1536-1850 i Ærø Kommune

Der var befolkningsvækst på Ærø i perioden, og øen blev særdeles tætbefolket. Bebyggelsesmønsteret var i vest præget af gårde, der lå på række. Udskiftningen begyndte i 1767, og gårdene forblev inde i landsbyerne. For købstaden Ærøskøbing spillede handelen stadig den vigtigste økonomiske rolle; samtidig udviklede Marstal sig til en skibsfartsby.

Administrativ inddeling

I 1564 indgik Ærø i den del af hertugdømmet Slesvig, som tilfaldt hertug Hans den Yngre. Han overtog senere alt adels- og kirkegods på øen og blev dermed eneejer. Ved hans død i 1622 blev Ærø et særligt hertugdømme for hans ældste søn, Christian. Han døde barnløs i 1633, og Ærø blev delt i fire dele mellem hans brødre og nevø. De to midterste dele blev dog ganske kort efter samlet til Graasten Amt (med Ærøskøbing), som hørte under hertugdømmet Glücksborg indtil 1749, hvor det overgik til kongen. Søbygård Len i vest og Gudsgave Len i øst (med Marstal) havde skiftende herrer, indtil de i hhv. 1676 og 1684 kom under hertugdømmet Nordborg, som i 1729 overgik til kongen og blev en del af Nordborg Amt. I 1776 blev hele øen sammenlagt til ét herred under Nordborg Amt. Øen Birkholm derimod lå i hele perioden i Kongeriget Danmark, indtil 1662 i Nyborg Len, efter 1662 i Nyborg Amt og efter 1799 i Svendborg Amt. Med oprettelsen af sognekommunerne i Kongeriget Danmark i 1841 blev Birkholm placeret i Drejø Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det er ikke muligt at få præcise oplysninger om befolkningsvæksten før folketællingen i 1803, men den adskiller sig klart fra det øvrige land ved at være større; derudover var øen ikke præget af tilbagegang i 1600-tallet. Udparcelleringen af godserne spillede en rolle ved at give plads til mange nye brug, men især var det søfarten, der gav muligheder for beskæftigelse, hvilket Marstals befolkningsvækst er et fint eksempel på. Omkring 1850 var Ærø den næsttættest befolkede større ø i Europa, kun overgået af Malta.

I 1787 havde den nuværende Ærø Kommune en anslået befolkning på 6.300 indbyggere, heraf 1.225 i Ærøskøbing og 925 i Marstal Handelsplads; tallet for 1801 var 7.575. I 1850 var det anslåede befolkningstal i kommunen 10.550, heraf 1.625 i Ærøskøbing og 2.375 i Marstal.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Karakteristisk for bebyggelsen i perioden i den vestlige del af Ærø var, at gårdene lå på en række, oftest følgende terrænet. Således lå Vester og Øster Bregninge i forlængelse af hinanden, og Vindeballe, Tranderup og Olde lå ligeledes i forlængelse af hinanden. Stokkeby og Voderup lå stort set også som rækker. Derimod var Store Rise, Lille Rise og Dunkær i den østlige del mere komplekse. Uden for Marstal og Ærøskøbing dominerede gårdene, som gennemgående var små. Deres antal blev forøget 1767-71 med over 200 ved udparcellering af herregårdsjord. Disse parceller var næsten alle som små gårde. Husenes antal uden for byerne var derimod ikke så stort, langt mindre end gårdenes. Her ses bort fra Marstal, hvor der i 1850 var over 500 huse. Der var i 1850 enkelte kolonier med huse og parcellister, bl.a. nord for Søbygård og øst for Gråsten Nor.

Udskiftningen skete i 1776. Det valgtes at lade gårdene blive i landsbyerne, så hver gård fik en indlod og nogle spredte udlodder. Her fulgte skellene ofte terrænet, så de gik nordøst-sydvest i et meget karakteristisk mønster. Der var særligt udflyttergårde i Skovby, Tranderup og Store Rise. Der har været fem herregårde på Ærø. Søbygård blev oprettet i 1580, Vodrup, Gråsten og Gudsgave i 1600-tallet. Alle fire nedlagdes i henholdsvis i 1767 og 1768 og udparcelleredes efterfølgende. Købinghof ved Ærøskøbing eksisterede kun i perioden 1638-82.

Der var omkring år 1800 otte vindmøller og en vandmølle, Borgnæs Mølle, i det nuværende kommuneområde.

Skibstrafikken har altid været tæt i farvandet mellem Ærø og den sydlige Østersøkyst, hvilket har medført mange forlis. Tæt ved kysten i Marstal Bugt ud for Drejet ved Gråsten Nor blev der i 1970 fundet et træskibsvrag med last af store tegl, som sandsynligvis skal dateres til 1600-tallet. Ved indsejlingen til Marstal ligger en del vrag af store skibe fra 1800-tallet, som gik på grund i det lave vand mellem Ristinge på Langeland og Eriks Hale.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Ærøskøbing var en traditionel købstad med eneret på handel på Ærø. Denne gik delvis tabt ved Ærøs deling i 1634. Ganske vist beholdt den formelt monopolet, men i praksis fik Marstal ret frie hænder. Det væsentligste for købstaden var derfor ikke oplandshandel, men handel på Slesvig-Holsten, Fyn, Det Sydfynske Øhav, Østersøen og endda i Norge. For Marstal, som ikke havde noget opland og heller ikke privilegier, var udviklingen en lidt anden som en ren skibsfartsby, hvor byen fra at betjene Slesvig-Holsten, Fyn og Lolland i slutningen af 1700-tallet udvidede farten til Østersøen og Norge. Karakteristisk for forskellen bestod Marstal næsten udelukkende af små huse, mens Ærøskøbing havde adskillige gårde. Begge byer led kraftigt under Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, men begyndte at vokse igen herefter.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Militæranlæg

På Ærø findes resterne af et par skanser fra Englandskrigene 1807-14. Den bedst bevarede af de to findes på den sydøstlige del af øen. Her blev der i årene 1808-09 anlagt et kanonbatteri på det middelalderlige voldsted kaldet Volden eller Gråsten Skanse. I den forbindelse blev den sydlige af det tidligere voldsteds to banker kraftig forhøjet og omdannet, og batteriet blev udstyret med to 24-pundige kanoner.

Videre læsning

Læs mere om historie i Ærø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850