Østergade 47, Tønder

Østergade 47 kan arkivalsk føres tilbage til 1744, hvor bygningen bestod af et forhus i 11 fag bindingsværk i ét stokværk med et fire fags baghus samt stald. I begyndelsen af 1800-tallet blev forhusets sydgavl grundmuret og senere blev den bageste del af bygningen gjort smallere. Gadegavlen blev grundmuret omkring år 1900 og stod på daværende tidspunkt med kløverbladsfrise langs taglinjen samt top- og fodtinder. Bygningen blev gennemgribende istandsat og restaureret i begyndelsen af 1970'erne af arkitekt Karsten Rønnow.

Gavlhuset ligger i Østergade, et af Tønders hovedstrøg. På hver side af huset findes smalle slipper, og bag bygningen er en mindre have. Østergade 47 er et delvist grundmuret gavlhus i én etage med mindre partier af bindingsværk i langsiderne og et teglhængt tag. I tagfladerne sidder flere nyere ovenlysvinduer samt en række udluftningshætter. Der er kælder under den sydlige del af huset. I gavlen mod gaden fører to granittrin og et sandstenstrin op til en fyldingsdør med tredelt overvindue. Til højre for døren findes en karnap med seks fag vinduer, profileret trægesims og zinkbelagt tag. Til venstre for døren ses et torammet vindue, mens der på førstesalen er to mindre, torammede vinduer og i tagetagen et firedelt, etrammet vindue. Langs taglinjen er en muret gesims af profilsten, der i kippen afsluttes af en toptinde med udkraget afslutning. Gavlen mod syd har en dør med glas i de øverste fyldinger, torammede vinduer i forskellige formater, murankre samt gesims og toptinde som gadegavlen. De to langsider har begge mod nord fem fag egebindingsværk med delvist mønstermurede tavl, gennemstukne bjælkeender, højt styrterum og kraftige syldsten, mens den resterende del er grundmuret. Mod vest findes tillige en revledør og tre torammede vinduer. På nær et firerammet barokvindue med håndsmedet beslåning i den vestre langside er alle vinduer og døre nyere, men traditionelt udførte. Over alle døre og vinduer findes halvandenstensstik med et underliggende skifte. I det indre har bygningen i stueplan en traditionel planløsning med en bred diele, hvorfra der er adgang til en stue (dørns), der ligger bag karnappen, til køkkenet der ligger bag dørns, til slippen via revledøren samt til storstuen der vender mod den sydvendte gavl, og som spænder ud i hele bygningens bredde. Fra dielen er der også adgang til førstesalen samt til kælderen ad nyere, men traditionelt udført trappe. Stueplanet er overalt domineret af nyere, men traditionelt udførte bygningsdele og detaljer, dog er der bevaret flere synlige, ældre bjælker med listedækkede bræddelofter. På førstesalen er indrettet en række værelser, og her er alle overflader og bygningsdele nyere, i form af glatte døre og gerichter uden profilering. Spidsloftet er uudnyttet og tegltaget er understrøget. I kælderen er et gulv af teglsten og de ældre mure af kampesten er synlige. Tømmerkonstruktionen i kælderen er nyere, men udført på traditionel vis.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den let svungne Østergade, hvor bygningen føjer sig harmonisk til rækken af traditionelle gavl- og langhuse, og dermed er med til at opretholde det ældre og meget karakterfulde gadeforløb.

I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det traditionelle gavlhus med teglhængt heltag, der dels står i bindingsværk, dels er grundmuret. Det kraftige egebindingsværk med mønstermurede tavl og gennemstukne bjælkeender vidner, sammen med det ene bevarede, barokke vindue og den meget kraftige syld, om bygningens oprindelige arkitektur, mens de grundmurede partier, murankrene, karnappen, døre og vinduer, vidner om den udvikling i 1800-tallet og 1900-tallet, som gavlhuset har gennemgået. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning med diele og dørns mod gaden, køkken bag dørns samt storstue mod gavlen, der vender ud mod haven. Hertil kommer de traditionelt udformede bygningsdele og detaljer, herunder trapper, døre, gerichter og kælderens bærende konstruktion samt bræddelofterne med synligt bjælkelag. Særlig kulturhistorisk værdi har de ældre bygningsdele, herunder loftsbjælkerne og kælderens kampestensvægge.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til især gadegavlens fremtræden i rød blank mur med gesims af formsten og toptinde med udkraget afslutning, der på sin egen historicerende måde mimer det traditionelle bindingsværksgavlhus husbrand. Udtrykket er overordnet enkelt og djærvt, uden anden udsmykning end den konsekvente, meget karakterfulde brug af stik og skifter over alle døre og vinduer.

Læs videre om

• Amtmandsboligen, Tønder
• Kærgårdshof, Sødam
• Østerhedevej 5, Rømø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen