Østre Gasværk, København

Østre Gasværk blev anlagt i 1877-78, da Københavns første gasværk, Vestre Gasværk, ikke længere kunne klare efterspørgslen. Oprindelig gik Øresunds kystlinje langs med værkets østgrænse, og gasværket havde sin egen havn, hvor kullene kunne losses direkte op i værkets kulhuse. Efter anlægget af kystbanen i 1897 måtte man gå over til at losse skibene i Nordhavnen, hvorefter kullene blev kørt med gasværkets egen bane til værket. Til dette formål anskaffede man i 1899 to små sadeltanks-lokomotiver og i 1902 endnu et, til at skubbe tipvogne med kul fra Københavns Frihavn til gasværket. Østre Gasværk er i årenes løb blevet udvidet og ombygget flere gange, og der er senere gennemført enkelte bygningsændringer, bl.a. blev størstedelen af retorthus 1 nedrevet i 1936. Den kendte, runde gasbeholder, som i vore dage huser Østre Gasværk Teater, er tegnet af arkitekten Martin Nyrop (1849-1921) og opført 1881-83. Kuppelkonstruktionen er formodentlig udviklet under inspiration fra den tyske ingeniør J.W. Schwedler, der i 1870'erne udviklede en gasbeholderbygning i Berlin med en spændevidde på hele 55 meter. Der er tale om en såkaldt ringgitterkonstruktion. Gasbeholderen var Nyrops første selvstændige, men også atypiske arbejde, med referencer til Pantheon i Rom. Den hører desuden til blandt de største kuppelkonstruktioner i Norden. Nyrop er citeret at have bestræbt sig på, at give alle uskønne ting en smuk og rimelig form og derved hædre deres nødvendighed, at smykke sandheden i stedet for at besmykke usandheden. I forbindelse med det oprindelige projekt indeholdt Nyrops første forslag blændingsfelter, der, for at følge de konsekvent anbragte vinduer, havde halvrunde murstik både oppe og nede. Bygherren ønskede, af hensyn til det underliggende murværks beskyttelse, at blændingerne nederst havde en flad bund med sålbænk i skifer. Denne løsning blev gennemført, men ellers fremstår gasbeholderen i overensstemmelse med Nyrops tegninger. Martin Nyrop tilhørte den herholdtske retning, men det var Hans J. Holm og Vilhelm Dahlerup, der blev vigtigst for Nyrop. Han lærte at give sine arbejder et personligt, fantasifuldt, historisk farvet udtryk og blev enestående i det fortællende og karakteriserende. På en rejse i 1881-83 vaktes en kærlighed til Italiens arkitektur og dekorationskunst, der kom til udtryk i hovedværket, Københavns Rådhus. Som totalarkitektur var Rådhuset banebrydende og satte spor i ind- og udland. Nyrop forholdt sig frit til den europæiske kulturarv og skabte et venligt mødested og administrativt center. Al inventar var Nyrop. Nyrop skabte med sin gode sans for det danske landskab tillige en række smukt placerede landhuse, der betegner et gennembrud for den genopliven af dansk byggetradition, G. Bindesbøll indledte i 1850'erne. Ånden i Nyrops nationalromantiske arkitektur blev værdsat af borgerlige, liberale og grundtvigske kredse og passede til den frie livsstil, der i 1850erne udgik fra Arts and Crafts bevægelsen. Den menneskelige arkitektur med praktisk indretning og godt håndværk var en fornyelse med hyggelige, stråtækte landhuse. Da Nyrop og Hack Kampmann oprettede Den danske Klasse på Kunstakademiet i 1906, fik det betydning helt op i 1940'erne for "det lille danske hus" og stiftelsen af Bedre Byggeskik i 1915. Østre Gasværk, hvoraf Nyrops runde bygning blot var en mindre del, blev lukket i 1969, og gasbeholderen er den eneste af værkets bygninger, der er bevaret i dag. I slutningen af 1980'erne blev det besluttet at grunden skulle renses, så der kunne bygges på området. Det viste sig imidlertid, at grunden var svært forurenet, og den vestlige del har derfor henligget ubenyttet, siden gasproduktionen ophørte. På den østlige del blev der i første halvdel af 1990'erne gennemført afværgeforanstaltninger med bl.a. omfangsdræn og en membran, så udsivende gasser kan opfanges. Dette område er overdækket med 1 m ren muld, og anvendes til boldbaner. Østre Gasværk Teater eller Østre Gasværk, tidligere også blot Gasværket, har til huse i det nedlagte Østre Gasværk på Østerbro i København. Teatersalen ligger i den runde murskal, der indtil 1979 husede den gamle gastank, og er et af Københavns mest storslåede teaterrum. På især Morten Grunwalds og Pelle Sadolins initiativ blev der fra 1979 opført teaterforestillinger i det gamle gasværk. De første år opførtes der kun enkeltforestillinger og gæstespil. Den første store egenproduktion var Shakespeares En skærsommernatsdrøm i 1986, der blev instrueret af Peter Langdal. I årene 1992–1998 havde teatret succes med opførelse af musicals, bl.a. Les Misérables, Miss Saigon og Atlantis. Østre Gasværk Teater har siden 1991 været associeret medlem og siden 1999 fuldt producerende medlem af teatersamarbejdet Københavns Teater. Der er 812 faste pladser i salen + 12 såkaldte pude-pladser, samt mulighed for at øge dette antal med 200-250 pladser, ved stole på gulvet. I sommeren 2007 skiftede teatret navn til Gasværket i forbindelse med teaterchef Jon Stephensens tiltræden som direktør. Teatret er siden gået tilbage til det oprindelige navn. Teatret udvidede i 2008 med foyerscenen Lille Gasværket, der dog tidligere gik under netop navnet: Foyerscenen. Efter en periode med kollektiv ledelse af teatret er Pia Jette Hansen ansat som direktør for Østre Gasværk Teater fra august 2010.

