Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde i Brønderslev Kommune oven på jordartskort fra GEUS fra 2016. De større landsbyer lå oftest på grænserne mellem morænesand, Yoldiafladerne og Littorinafladerne.

.

Efter kriserne med befolkningsnedgang i senmiddelalderen gik der lang tid, før udviklingen igen tog fart. En begrænset teknologisk og strukturel udvikling i landbruget og flere krige i 1500- og 1600-tallet bevirkede, at væksten var begrænset.

Først fra sidste halvdel af 1700-tallet og frem ændrede ejerforholdene og dyrkningssystemerne sig markant i landdistrikterne.

Administrativ inddeling

Området, der i dag udgør Brønderslev Kommune, hørte under Åstrup og Sejlstrup Amter med fælles amtmand, da lenene blev nedlagt i 1662. Fra 1671 var der desuden fælles amtmand med Børglum Amt. Det var først i 1794, at de tre små amter officielt blev lagt sammen til et amt: Hjørring Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Selv om der kom enkelte nye gårde og huse på landet og i markedsbyen Vester Brønderslev, tyder intet på en større befolkningsvækst i perioden frem til den første folketælling i 1787, hvorfra man har de første sikre tal for kommunens 15 sogne, der på det tidspunkt rummede 8.476 indbyggere. Frem mod den næste folketælling i 1801 voksede befolkningen mindre end landsgennemsnittet (ca. 7 % mod ca. 10 %), men frem mod 1850 var væksten til gengæld højere, og i 1850 var befolkningstallet steget til 14.239.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Den karakteristiske bebyggelsesform for Brønderslev Kommune var i 1688 stadig enkeltgårdsbebyggelsen. Mest markant var den mod øst; i Ørsø Fjerding i Dronninglund Sogn var over 100 gårde spredt ud over området, mens der ikke var nogen landsbyer. I hele det store Dronninglund Sogn, som dækkede over ¼ af kommunens areal, inklusive de nuværende Hjallerup og Asaa-Melholt Sogne, var der kun otte landsbyer, mens resten var enkelt- og dobbeltgårde.

Landsbyerne var gennemgående små, og de forekom hyppigst i de centrale og vestlige dele af den nuværende Brønderslev Kommune. Særligt landsbyerne, til dels også enkeltgårdene, lå ofte på kanten af morænen eller på grænsen mellem Yoldia- og Littorinafladerne, hvilket var fordelagtigt i forhold til udnyttelsen af ager og eng samt muligheden for brøndgravning.

Bebyggelsen var spredt, og der eksisterede større områder uden bebyggelse, navnlig på hede- og moseområder som i den sydlige del af Dronninglund Sogn samt i og omkring den del af Store Vildmose, som hørte til kommunen.

Brønderslev Kommune var kendetegnet ved nogle særegne træk, der stammede tilbage fra middelalderen. Der var således flere jorde i selveje, hvilket betød, at gårdmanden havde muligheder for at sælge dele af jorden fra. Hvis jorden var i fæste, var det kun godsejeren, som kunne gøre det. Et gårdkøb kunne derfor finansieres ved frasalg af en del af gårdens jord. Ved arvedeling havde en gårdmand også mulighed for at lade en yngre søn overtage de yderstliggende jorder, mens den ældre fik den gamle gård. Samtidig adskilte kommunen sig ved, at en forholdsvis stor del af jorden var særjord, hvilket vil sige jord, som lå uden for dyrkningsfællesskabet. Også denne jord var nemmere at udstykke eller frasælge.

Sammen med enkeltgårdsstrukturen førte særjord til vækst i bebyggelsen allerede i århundrederne før landboreformerne. Den jord, som lå længst væk fra de eksisterende gårde, og som kun blev dyrket i ringe grad, gav plads til nye gårde og huse. Strukturen i enkeltgårdsområderne blev derfor ikke ændret, men fortættet, således at der blev kortere mellem enkeltgårdene. I de mere landsbydominerede områder blev hullerne mellem landsbyer og enkeltgårde langsomt fyldt op med gårde og huse, mens landsbyerne forblev uberørte.

Udskiftningen, hvor hver gård fik sin jord særskilt, bevirkede heller ikke større ændringer i bebyggelsesstrukturen. I landsbyerne blev gårdene liggende i landsbykernen, men uanset om der var tale om landsbyer eller enkeltgårde, lettede udskiftningen også udstykningen i selvejeområderne. De områder, som senest oplevede denne udvikling, lå omkring Hjermitslevgård og Hammelmose i den vestlige del og ved Voergård i den østlige, hvor der stadig omkring 1850 var mange fæstegårde. I forbindelse med udskiftningen opstod der nord for Tise en koloni af udflyttere, Tise Udflyttere. En anden koloni fandtes øst for Dronninglund omkring det sted, hvor den senere station lå. Her var en større del af herregårdsjorden allerede blevet frastykket i begyndelsen af 1800-tallet. Vest for Dronninglund blev en del ejendomme ligeledes frastykket, men modsat andre herregårdsfrastykninger medførte de ikke samme grad af kolonidannelse.

