Det er bemærkelsesværdig, at børnebogsproduktionen i første halvdel af 1900-tallet generelt omtales med store forbehold. Mette Winge skriver om børneromanen, at den er „næsten ganske uden poesi, hvilket ikke er underligt, når man medtænker den realistiske form. Værre er det, at dens sprog er slapt og billedløst. Det er nøjsomhedsprosa, vi finder […] kunst eller blot kunsthåndværk havde den næsten ikke noget med at gøre.” Vibeke Stybe siger tilsvarende om de billedbøger, der udgives i perioden 1900-1930: „Både når der skrives om dansk og udenlandsk tegnekunst i børnelitteraturen, bliver perioden 1900-1930 som regel forbigået i tavshed […] Måske er det rimeligt ud fra en æstetisk bedømmelse […].” Men, tilføjer Stybe, „ikke ud fra en kulturhistorisk”.Samme kritiske distance over for billedbøgerne frem til 1930 har Torben Gregersen (1911-94) i Børne- og ungdomsbøger. Hele artiklen