Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.

Bebyggelsesmønsteret var karakteriseret ved smålandsbyer i den nord‑ lige del af det nuværende kommuneområde og store og mellemstore landsbyer i det øvrige område, hvor moræneler dominerede. Ved udskiftningen af landsbyerne, der skete i perioden 1780‑1810, blev der især anvendt stjerneudskiftning. Købstaden Assens drog økonomisk fordel af kvægtransporten, der fra Øerne gik over Assens til Sønderjylland og Nordtyskland.

Administrativ inddeling

Før amtsreformen i 1662 lå størstedelen af den nuværende Assens Kommune i Hagenskov Len, efter reformen i Assens Amt med undtagelse af området omkring Vissen‑ bjerg, der blev placeret i Rugaard Amt og i 1686 i Odensegård Amt. Før reformen lå området omkring Grønnemose i Hindsgavl Len, området omkring Tommerup i Sankt Hans Kloster Len og området omkring Jordløse i Nyborg Len. Efter reformen lå de i hhv. Hindsgavl Amt, Odensegård Amt og Nyborg Amt. I 1809 blev hele området lagt i Odense Amt med området omkring Jordløse som eneste undtagelse; dette var i 1799 blevet placeret i Svendborg Amt. Efter oprettelsen af købstads‑ og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 22 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Assens. Med oprettelsen af amtsrådene i 1841 lå Vissenbjerg, Tommerup‑Brylle og Verninge Sogne kommuner i Odense Amtsrådskreds, og de øvrige kommuner i Odense Amt lå i Assens Amtsrådskreds. Jordløse‑Håstrup Sognekommune lå fortsat i Svendborg Amt og Amtsrådskreds.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Man kan ikke sige noget præcist om befolkningsudviklingen i Assens Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700‑tallet, men tendenserne er klare. På landet blev en vækst i 1500‑tallet afløst af tilbagegang i 1600‑tallet, navnlig under svenskekrigene. I 1700‑tallet gik det frem igen, efterhånden stærkere. I købstaden Assens afhang befolkningstallet af de økonomiske forhold, hvor en fremgang ligeledes blev afløst af en langvarig tilbagegang i 1600-tallet til lidt ind i 1700-tallet. Herefter gik det frem igen.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 15.522 indbyggere i den nuværende Assens Kommune, heraf 1.356 i Assens. I 1850 var befolkningstallet steget til 26.942, heraf 2.963 i Assens.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

I 1682 var den nuværende Assens Kommune bebyggelsesmæssigt opdelt i to dele. Den nordlige del, bestående omtrent af sognene Rørup, Vissenbjerg og Broholm, bestod af enestegårde og nogle små landsbyer. Resten af området havde en blandet bebyggelse domineret af store og mellemstore landsbyer. Der var dog en del enkeltgårde langs Pugemølle Å. Forskellene i bebyggelsen afspejlede forskelle i jordbund og landskab, idet den nordlige del var meget kuperet og med meget blandede jordarter. Resten var præget af moræneler, hvor bebyggelsen havde en tendens til at ligge på kanten af moræneleret ned mod smeltevandsjordarterne.

De største landsbyer var Sønderby med 36 gårde, Haarby med 35, Tommerup med 28, Brylle og Ørsted med hver 25, Voldtofte med 23, Ørsbjerg med 22 og Jordløse og Helnæs med hver 21. En del landsbyer lå i fællesskab med andre. I 1682 var der allerede en del husmænd. Antallet af husmænd med jord var ca. en tredjedel af gårdmændenes, og der var mindst lige så mange husmænd uden jord, forholdsvis flest i den nordlige del.

Det dominerende princip i forbindelse med udskiftningen af landsbyerne i årene 1780-1810 var ønsket om, at gårdbygningerne kunne blive liggende inde i byen. Det kunne give problemer ved store landsbyer, og hvor bygningerne ikke lå centralt i ejerlavet. Den dominerende udskiftningsform blev således stjerneudskiftningen, eventuelt kombineret med en blokudskiftning. I den største landsby, Sønderby, lå gårdene rundt om søen. Det blev de ved med og måtte så få udlodder.

Noget af det samme skete i Haarby, men her flyttede nogle gårde ud straks. I en del landsbyer lå bygningerne i en række langs vejen. Det kunne lette udskiftningen, men i Snave var gårdene næsten bygget sammen, og her skete ikke de store ændringer. Tommerup lignede Haarby, men med bygninger langs med vejen med god afstand; alligevel flyttede flere ud. Nellemose var helt speciel, idet bygningerne lå tæt sammen lige op til skellet til Løgismose. De blev liggende, og alle gårde fik udlodder spredt rundt i ejerlavet. I den nordlige del blev stjerneudskiftningen også foretrukket, men med færre gårde i landsbyerne gik det nemmere. Landskabsmæssigt fik udskiftningen således ikke umiddelbart den store betydning, men i løbet af 1800-tallet skete udflytning af en del gårde. Der skete en vækst i antallet af husmænd med jord, antagelig i forbindelse med udskiftningen, så i 1850 var der lidt flere husmænd end gårdmænd.

Der kendes fra perioden 19 herregårde, hvoraf de 14 blev oprettet i middelalderen. Næsten alle var små, men tre skilte sig ud størrelsesmæssigt. Den største var Brahesborg med 117 tønder hartkorn herregårdsjord i 1688 og med over 1.000 tønder hartkorn bøndergods på sit højdepunkt. Frederiksgave (nuværende Hagenskov) havde 86 tønder hartkorn herregårdsjord i 1688 og også i en længere periode over 1.000 tønder hartkorn bøndergods. Løgismose havde 66 tønder hartkorn herregårdsjord i 1688 og på sit højdepunkt over 500 tønder bøndergods. Brahesborg forblev i modsætning til mange andre herregårde ret uberørt gennem landboreformtiden, og først efter 1833 blev en del af bøndergodset solgt fra. Det samme gjaldt Frederiksgave, hvor der først skete frasalg omkring 1850. Løgismose fik en mere klassisk udvikling, idet det meste af bøndergodset og en del af herregårdsjorden blev solgt fra omkring år 1800. De små herregårde beholdt gennemgående deres jord.

De mange åer gav gode muligheder for vandmøller, og omkring 1790 var der i området ikke mindre end 18 vandmøller samt fire stampemøller.

Bebyggelse og erhverv i byen

Købstaden Assens var ikke begunstiget af det store opland; til gengæld havde den en god beliggenhed for transport til Sønderjylland, og ruten Assens-Årøsund var vigtig helt til 1864. Særligt spillede den en stor rolle for kvægtransporten fra Øerne til Nordtyskland godt op i 1600-tallet, hvor også købmænd fra Assens tog del i handelen. Transporten i det hele taget kastede også beskæftigelse af sig, ikke blot med færgefart, men desuden med indkvartering.

Nærheden til Sønderjylland var imidlertid ikke altid af det gode; Assens førte i flere hundrede år en ret forgæves kamp for at hindre sønderjyder i at drive ulovlig landprang, dvs. handel uden om købstæderne. Den hjemmehørende handelsflåde var ikke stor. I 1684 var der otte skibe, og dette faldt til tre i 1734. En vigtig næringsvej for byen var landbrug, idet markjorderne var ret store. En fabriksmæssig produktion af karter samt kornrense- og -tørremaskiner opstod allerede i 1820’erne, og et jernstøberi kendes fra 1836.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Assens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850