Bebyggelsesmæssigt delte området sig i en østlig og en vestlig del. På moræneområderne i øst lå store og mellemstore landsbyer, på hedesletten i vest små landsbyer. Udskiftningen forløb på en unik måde, og i dele af området var den allerede gennemført i begyndelsen af 1700-tallet. Økonomisk havde studeavl og -handel betydning. Aabenraa var den eneste by i området i perioden; den udviklede sig til at blive en vigtig søfartsby.
Cirkelrund bronzestampe fra Sankt Nicolai Kirke. Af John Lee/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Aabenraa Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Aabenraa Kommune.
Kirkebogen fra Hjordkær Sogn betragtes som Danmarks ældst bevarede kirkebog. Den måler ca. 11 x 17 cm og er skrevet på en blanding af dansk, latin og plattysk. 1645‑46 blev det af kongen pålagt præsterne at føre kirkebog med oplysninger om især fødsler, vielser og dødsfald i sognet. Formålet med kirkebøgerne var bl.a. at sikre sig en systematisk registrering af landets befolkning, hvilket den verdslige administration kunne drage nytte af, fx ved skatteudskrivning. Præsten i Hjordkær Kirke begyndte imidlertid allerede i 1573 at føre kirkebog; her ses optegnelser for året 1605.
Administrativ inddeling
Det meste af områderne nord og vest for byen samt landsbyen Varnæs hørte under Aabenraa Amt, mens det meste af den sydlige del hørte til Tønder Amt. De to amter var under de gottorpske hertuger fra hhv. 1544 og 1581 og frem til 1713, hvor kongen overtog dem. Mindre områder og enkelte ejendomme hørte under Haderslev og Flensborg Amter, som lå under kongen i hele perioden. Syd for Aabenraa og øst for Tinglev tilhørte de fleste ejendomme det store Søgård Gods, som i 1725 blev opdelt i flere. Disse områder indgik før 1713 i den fællesregerede del, derefter Andet Angler Godsdistrikt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Viden om udviklingen i befolkningstallet i Aabenraa Kommune er behæftet med usikkerhed. På landet blev en vækst i 1500-tallet afløst af tilbagegang i 1600-tallet som følge af krige og epidemier af pest og tyfus. Således døde omkring to tredjedele af befolkningen i Øster Løgum og Hjordkær Sogne i 1659. I 1700-tallet voksede befolkningen igen. I købstaden Aabenraa steg befolkningstallet kraftigt i perioden efter plyndringen af byen af Frederik 1.s tropper i 1523 og fortsatte trods tilbageslag ved krige og pest frem til 1650’erne, hvor et voldsomt fald skete. En ny opgangstid sluttede under Store Nordiske Krig 1709‑20, hvorefter en meget kraftig vækst skete frem til midten af 1750’erne.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Bebyggelse og erhverv i perioden varierede betydeligt mellem de østlige og vestlige dele. Store og mellemstore landsbyer fandtes på moræneområderne længst mod øst på begge sider af fjorden. Størst var Løjt Kirkeby, Barsmark og Genner i nord og Varnæs og Bovrup i sydøst. Hertil kom Bolderslev og Kliplev ved isranden. De vestlige hedesletteområder var derimod domineret af små landsbyer. Næsten hele området oplevede dog mange gårddelinger i 1500- og 1600-tallet, hvorved gårdtallet steg betydeligt. I områdets største landsby, Varnæs, steg det fra 30 på reformationstiden til 54 i 1704. I nogle landsbyer i de vestlige dele faldt gårdtallet igen efter 1600-tallets krige.
Ud over gårddelingerne kom der et betydeligt antal huse i landsbyerne, og i Løjt Sogn og enkelte andre steder overgik antallet af huse antallet af gårde i løbet af 1700-tallet. Langs fjordens sydkyst opstod en række nybyggersamfund af småbrug, fx Styrt-om og Hostrupskov.
