Østergade 8
.

Østergade 8 ligger på Østergade 8 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Østergade 8 er sandsynligvis opført i slutningen af 1600-tallet men kan arkivalsk føres tilbage til 1744. På opførelsestidspunktet var bygningen et stokværk høj, men er blevet forhøjet til sin nuværende højde før 1744. I 1808 gennemgik huset en ombygning, hvor det fik det nuværende indgangsparti og hvor karnappen sandsynligvis også blev tilføjet. Flere bygningsdetaljer i det indre stammer også fra denne ombygning. Karnappen fik sine nuværende vinduer i 1935, hvor de førhen var to rammer høje og opsprossede. Husets skorsten er retableret i nyere tid.

Beskrivelse

Østergade 8 ligger i den nordlige husrække i Østergade i den ældste del af Tønders bykerne. Bygningen er sammenbygget med naboejendommen mod øst, mens den vestlige gavl er fritstående ind mod en smal slippe mod naboejendommen mod vest. Østergade 8s bagside vender ud mod Kirkepladsen og Tønder Kirke. Bygningen er indrettet til to butikker og en lejlighed.Østergade 8 er et langhus på syv fag i to stokværk, bygningen er opført i brunt opstolpet egebindingsværk med tavl i rød blankmur, overvejende af munkesten og ommuringer i mindre sten. Østergade 8 hviler på en muret, sortmalet sokkel med tre kældervinduer og bærer et stejlt heltag hængt med røde vingetegl, der sidder en skorstenspibe i rygningen midtfor og et ældre tagvindue i hver tagflade. Der er skråt afskårne bjælkeender og sugfjæl under tagudhænget. Midtfor er et tilbagetrukket indgangsparti med ældre gråmalet indfatning med dekorativt udskåret overvindue. Foran indgangen er en ældre totrins trappe af natursten. Til højre herfor en firefags karnap med helruder i nederste del og sprosseværk i den øverste del og en bred, profileret hovedgesims af træ. Karnappen har svungent, kobberinddækket tag med tagrende med tungekant og en bevaret vandnæse. Til venstre for indgangspartiet er et ældre opsprosset butiksvindue med dekorativ detaljering. I vestre fag et torammet, trerudet vindue. I andet stokværk er der torammede, opsprossede vinduer i alle syv fag. Bindingsværket mod Østergade har stolper, der går fra første stokværk til andet stokværks vinduer og har et enkelt kort skråbånd samt dokker under alle vinduer i andet stokværk. I siden mod Kirkepladsen er bindingsværk og tavl opbygget på ligenende måde, dog er tømmeret tjæret og der er to par svungne modstillede skråbånd. På denne side er der fem vinduer i andet stokværks midterste fag lignende dem mod Østergade. I stueetagen en nyere bagdør med ældre overvindue, stueetagens øvrige vinduer er småsprossede vinduer, heraf et nyere. Alle vinduer er hvidmalede og overvejende ældre. Begge gavltrekanter er bræddebeklædte og sorttjærede.

I indgangspartiet mod Østergade er der gennem ældre fyldingsdøre med diagonalt opsprossede ruder i øverste del adgang til butikslokalerne i stueetagen. Væggene er tapetserede og malede, gulvene er beklædt med nyere trælignende laminatoverflader mens loftet flere steder fremstår med synligt bjælkelag og glatte lofter imellem bjælkerne, hvoraf enkelte loftbjælker er båret af kopbånd. Der er også bevaret ældre gerigter, hvoraf enkelte er kannelerede. Enkelte butikslokaler fremstår med glatte lofter. I baglokalerne mod kirkepladsen er lofterne beklædt med nyere plader og der er bevaret en ældre enfyldingsdør. Via en ældre trappe langs bygningens bagside er der adgang til bygningens ene lejlighed, der er præget af en ældre grundplan med stuer mod gaden og køkken mindre rum mod bagsiden. Væggene fremstår tapetserede og malede og gulvene er overvejende nyere trægulve. Lofterne fremstår med synligt bjælkelag, heriblandt er flere båret af kopbånd. Loftet imellem fremstår med glatte, pladebeklædte lofter, listebeklædte lofter eller med synligt bræddeloft med profilerede lister over samlingerne. I lejligheden er der ligeledes bevaret en ældre bræddevæg, en enfyldingsdør med bukkehornsbeslag og ældre dekorativt forarbejdede gerichter samt flere vinduer har fint forarbejdede anverfere og stormkroge fra bygningens opførelse i 1700-tallet. Vinduerne har forsatsruder. Enkelte vægge mod Kirkepladsen har ældre bræddebeklædte vægge. Loftet fremstår uudnyttet med to ældre kamre, et mod hver gavl. Loftrummet anvendes til opbevaring, skorstenen og tagkonstruktionen fremstår synlig og der er fast undertag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Østergade 8, knytter sig til bygningens facade, der indføjer sig harmonisk i rækken af enkle borgerhus langs Østergades vestlige forløb. Mod kirkepladsen knyttes der også miljømæssig værdi til Østergade 8, der med sit bindingsværk og røde murværk danner en god materialemæssig sammenhæng til Tønder Kirke, der ligeledes er opført i rødt, blankt murværk.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Østergade 8 knytter sig i det ydre til bygningens konstruktion i bindingsværk, hvor de høje stolper i første stokværk viser tilbage til, at bygningen oprindeligt blot var et stokværk høj. Bindingsværket blev anvendt i Tønder langt op i 1800-tallet og anvendtes fortrinsvis i de almindelige borgerhuse som eksempelvis Østergade 8. Også den stejle tagrejsning, der også vidner om bygningens høje alder. Mod Østergade knytter den kulturhistoriske værdier sig og så til facadens senere tilføjede elementer, herunder karnappen, indgangspartiet og butiksruden, der vidner om de funktionsændringer i bygningen, hvor den overgik fra rent beboelseshus til også at rumme butikslokaler.

Karnappen er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder, hvor disse blev anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet. Op gennem 1700-tallet, blev karnappen for alvor anvendt som arkitektonisk element, idet byens handelsliv i dette århundrede oplevede en kraftig opblomstring. Her spillede især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor man særlig i lejligheden endnu kan aflæse den ældre grundplan med stuer mod gaden, mindre værelser, køkken og bad mod bagsiden. Hertil kommer den synlige bindingsværkskonstruktion, herunder de kopbåndsbårne loftbjælker, trævæggene og de bevarede ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre fra forskellige stilperioder med gerigter, det ældre beslagværk, dørgreb, trappens fint forarbejdede balustre, anverfere og stormkroge, der alle vidner om bygningens høje alder og lange udviklingshistorie. Hertil kommer den synlige tagkonstruktion og det åbne loftrum, der endnu står med sin oprindelige funktion: som et koldt rum beregnet til opbevaring.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 8 knytter sig i det ydre til den enkle bindingsværksbygning, hvor bindingsværket, de store overordnet ubrudte tagflader og den helt jævne vinduestakt understreger bygningens udpræget horisontale forløb. Den enkle materialeholdning, bindingsværkskonstruktionen og facadens enkelte dekorative elementer understreger bygningens gedigne og enkle udtryk. Dette udtryk forstærkes på bagsiden mod Kirkepladsen, hvor bygningens rent funktionsbetingede udtryk træder tydeligt frem, kun brudt af de svungne modstillede skråbånd i andet stokværk.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede ældre bygningsdele, herunder fyldingsdøre med dekorativt udførte gerigter, dørgreb og beslagværk samt trappeopgangens fint forarbejdede balustre der tilsammen skaber en traditionel og historisk præget stemning i det indre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links