1536-1850 i Dragør Kommune | lex.dk

I perioden var der en by, Dragør, og en landsby, Store Magleby, i det nuværende kommuneområde. Dragør voksede sig til en større by med flere hundrede huse. Store Magleby var mht. antallet af gårde Danmarks største landsby i slutningen af 1600-tallet, selv om hver enkelt gård ikke havde megen jord. Området blev flere gange hærget af brande, bl.a. i 1658 under svenskekrigene.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå den nuværende Dragør Kommune i Københavns Len, derefter i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Før egentlige folketællinger i slutningen af 1700-tallet findes ingen præcise kilder til befolkningsudviklingen. Den er endog særdeles vanskelig at beskrive i Dragør Kommune, for her spillede ikke alene landbrugets vilkår ind, men også forholdene for skibsfart og fiskeri. Hvor 1500-tallet var præget af fremgang, blev 1600-tallet med Københavns belejring 1658‑60 og perioden frem til 1720 præget af svenskekrigene, hvor bebyggelsen blev afbrændt ved Københavns belejring 1658‑59. De mange krige gik ud over skibsfarten. Også epidemier ramte hårdt: Plettyfus-epidemien hærgede i 1710, og pesten året efter, hvor omkring en tredjedel af befolkningen i Dragør Kommune døde. Det tog sin tid at få de tomme gårde besat, ikke blot af mangel på folk, men også fordi man ventede på, at de kunne overtages af en fra slægten. Efter 1720 satte væksten ind igen.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 1.926 indbyggere i Dragør Kommune, og dette tal var i 1850 steget til 2.309.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den nuværende Dragør Kommune havde i 1682 en by og en landsby, og ingen af dem lignede nogen andre i kongeriget.

I byen Dragør lå to små gårde og et større antal huse uden jord, i 1611 36, i 1677 53, og ved matrikuleringen 1682 var der 65. Der hørte næsten ingen agerjord til byen, derimod havde den del i overdrevet mod syd og sydvest. I løbet af 1700-tallet, især den første halvdel, voksede byen betragteligt, således at der i 1758 var 293 huse, og i begyndelsen af 1800-tallet var der over 300 grunde, dog næppe alle bebyggede. Væksten skete først og fremmest i den sydlige og sydvestlige del. Fra år 1700 til år 1800 blev Dragør mere end 50 % større i bebygget areal. Frem til 1850 stagnerede Dragør, og der blev foretaget mindre end en snes udstykninger i de sidste 50 år af perioden.

Ødelæggelsen og afbrændingen af Dragør i 1536 førte til afviklingen af den internationale handel. Efterfølgende kunne Stralsund og Stettin generhverve nogle af deres gamle rettigheder, men de blev formentlig ikke anvendt i særlig stor udstrækning. Selvom »Blusseri« om natten til orientering for fiskerne i 1558 omtales i forbindelse med det årlige høstfiskeri, var markedet under afvikling, og handelen ved at blive flyttet til København. Tyskernes fed kom på danske hænder eller blev udlagt til græsningsarealer, og i 1651 blev også toldboden raget ned.

Dragør blev igen ødelagt i 1658, da svenske tropper afbrændte byen. I de følgende århundreder hærgede også andre større brande byen, bl.a. i 1842 og 1852.

I Store Magleby var der i 1682 100 gårde, hvilket gjorde den til landets største landsby målt på gårdantal. Også målt i værdi var det en af de største med 253 tønder hartkorn, men målt på det dyrkede areal var Store Magleby kun en mellemstor landsby med 592 tønder agerland. I praksis betød det, at de fleste af gårdene ikke var særlig store, næsten præcis 2½ tønder hartkorn. Og da jordens værdi pr. arealenhed var høj, blev det nogle meget små gårde, når det gjaldt agerjorden: knap 6 tønder land til hver. Det var kun muligt gennem havebrug. Gårdbygningerne lå i to lange rækker med husene udenom.

Store Magleby blev i 1658 nedbrændt helt af svenskerne, og der skete store brande igen i hhv. 1685, 1700 og 1733. Udskiftningen 1808‑09 blev foretaget i blokke, hvad der også var det mest hensigtsmæssige, taget i betragtning den arealmæssigt lille gårdstørrelse og bebyggelsens placering i den vestlige kant af agerlandet. På dette tidspunkt var antallet af gårde mere end halveret, og i stedet for 17 huse uden jord i 1682 var der nu 43 med jord. Lige efter udskiftningens vedtagelse, men før udflytningen, brændte størstedelen af byen, og en større brand hærgede igen i 1821 – begge brande fremskyndede udflytningen. I 1821 var 12 gårde flyttet ud på agerjorden nord og øst for byen.

Der lå i 1762 en vindmølle lige syd for Store Magleby.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Militæranlæg

Batterihøj eller Dragør Søndre Batteri var et af tre kystbatterier anlagt ved Dragør i årene 1807‑08. De andre skanser, Dragør Nordre Batteri og Drogden Batteri, blev bortgravet i forbindelse med udstykning af jorden 1917‑18 og efter 2. Verdenskrig. Søen Batterisbækken umiddelbart vest for de bevarede rester af Dragør Søndre Batteri er ligeledes et resultat af skansebyggeriet, da det var her, jorden til opførelsen af skansen blev hentet.

Hvert af de tre kystbatterier var oprindelig bestykket med seks 36 pundskanoner, men blev i 1809 forstærket med morterer. I tilknytning til de tre batterier var der opført mindre bræddehuse. Ved det søndre batteri stod således et stråtækt vagtskur ved skansen, og lidt længere væk stod et ammunitionsmagasin, som var beskyttet af en mindre jordvold. Alle tre batterier blev nedlagt kort efter Kielerfreden i 1814.

Videre læsning

Læs mere om historie i Dragør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850