1536-1850 i Egedal Kommune

I perioden var der fem store landsbyer i det nuværende kommuneområde, ud over de mellemstore landsbyer. Dette gav problemer i forbindelse med udskiftningen. De fleste landsbyer blev stjerneudskiftet, men det blev nødvendigt for nogle af gårdene at flytte ud. Karakteristisk for området var de mange udlodder, og at der overordnet set kun blev oprettet få husmandsbrug.

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneareal lå i Københavns Amt på nær Ølstykke og Jørlunde Sogne, der lå i Frederiksborg Amt. I år 1800 blev Slagslunde, Stenløse, Veksø og Ganløse Sogne indlemmet i Frederiksborg Amt, mens Smørum og Ledøje Sogne fortsat lå i Københavns Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 kom den nuværende Egedal Kommune til at bestå af fire og en halv sognekommune: Ølstykke, Slagslunde-Ganløse, Stenløse-Veksø og Ledøje-Smørum Sognekommuner samt den sydlige del af Jørlunde Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der kan kun gisnes om, hvordan befolkningsudviklingen i Egedal Kommunes område var før slutningen af 1700-tallet, hvor de første pålidelige folketællinger kom. På grund af manglen på kirkebøger kender man kun Jørlunde Sogns skæbne. Det blev ramt af pesten i 1654, men ikke af dysenteriepidemien i 1652. De fleste sogne, som grænsede op til Egedal Kommunes område, blev ramt begge gange. Man må regne med et stagnerende eller faldende befolkningstal i 1600-tallet, som blev afløst af en stigende vækst i 1700-tallet.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 3.718 indbyggere i den nuværende Egedal Kommune, der da bestod af otte landsogne. I 1850 var befolkningstallet vokset til 6.516 indbyggere med en vækst, der var som landsgennemsnittet.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

.
Licens: Begrænset anvendelse

På dette kort fra ca. 1850 over Smørum og Ledøje Pastorat kan man tydeligt se opdelingen af markerne efter udskiftningen. I Egedal Kommune blev der især valgt stjerneudskiftninger, for at så mange gårde som muligt kunne blive liggende i bykernen. Nogle gårde måtte dog flyttes ud i blokke uden for stjernen, men selv hvor der kom blokudskiftning, blev der en del udlodder. Kortet er en håndkoloreret litografi udgivet af S. Sterm.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Store landsbyer prægede i 1682 den nuværende Egedal Kommune. Størst var Søsum med 24 gårde, Ledøje med 22, Ganløse med 20, Ølstykke med 19 og Stenløse med 18. Resten af landsbyerne var mellemstore. Der var næsten lige så mange huse som gårde, og så godt som alle huse var uden jord.

Landsbyernes størrelse betød, at de var besværlige at udskifte, uden at nogle gårde måtte flyttes ud.

Stenløse var ikke alene en stor landsby, den lå også tæt på grænserne for sine jorder. Derfor blev den stjerneudskiftet i 1782 med over halvdelen af gårdene udflyttet. Næsten alle af disse fik deres lodder mod syd og sydvest, en enkelt en lod nord for byen. Mellem Petersborg og Klodgård længst mod syd opstod i første halvdel af 1800-tallet en lille samling af husmandssteder.

Søsum lå ikke alene skævt for jorderne, men byen stødte mod vest helt op til Gammeldam og mod øst til Østersø. De var ganske vist udtørrede, men så sent som i 1850 var de stadigvæk ikke agerjord, men engjord. Ved udskiftningen i 1780 blev de fleste af gårdene derfor flyttet ud i en bue fra nord over øst til sydøst. Også her oprettedes nogle husmandsbrug i forbindelse med udskiftningen.

Ganløse lå meget yderligt mod sydvest i sine jorder, og både mod nordvest, Ganløse Eged, og i særdeleshed mod øst, Ganløse Ore, var der kongelig fredskov. Derfor måtte enkelte gårde ved udskiftningen i 1779 flytte ud mod nord, og flere gårde mod øst; men langt de fleste blev liggende i en stjerneudskiftning inde i byen. Stjerneudskiftningen og den yderlige placering af byen gjorde det nødvendigt, at gårdene inde i byen fik mange udlodder. Selv om nogle blev solgt fra, førte det ikke til mange nye husmandssteder; kun vest for Ganløse Ore opstod en koloni.

Ølstykke lå centralt for sine jorder, og ved udskiftningen valgtes i 1783 en form for stjerneudskiftning med meget brede blokke, mens fem gårde blev flyttet mod syd og fire mod nord. Det var en udskiftning med få udlodder, og der var næsten ingen husmænd så sent som i 1850.

Ledøje lå også centralt for sine jorder, men var klemt mod syd af Ledøje Bymose og Porsemose. En stjerneudskiftning med noget smalle lodder blev valgt ved udskiftningen i 1781, og nogle gårde blev flyttet ud.

Der kendes tre herregårde fra Egedal Kommune. Knardrup Kloster Ladegård i Ganløse Sogn blev nedlagt i 1561, og Slagslunde i Slagslunde Sogn i 1682. Edelgave i Smørum Sogn var i 1682 en mindre herregård på 31 tønder hartkorn oprettet af landsbyen Rompe, som var blevet lagt øde under svenskekrigene.

Der var i 1771 flere møller i kommunen. Hove Møller var et kompleks af tre vandmøller og en vindmølle – den ene vandmølle lå dog ikke i kommunen. Langs Værebro Å var fire vandmøller, fra udspringet Knardrup Mølle, Snydemølle, Øvre og Nedre Værebro Møller. Ved Mølleå tæt på grænsen til Uggeløse lå Hestetrang Vandmølle. Hertil kom Øvre Værebro Mølle.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Egedal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850