.
Licens: CC BY SA 2.0

Østermariestenen 1 er en runesten fra ca. 1025-1075. Ifølge præsteindberetningen lå stenen som bro over et vanddrag med skriftsiden nedad, hvor den blev fundet i 1624. Worm meddelte i 1643, at den lå over et vadested tæt ved Gyldensgård. I 1840 blev stenen indlagt i en ny landevejsbro over Gyldenså ikke langt fra sin tidligere plads. Herfra blev den i 1852 flyttet til Svaneke Kirkegård, hvor den fortsat er opbevaret ved kirkegårdsdiget nord for kirken. Stenen står nedgravet, så de nederste fire-fem runer er skjult. Bevaringstilstanden er god. Den består af granit og er 300 cm høj, 83 cm bred og 32 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "Bofi let resa æftiR Økel/Øþkel, faþur sin goþan. Kristr hialpi sialu."

Oversat lyder indskriften: "Bove lod (stenen) rejse efter sin god3e far Økil. Krist hjælpe (hans) sjæl."

Indskriften består som typisk for de bornholmske runestensindskrifter af en rejserformel efterfulgt af en sjæleformel.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Bornholm Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links