Fra 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet var der en omfattende produktion af jydepotter i Brønderslev. Potterne var husflidsprodukter, ofte fremstillet af gårdens kvinder. Spor af produktionen er fundet ved Kongsted, Bundgårdsvej og Paukærgård, hvor skår af potter, der var revnet ved brændingen, var smidt i store affaldsgruber.

Fiskeriet ved Kattegatkysten fik i perioden en stigende betydning, og fra bebyggelserne ved Gerås og Asaas udmunding i havet fandt en vis handel sted.

I Vendsyssel og de nærmest tilgrænsende områder fandtes en karakteristisk randbebyggelse, enkeltrækkebyen. Den bestod af en enkelt række gårde, der lå side om side. Til deres ene side var agerlandet, til deres anden et stort engområde. Bag agerlandet var overdrevet. I Brønderslev Kommune var der fine eksempler på disse enkeltrækkebyer: Manna og Øster Hjermitslev, liggende på grænsen mellem Yoldia- og Littorinafladerne, samt Hvilshøj og Hollensted på grænsen mellem morænen og Yoldiafladen.

Da Brønderslev Kommune ikke støder ud til vestkysten, har egnen ikke været særlig hærget af sandflugt. I perioder – navnlig under og lige efter svenskekrigene i midten af 1600-tallet – var der en del ødegårde. En enkelt landsby, Nygårde, blev desuden nedlagt i 1652 for at blive en del af Dronninggård.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund og enkeltfund

Hovedparten af de arkæologiske fund består af enkeltfund, som det lille skattefund i Allerup Bakker, hvor seks danske mønter fra 1500-tallet, der lå oven på hinanden, blev fundet i 1882. Ved Hellevad fremkom i 1941 en sølvkande og to bægre. En indskrift på kanden fortæller, at den har tilhørt præsten Christen Gertsen Kobberup og hustru Maren Larsdatter. Han var præst i Hellevad i perioden 1634-65, og genstandene er sandsynligvis gemt under Karl Gustav-krigene 1657-60.

Herregårde og møller

Brønderslev Kommune var ikke rig på herregårde: I 1688 var der Voergård (98 tønder hartkorn), Dronninglund (indtil 1690 kaldet Hundslund Kloster, 93 tønder), Hjermitslevgård (92 tønder), Hammelmose (78 tønder), Dronninggård (tidligere Skovsgård, 57 tønder), Burholt (24 tønder), Kølskegård (23 tønder) og Nibstrup (20 tønder). Dertil kom Nørre Ravnstrup, der undertiden optrådte som herregård, undertiden også som afbyggergård fra Dronninglund, dvs. underlagt Dronninglunds drift. De fleste og de største af herregårdene lagde hovedvægten på kvægavl, således Voergård, Dronninglund, Dronninggård, Hjermitslevgård og Hammelmose.

Der var i 1787 en overvægt af vandmøller i Brønderslev Kommune, mindst 17 mod mindst 13 vindmøller. Næsten alle vandmøller lå ved Voers Å med tilløb. I nogle områder, hvor bebyggelsen var sparsom, lå møllerne langt fra hinanden. Karakteristisk var vindmøllerne placeret på steder med god vind, men i mange tilfælde også meget afsides i forhold til både bebyggelse og veje. Med de få og små landsbyer har kundegrundlaget været spredt geografisk.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Brønderslevs forgænger, Vester Brønderslev, var i denne periode kun en landsby, om end en af de større. Dens centrale placering midtvejs mellem Hjørring og Aalborg bevirkede, at den tidligt havde et marked. Væksten kom senere, først med amtsvejen afsluttet i 1850’erne og derefter jernbanen. Men allerede på matrikuleringstidspunktet omkring 1816 var Vester Brønderslev pga. landsbyens størrelse ikke en almindelig landsby. Selve landsbybebyggelsen bestod af de fleste af de 36 gårde, som hørte til byen, sammen med ca. 50 huse, som alle lå tæt samlet.

Særegent for Brønderslev Kommune var markederne. De mest kendte var Store Brønderslev Marked med kreaturer og Hjallerup Marked med heste. I Tise blev der holdt et forårsmarked med kreaturer og heste.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Brønderslev Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om 1536-1850