Gasbeholderen er beliggende i København ud til Nyborggade i udkanten af gamle industriområder, der i dag mod nord og øst hovedsageligt er udlagt til græsarealer, herunder fodboldbaner. Fredningen omfatter den murede gasbeholder, der egentligt er en bygning beregnet til at skjule og beskytte den tidligere gasbeholder (eller gasklokke), og den udgøres af en monumentalt udformet murstensrotunde i blankmur af gule mursten i vekselskifte. I store træk fremstår facaden i sit oprindelige, enkle og stort formede, rå udtryk uden nævneværdige ændringer siden opførelsen, på nær en række nyere døre og sålbænke. I såvel det ydre som det indre er de oprindelige konstruktioner og den gennemgående enkle materialeholdning bibeholdt i vid udstrækning. Rotundens facadeinddeling består af en blænding-lisénfacade, hvor lisénerne er bærende i form af brede murpiller. Nederst er en bred sokkel hele vejen rundt. Der er i alt 32 store blændingsfelter, der øverst er udformet med halvrunde murstik. Disse blændingsfelter gennembryder vertikalt to centralt anbragte murede bånd, der deler facaden horisontalt i et øvre og nedre parti. Over blændingsfelterne er et gennemgående og smalt murbånd med en række overliggende ventilationshuller, og facaden afsluttes øverst af en profileret murstensgesims. Gasbeholderen er øverst overdækket med et fladbuet kuppeltag, som øverst krones af en polygon lanterne med vinduer og et cirkelrundt, fladt konisk tag. Tagkonstruktionen er beklædt med nyere tagpap. Den udvendige diameter af rotunden er 47 meter, mens gesimshøjden er 12,8 meter. Mod Nyborggade er en stor, firkantet og muret dørniche, der fungerer som hovedindgang. I den dybt formede niche er anbragt et nyere indgangsparti i jernplader, med en nyere tofløjet dør. Henholdsvis mod sydøst, nordvest og vest er yderligere i alt seks dørgennembrud i murede nicher med halvrunde murstik øverst, heraf med fem nyere tofløjede døre samt en port. Over dørene er i nicherne halvrunde træpartier i revlestruktur, mens der over porten er en bred nyere cementbjælke med overstykke, hvorover der er en brudt rund cirkelblænding med et blankpudset blændingsfelt. Facaden på gasbeholderen har i alt 57 ældre, cirkelrunde opsprossede støbejernvinduer, 32 øverst og 25 nederst, der med undtagelse af blændingsfelterne med dørgennembrud, er anbragt to og to over hinanden med pudsede midterfelter med konkavt buede sider op- og nedadtil. Med undtagelse af to vinduer mod sydvest, er alle vinduer i forbindelse med den nuværende anvendelse af gasbeholderen som teater, forsynet med nyere cirkelrunde og mørkbejdsede revleluger i træ, der udadtil tildækker vinduerne. Nederst er blændingsfelterne flade og forsynede med nyere sålbænke i skifer. Rotunden er overdækket af en spinkel kuppelkonstruktion bestående af 32 radiale halvbuer med vindgitre, udført i jernprofiler, med en overliggende tømmerkonstruktion med undertag af tværgående planker. De afrundede vinduesnicher er, set indefra, anbragt i rotundevæggen således, at de svarer til ringgitterkuplens deling i de 32 radiale jernbuer. Det cirkulære rum i gasbeholderen er 45,5 meter i diameter. På indersiden af rotunden sidder de murribber, der oprindelig bar gasklokkens lodrette styreskinner. Her løber desuden to ældre gallerier i træ og støbejern med trapper i støbejern. I det indre af cylinderen blev ovenlyset fra lanternen suppleret af sidelys fra de cirkelrunde vinduer, hvor der i tillæg til de nyere, ydre gennemgående og nyere dækluger på indersiden flere steder er anbragt nyere cirkelrunde dækplader, der imiterer murværket i gasbeholderen. Selve teateret udfolder sig i midten af det store bygningsvolumen med en stor fleksibel stilladskonstruktion bestående af scene, bagscene, reposer og en stor tredelt publikumstribune. Overalt er fri udsigt til den mægtige jern- og trækonstruktion, der udgør gasbeholderens tag, og lanternen samt store partier af murværket med tilhørende vinduesnicher og ribber.

