Østergade 66
.

Østergade 66 ligger på Østergade 66 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Østergade 66 er opført i 1744, hvor det var otte fag langt og opført i bindingsværk. Bygningen er grundmuret omkring 1870.

Beskrivelse

Østergade 66 ligger ved den østligste del af Østergade i den nordøstlige del af Tønders ældste bykerne. Østergade 66 er et grundmuret, tre fag bredt, otte fag dybt og enetages højt gavlhus opført i glatpudset, hvidmalet murværk over en sortmalet sokkel. Bygningen bærer et heltag hængt med røde vingetegl, en skorsten og en bred kvist i den søndre tagflade samt enkelte ovenlysvinduer i begge tagflader. Gavlen mod gaden har en ældre tofløjet hoveddør med fyldinger og overvindue. Hoveddøren fremstår grøn- og hvidmalet. Foran døren en klinkebelagt trappe og over døren en hvidmalet trukken fordakning. På begge sider af hoveddøren sidder en karnap: mod syd en trefags buet karnap med faldbuet tag og mod nord en ligesidet, seksfags karnap med hovedgesims og en lav gavltrekant. Begges karnapper har prydbosseringer på brystningerne. Vinduerne i overetagen er torammede, tredelte vinduer, der som hoveddøren er grøn- og hvidmalede. Der er fladbuede, profilerede indramninger og trukne sålbænke omkring disse vinduer. Øverst i gavlen sidder et cirkulært støbejernsvindue. Gavlen har en trukket profileret gesims, der knækker vandret ved foden og afsluttes øverst af en bosseprydet toptak, der støttes nedenunder af en englefigur. Den sydlige langside fremstår skuret og har tre torammede vinduer og et nyere blyindfattet vindue. Den nordlige langside fremstår som facaden med kvaderpudsning, og der er fem torammede vinduer, alle med profilerede sålbænke. Vestgavlen er delvis overbygget med et nyere baghus, der ikke er omfattet af fredningen. Der sidder en nyere havedør i vestgavlens anden etage, der fører ud til en tagterasse ovenpå det nyere baghus.

Vinduerne i Østergade 66 er både nyere og ældre vinduer forsynet med forsatsruder. I det indre er den ældre grundplan delvis bevaret, gennem en lille forstue kommer man ind i en stue i hele bygningens bredde. Herfra løber en centralt placeret gennemgående gang, diele, gennem hele bygningen. Herfra er der mod nord adgang til køkken og badeværelse og mod syd værelse, en ældre hovedtrappe samt værksted. Anden etage er indrettet med et værelse i hver gavl samt et mindre køkken og badeværelse. Kælderen fremstår med støbte gulve, hvidkalkede vægge og synligt bjælkelag. Bygningens overflader fremstår fortrinsvis med overflader fra anden halvdel af 1900-tallet: gulvtæpper, vinyl, nyere fliser på gulvene pladebeklædning på vægge, systemplader og glatte plader i loftet. Der er bevaret flere ældre fyldingsdøre med gerigter og beslagværk, et støbt cement relief, ligesom der også er bevaret fint ornamenterede anverfere fra 1700-tallet. Flere steder fremstår loftets bjælkelag synligt eller overtapetseret. Bjælkerne i stueetagens store stue mod gaden fremstår fint profilerede.

Miljømæssig værdi

I det ydre knytter den miljømæssige værdi ved Østergade 66 sig til gavlhusets beliggenhed i den østligste del af Østergade, hvor bygningens gavl med den dekorativt udformede indgangsdør og karnapper indføjer sig i og harmonisk afslutter rækken af velbevarede gavlhuse i den østlige del af Østergade.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Østergade 66 relaterer sig i det ydre til det grundmurede gavlhus med den karakteristiske udsmykkede indgangsdør med karnapper på hver side. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af det 18. århundrede blev det almindeligt at grundmure gadegavlen, hvorfor flere af gavlhusene i Tønder har en grundmuret gavl og langside af bindingsværk.

Hertil kommer karnapperne, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor bliver anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplever i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen forekommer primært i byer med udpræget gavlhusbebyggelser og har fra begyndelsen haft en funktionel betydning, idet denne bebyggelsestype giver få muligheder for vinduer i rummet mod gaden. I Tønder bliver karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element og den konkrete udformning kommer til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrer sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede, men der er dog fællestræk som ses i mange karnapper. Karnappen er oftest placeret ud for dørns, i nogle huse ud for dielen og på de større huse, både lang- og gavlhuse, ses ofte to symmetrisk placerede karnapper. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig også til indgangsdøren, der er tofløjet og med fyldninger.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af plandispositionen med dielen, der strækker sig gennem hele forhuset, hvorfra der via en trappe er adgang til førstesalen, hvor der er indrettet flere rum af varierende størrelse. Køkkenet er på traditionel vis placeret bag den tidligere dørns i den bagerste del af gavlhusets stuetage. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder døre, trappen og loftbjælkerne, der vidner om bygningens høje alder og lange udviklingshistorie.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 66 knytter sig i det ydre til gavlhusets enkle bygningskrop med teglhængt heltag af røde vingetegl. Hertil kommer den pudsede facade, der præges af den tofløjede indgangsdør flankeret af to karnapper med tofarvet træværk og tætsiddende klassicistiske vinduer. Karnapperne med sine detaljerige friser, den raffinerede hoveddør og de trukne gesimser og indramninger giver et velbjerget og elegant præg til det ellers enkle gavlhus. Gavlens udsmykning fortsættes i nedtonet form på bygningens nordlige langside, hvor murværkets kvaderpudsning danner en fin facade ud mod det grønne område over til Kongevejen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links