Fiskeri var det altafgørende erhverv på Fanø i perioden op til ca. år 1700, hvorefter skibsfart og erhverv knyttet hertil blev hovedindtægtskilden. Øen var plaget af sandflugt frem til første halvdel af 1700-tallet. Derimod synes Fanø hverken at være plaget af krige eller epidemier.
1536-1850 i Fanø Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Fanø Kommune.
Fanøskipperen Morten Mathiesen står med en sekstant i den ene hånd, mens han med den anden peger ud mod sin slup Ellen Cathrine. En slup var en enmastet fartøjstype. Maleriet er malet af J. Wennink i 1806.
Administrativ inddeling
Den nuværende Fanø Kommune lå indtil 1662 i Riberhus Len, derefter i Riberhus Amt. I 1796 blev øen placeret i Ribe Amt. Med etableringen af sognekommunerne i 1841 blev øen delt i to kommuner: Nordby og Sønderho Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der findes før folketællingernes tid i slutningen af 1700-tallet en del kilder til Fanøs befolknings størrelse, men de er svære at sammenholde, for de måler forskellige objekter som ildsteder, husstande osv. Modsat fastlandet synes Fanø at have undgået 1600-tallets krige og epidemier, og næppe mange fra Fanø har ønsket at forlade øen for at overtage de ledige gårde på fastlandet, som opstod efter epidemierne. Så befolkningstallet har nok i høj grad afspejlet vilkårene for erhvervslivet på øen. Her var forholdene gode, endda rigtig gode i anden halvdel af 1700-tallet. Præsteindberetninger og andre kilder nævner omkring 1.600‑1.938 indbyggere i midten af 1700-tallet. Ved folketællingen i 1787 var der 1.974 indbyggere i Fanø Kommunes to landsogne. I 1850 var dette tal steget til 2.829.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I 1500-tallet og 1600-tallet var fiskeriet Fanøs hovednæring. Der blev også drevet landbrug fra gårde og huse, men alle gårde drev fiskeri, og selv produktionen på gårdene var udelukkende til eget eller lokalt forbrug. Fiskeriet var mangeartet, bl.a. havfiskeri på strækningen fra Sild til Refshorn, i 1537 med 40‑45 skibe. Noget af fangsten blev solgt i Ribe, men selv om Ribe kæmpede for, at al handel skulle foregå gennem byen, så blev meget solgt andetsteds, også sammen med ulovlige varer. Handel med jydepotter fra Vardeegnen var således meget almindelig. Et stort spring skete i 1741, da Fanøs beboere købte jorden til selveje, idet de nu frit kunne sejle og handle. Skibsfarten blev i løbet af 1700-tallet hovederhvervet, mens fiskeri overgik til at være for ældre og gårdfolk. Samtidig voksede der en del virksomheder op, som beskæftigede sig med skibsbyggeri og -udrustning. Skibsbyggeriet nævnes allerede i 1500-tallet, men blomstrede særligt op i slutningen af 1700-tallet. Sideløbende hermed opstod en stor rederivirksomhed. Skibsfarten varierede dog; den led kraftigt under Englandskrigene, men steg så igen.
Sandflugt var hård ved Fanø, og så sent som i 1600-tallet blev Sønderhos hartkorn sat ned til under det halve, antagelig pga. sandflugten. Først i 1735 regnede man med at have standset sandets fremtrængen. Øens midte, der udgøres af udstrakte klit- og hedelandskaber, blev i 2016 undersøgt arkæologisk, og tværsnittet viste sig udelukkende at bestå af vind- og vandaflejret sand, som i kraft af naturvidenskabelige dateringer kunne dateres til tidsrummet ca. 1500‑1700.
Som følge af de særegne registreringsforhold for ejendom kan det være svært at opgøre antallet af gårde og huse. I matrikuleringen 1688 var der kun to matrikelnumre, et for Nordby og et for Sønderho. Det fortsatte nærmest uændret i matrikuleringen 1844, og først 1924‑31 fandt en almindelig matrikulering sted. Bygningerne blev liggende samlet, kun i Rindby vovede de sig lidt uden for selve byen. Agerjorden var fra gammel tid ikke i fællesskab. En gård havde normalt sine lodder spredt mange steder, men efterhånden blev de samlet til to-tre steder. Et stort savn for landbruget var mangel på engjord. Denne blev erstattet ved leje af engjord i Ribemarsken, »Mandø Hølade«.
Nærheden til havet gav mulighed for binæringer som saltfremstilling og kalkbrænding af muslingeskaller. På østsiden blev drevet fuglefangst med net; i 1866 anlagdes den første fuglekøje, hvor især ænder blev indfanget via kunstige kanaler fra en dam eller sø. Der var i år 1800 to vindmøller i Nordby, Rugmøllen fra ca. 1635 og Pillemøllen, der var en grynmølle fra 1775, og i Sønderho lå Sønderho Mølle fra 1701.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Fanø Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Fanø Kommune
- Middelalderen i Fanø Kommune
- 1850-1920 i Fanø Kommune
- 1920-1970 i Fanø Kommune
- 1970-2007 i Fanø Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