Områdets udskiftningshistorie er enestående. På halvøen Løjt Land begyndte bønderne allerede sidst i 1500-tallet at bytte jord og gradvis indhegne den, og her var udskiftningen stort set gennemført først i 1700-tallet. Gårdene blev liggende og fik hver et større antal indhegnede marker, så der opstod et udpræget løkkelandskab, dvs. et landskab af marker af forskellig form, omgivet af levende hegn. Det samme forekom i mindre omfang i andre landsbyer nær Aabenraa. Varnæs oplevede derimod den første danske planlagte totaludskiftning 1710‑11, hvor hele bymarken blev opdelt i 30 firkanter, hvoraf de fleste igen blev delt i to til såkaldte halvgårde. De fleste gårde blev flyttet ud, som oftest to og to sammen. De fleste andre landsbyer blev derimod først udskiftet i sidste tredjedel af 1700-tallet. Gårdene fik normalt flere parceller, og udflytning forekom næsten ikke.
Hvad angår herregårde og godser, var kommunens område også todelt. Det meste af området syd for Aabenraa og øst for Tinglev og Kruså hørte i 1725 til det store Søgård, som efterhånden fik seks store herregårde eller avlsgårde inden for kommunens område. Det fortsatte øst for kommunegrænsen, hvor godset fik sit nye hovedsæde i Gråsten i 1600-tallet. Ud over Søgård-Gråsten-komplekset var der i området kun én herregård, Skovbølgård, som også kom under Gråsten kort før år 1700. I 1725 blev godset delt i flere dele, og Søgård, Stoltelund og Skovbølgård blev selvstændige godser. De fleste af herregårdene blev helt eller delvis udstykket sidst i perioden.
De nordlige og vestlige dele af det nuværende kommuneområde samt landsbyen Varnæs hørte under de kongelige og gottorpske amter. Her var der mindre ladegårde i 1500-tallet, men de blev opgivet igen, og hoveriet afvikledes frem til 1632. Gårdene var arvelige, og der kom tydelige sociale forskelle på gård- og husmænd allerede i 1600- og 1700-tallet.
Erhvervsudviklingen i Løjt Sogn var tidligt markedsorienteret og differentieret. Den tidlige udskiftning var forbundet med studeavl og studehandel, som fremmede pengeøkonomi og kreditvæsen. Ud over det fik sognet en del lærredsvævning i 1700-tallet, men først og fremmest blev sognet tæt forbundet med søfarten i Aabenraa. I løbet af 1700-tallet kom Løjt Land til at levere en stor del af søfolkene og også en del kapital til flåden i Aabenraa.
Bebyggelse og erhverv i byen
Købstaden Aabenraa var i hele perioden den eneste by i området. Den voksede i 1600- og 1700-tallet med en slags forstad i form af Slotsgade, der dog forblev uden for købstadens jurisdiktion. Som oplands- og handelsby havde Aabenraa det svært pga. dårlige adgangsveje på de stejle skråninger, som omgav byen, og konkurrence fra de større naboer Flensborg, Haderslev og Tønder. I begyndelsen havde købstaden ingen bymark af betydning, men i 1600-tallet forpagtede borgerne jorden fra den tidligere fyrstelige ladegård Brundlund.
Byens vigtigste livsgrundlag var de maritime erhverv. Den dybe fjord var en god naturlig havn, som tidligt gav grundlag for søfart. Herfra udviklede byen sig til en udpræget søfartsby. Byens skibe søgte længere og længere bort. Kulminationen kom op mod midten af 1800-tallet, hvor Aabenraaflåden gik i langfart på verdenshavene, og byen var blandt de vigtigste søfartsbyer i det danske monarki. Hertil kom et omfattende skibsbyggeri med en række træskibsværfter. Derimod var omsætningen på havnen beskeden.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Aabenraa Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Aabenraa Kommune
- Middelalderen i Aabenraa Kommune
- 1850-1920 i Aabenraa Kommune
- 1920-1970 i Aabenraa Kommune
- 1970-2007 i Aabenraa Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