Der knytter sig miljømæssig værdi til den bevarede, grundmurede gasbeholder, der repræsenterer et betydningsfuldt og iøjnefaldende element i området i kraft af sin usædvanlige fremtræden, hvor bygningen skaber et dynamisk og monumentalt indtryk i forhold til de traditionelle og enkle karrébebyggelser af beboelsesejendomme i gaderne syd for Nyborggade. Gasbeholderens store, fritliggende rotunde er endvidere synlig fra nord og øst, hvor den selv på lang afstand fanger blikket blandt den øvrige bygningsmasse. Der knytter sig betydelig miljømæssig værdi til gasbeholderen, der må betragtes som identitetsskabende for dens nabolag som en bygning med udpræget ikonisk karakter.

Den kulturhistoriske værdi ved Østre Gasværks bevarede gasbeholder knytter sig til dens oprindelse som del af Østre Gasværk, der oprindeligt bredte sig over et stort areal nær Københavns gamle baneterræn og nordre havnearealer. Skønt prosaisk og uromantisk i sin tidligere anvendelse repræsenterer den cirkulære gasbeholders enkle og konsekvente udtryk et fornemt eksempel på det ældre industrisamfunds ambition om at skabe monumentale og gennemførte byggerier, der knyttede forbindelse til en større kulturhistorisk kontekst gennem sit formsprog, bygningsdele og -detaljer, herunder den klassiske rotundeform med blænding-lisén-facade med runde, parvise vinduesgennembrud og halvrunde murstik. I hele sit greb udgør gasbeholderen således en magtfuld demonstration af evnen til at knytte en fuldstændig nødvendig og teknologisk krævende industriel anvendelse med tilhørende særlige krav (beskyttelse og betjening af en gasklokke etc.) med en visuelt stramt og gennemtænkt løsning, der på samme tid opfylder funktionen og skjuler den gennem sin uafhængige, ydre skals indbydende og solide fremtræden. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning, der afspejler det tidlige industrisamfunds udnyttelse af især støbejernets konstruktive egenskaber i den svævende og spændstige tagkonstruktion samt periodens historicistiske forkærlighed for blankmurens særlige tekstur og udtryksmuligheder. At bygningen knap 100 år efter sin opførelse i det indre blev taget i brug som teater viser anlæggets muligheder som et eksempel på bevaring og transformation, hvor respekten for bygningens oprindelige udtryk og anvendelse stadig er gennemførte. Dette er især synligt i det indre, hvor den ydre skals blanke og tektonisk stærke udtryk står frit og utilsløret tillige med den stort anlagte tagkonstruktions inderside, hvor metalribber og træværk op til lanternens cirkulære hulrum giver byggeriet en storladen, næsten højtidelig karakter.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til hele den grundmurede gasbeholders rotunde og det store fladbuede tags monumentale virkning. Med sit på én gang ejendommelige og selvberoende udtryk knytter den brede, cylinderformede konstruktion sig til rækken af bygningsværker, der både formår at opfylde en praktisk funktion med tilhørende tekniske krav og overskride sin bestemmelse æstetisk gennem sit unikke udtryk. Særlig arkitektonisk værdi er knyttet til den særegne, men i forhold til 1800-tallets bygningsteknologi, tidstypiske, modstilling mellem den lette og avancerede tagkonstruktion i jern, træ og tagpap, og bygningens kolossale og spændstigt udformede rotunde af blankt murværk, der giver associationer til former og udtryk i romersk arkitektur, herunder først og fremmest Pantheon ved den runde, ikoniske form og skala, der placerer gasbeholderens referencer i den europæiske arkitekturhistories primære og mest fejrede kanon. Der knytter sig endvidere arkitektonisk værdi til den raffinerede brug af blændinger og liséner, de halvbuede murstik og de runde vinduer indsat parvis i store dele af facadens rundgang på den murede gasbeholder. De runde vinduer rummer desuden referencer til senmiddelalderens og renæssancens arkitektur i Italien, som var en vigtig inspirationskilde for tidens historicistiske bevægelse. Endelig må gasbeholderen placeres som et yderst værdifuldt og selvstændigt ungdomsværk af Martin Nyrop.

Læs videre om

• Østre Gasværk Teater, Trap Danmark

Læs også om

• Det Ferske Fiskehandler-Kompagnis Hus, København
• Grønnegade 18, København
• Læderstræde 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen