Østermariestenen 2 er en runesten fra 1075-1125. Den er nævnt i præsteindberetningen i 1624, men blev først i 1869 genfundet i Østermarie Kirkes tårn, hvor den sad i venstre side. To år senere blev den taget ud. Det sidste af tre brudstykker blev fundet i 1885 under nedrivningen af den gamle kirke. De tre fragmenter er i dag sat sammen, og stenen er oprejst. Den er opbevaret på Østermarie Kirkegård ved den gamle kirkeruin, og bevaringstilstanden er god. Den består af granit og er 145 cm høj, 21-22 cm bred og 28-32 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "Barni/Biarni ok Sibbi ok [T]ofi þeR resþu sten æftiR Kætil, faþur sin. Kristr hialpi hans siol."
Oversat lyder indskriften: "Barne og Sibbe og Tue de rejste stenen efter deres far Keld. Krist hjælpe hans sjæl."
Brødrene Barne og Tue optræder også som stenrejsere på Østermariestenen 3, der er rejst efter bror Sibbe, som her er stenrejser. Runeskriften er typisk for bornholmske runesten opbygget af en rejserformel efterfulgt af en sjæleformel. Atypisk er indskriftens placering på stenens smalsider.
