Østergade 56
.
Østergade 56
.
Østergade 56
.

Østergade 56 ligger på Østergade 56 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Østergade 56 blev opført i 1729 som købmandsgård for Thomas Bendixen. Der findes ingen beskrivelser af bygningen fra begyndelsen af 1700-tallet, men i en brandtaksation fra 1744 bliver bygningen beskrevet som et ni fags grundmuret gavlhus på to stokværk. Mellem 1731 og 1767 fungerede gavlhuset som bolig med flere mindre lejeboliger. I 1767 overtog Tønder by gavlhuset og ombyggede det. Det formodes, at gavlhuset her fik sine to karnapper. Fra 1783 og 40 år frem blev gavlhuset anvendt til hue- og strømpefabrik. Herefter blev det igen anvendt til beboelse, og omkring 1850 var det bolig for Tønder Seminariums Anden Lærer, da gavlhuset ligger over for det nu lukkede seminarium. Fra slutningen af 1850'erne skiftede gavlhuset atter funktion og blev taget i brug som beværtning indtil 1964. Herefter blev det gennemgribende restaureret af Fonden til bevarelse af gamle huse i Tønder, der i samme år havde købt gavlhuset. Gavlhuset har på et eller andet tidspunkt mellem 1767 og 1921 mistet begge sine karnapper, men de blev rekonstrueret i 1964. Efter restaureringen blev gavlhuset anvendt til Tønder amtsskolecentral, inden det overgik til en privat ejer. Gavlhuset er nyrestaureret og anvendes i dag til kontorerhverv.

Beskrivelse

Østergade 56 ligger på hjørnet af Østergade og Nørregade overfor det nu lukkede Tønder seminarium og ikke langt fra, hvor den tidligere byport mod øst stod.Østergade 56 er et grundmuret ni fag langt og fire fag bredt toetages gavlhus. Taget i røde vingetegl er et heltag med helvalm mod vest. I tagfladen mod nord sidder to mindre tagvinduer. Gavlhuset står med tre sider i blank mur med spor efter puds, mens den nordlige langside er pudset. På gavlen mod øst ses to store karnapper med skrå sider, pyramidetag og en kraftig profileret gesims. Den nordre har seks fag og den søndre har fem fag. Over vinduerne på anden etage ses overliggere af egetræ og i midterfaget en blænding. Over vinduerne i gavltrekanten ses to mindre murede gesimser, kurvehanskbuet stik og to dobbelte revlelemme placeret over hinanden. Øverst sidder en hejsekvist med heltag og trædækket gavltrekant. En aftrappet gesims følger taglinjen. I bjælkelagene er placeret liljeformede murankre, og over døråbningen ses et buestik og indskrifttavle. På den sydlige facade sidder en række murankre, spor efter rundbuede kældervinduer og vinduer med fladbuede stik. På den vestlige facade ses murankre i begge etageadskillelser, spor efter ombygninger og en døråbning med buestik. På den nordlige facade ses murankre i etageadskillelsen. Facaden afsluttes af en muret hovedgesims med undtagelse af den østlige facade. Vinduerne er enten to- eller firerammede med tværsprosser og hvidmalede. Hoveddøren er flammeret og sortmalet med rundbuet overvindue med radiære sprosser. Bagdøren er en hvidmalet revledør.

Indvendigt er gavlhuset delt op i rum af forskellige størrelse med diele i midten med adgang til anden etage via en nyere trappe. Endvidere ses flere nyere murstens- og gipsvægge. Det indre er præget af en nyere restaurering med overvejende traditionelle overflader, herunder fyldningsdøre med greb, gerichter og bræddegulve. Enkelte ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder ølandsfliser, vinduesdetaljer og bræddeloft med fritliggende bjælker samt loftsbjælker med hængsler.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Østergade 56 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i en af Tønders hovedgader, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavl- og langhuse. Herved er bygningen med til at opretholde det karakterfulde, historisk dominerede og let svungne gadeforløb, hvor de smalle slipper mellem bygningerne bevirker, at husrækkens facader og gavle nærmest fremstår som en farvestrålende perlerække.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Østergade 56 relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den karakteristiske indgangsdør med to karnapper, en på hver side. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettigheder blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader.

Hertil kommer karnappen, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det var især i 1700-tallet, at den for alvor blev anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplevede i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øget velstand. Karnappen har ligeledes en funktionel betydning, idet gavlhuset giver få muligheder for vinduer i rummet mod gaden. En karnap giver således mulighed for at større lysindfald i rummet bag. Den giver endvidere beboerne mulighed for at følge med i livet på gaden. I Tønder blev karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element, og den konkrete udformning kom til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrede sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede. Der er dog fællestræk som ses i mange karnapper, hvilket ligeledes gør sig gældende for karnapperne i Østergade 56, hvor de er i en etage og har en skråsidede hovedform.

Arkitektonisk værdi

I det ydre er den arkitektoniske værdi ved Østergade 56 knyttet til det velproportionerede og helstøbte bygningsvolumen, der afsluttes af det stort set ubrudte og stejle tag med helvalm i den vestlige ende. Der er endvidere knyttet arkitektonisk værdi til bygningens udtryk, der er ærligt med mange spor efter ombygninger og dertil få dekorative elementer, så som buestik, kurvehanksbuede stik, blændinger, de mindre murede gesimser, liljeformede murankre og den profilerede hovedgesims, der sammen med den røde, blanke mur og det røde tag i vingetegl giver bygningen karakter samt understreger dens egenart. Bygningen fremstår, trods de mange mindre detaljer, rolig og afspejler en solid håndværksmæssig tradition.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links