. Det daværende gavlhus var sammenbygget med flere bygninger. Gavlhuset blev opført med to karnapper, hvoraf den ene forsvandt til fordel for en butiksrude på et tidspunkt inden 1970. I dag er den manglende karnap blevet genskabt. Gavlhuset er i dag inddelt i tre lejligheder med to på første etage på hver side af dielen og en på det udnyttede loft.

Beskrivelse

Østergade 43 ligger på en lang, smal grund i den ydre ende af gaden, der er en af hovedgaderne i det gamle Tønder. Østergade 43 er et enetages grundmuret gavlhus på fem fag med udnyttet loftsetage og to karnapper på hver fem fag. Taget er et heltag af røde vingetegl med en gavlkvist i hver langside og fire større tagvinduer. Gavlhuset fremstår pudset og hvidmalet på gavlsiderne, mens langsiderne fremstår i rød blank mur med spor af puds. Gavlhuset står på en sortmalet sokkel. Karnapperne afsluttes af en hovedgesims og taglinjen følges af en aftrappet gesims, der knækker ved tagfoden og rammer karnapperne. I etageadskillelse og i gavlen sidder murankre og et stort smedejernsskilt udført som en nøgle. I midterfaget fører en trappe af granit op til en tofløjet fyldingsdør med et tredelt overvindue. I gavlene mod både gade og have sidder tre torammede vinduer med tværsprosser og øverst et halvcirkulært jernvindue med små ruder. På facaden mod haven sidder fire firerammede vinduer med tværsprosser. På begge langsider sidder både to- og trerammede vinduer. Alle vinduer og døre er hvidmalede. I det indre er gavlhuset indrettet som tre lejligheder med to på første etage og en i den udnyttede loftsetage. De to lejligheder på første etage adskilles af en lang gennemgående gang, der forbinder de to yderdøre. I midten af gavlhuset er der via en nyere trappe adgang til lejligheden i den udnyttede loftetage, der fylder hele etagen. Lejlighederne har stuer mod gaden, køkkenet placeret bag ved stuen og mindre rum mod haven. Der er få traditionelle bygningsdetaljer, herunder bræddegulve, synlige loftsbjælker, gerichter, lodposter og anverfere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Østergade 43 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i en af Tønders hovedgader, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavl- og langhuse. Herved er bygningen med til at opretholde det karakterfulde, ældre dominerede og let svungne gadeforløb, hvor de smalle slipper mellem bygningerne bevirker, at husrækkens facader og gavle nærmest fremstår som perler på en snor.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den udsmykkede indgangsdør med karnapperne ved siden af. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder fik købsstadsrettigheder i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettigheder blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig senere hen og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var at opføre gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. Hertil kommer karnapperne, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor blev anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplevede i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øget velstand. Karnappen har altid haft en funktionel betydning, idet gavlhuset giver få muligheder for vinduer i rummet mod gaden. En karnap giver således mulighed for et større lysindfald i rummet bag. Den giver endvidere beboerne mulighed for at følge med i livet på gaden. I Tønder blev karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element, og den konkrete udformning kom til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrede sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede. Der er dog fællestræk, hvilket ligeledes gør sig gældende for karnapperne i Østergade 43, hvor de er placeret ud for dørns, er i en etage og har en skråsidede hovedform med en bredde på fem fag. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til den delvist bevarede plandisposition i stueetagen, hvor opdelingen i to lejligheder afspejler en symmetrisk grundplan med en gennemgående diele placeret i midten af huset med rum på hver side. I den sidste halvdel af 1700-tallet ændredes husenes planløsninger i Tønder sig og den symmetriske plan vandt indpas frem for en planløsning med diele i den ene side af huset.

Arkitektonisk værdi

I det ydre er den arkitektoniske værdi ved Østergade 43 knyttet til den velproportionerede og helstøbte bygningsvolumen, der afsluttes af det stejle heltag i røde teglsten med de to gavlkviste. Der er endvidere knyttet arkitektonisk værdi til begge gavlfacaders symmetriske opbygning og enkle udtryk med de tilbagetrukne vinduer og få dekorative elementer så som murankre og sålbænke, der giver gavlhuset et harmonisk udtryk. Det er især værd at bemærke, hvordan gavlen er opbygget på samme måde mod både gade og have.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links