Bebyggelsesmæssigt var området i perioden præget af et stort antal herregårde, bl.a. Frijsenborg Slot, samt større landsbyer. Udskiftningen af landsbyerne, hvis konkrete udformning varierede efter de lokale forhold, skete omkring år 1800.
1536-1850 i Favrskov Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Voer Mølle malede fra 1500‑1600-tallet og frem til omkring 1920 herregården Bidstrups korn.
Administrativ inddeling
Indtil 1662 lå størstedelen af den nuværende Favrskov Kommune i Dronningborg Len, mens betydelige dele i syd lå i Silkeborg og Skanderborg Len og mindre dele i hhv. syd og nord lå i Århusgård Len og Hald Len. I 1662 blev lenene til amter, mens en mindre del af Dronningborg Len omkring Svenstrup vest for Hammel i samme forbindelse overgik til Silkeborg Amt. Efter amtsreformen i 1793 var området omtrent ligeligt fordelt mellem Skanderborg, Randers og Århusgård Amter, mens en lille del lå Viborg Amt. Endnu en omrokering af amternes størrelse i 1799 resulterede i, at området herefter var omtrent ligeligt fordelt mellem Århus, Randers og Viborg Amter. Området omkring Hammel overgik i 1824 fra Århus til Skanderborg Amt.
Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev området fordelt på 23 sognekommuner. I 1844 blev Lading Sognekommune, der i dag ligger i Favrskov Kommune, udskilt af Lading-Sabro-Fårup Sognekommune, hvor det resterende nu ligger i Aarhus Kommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Man ved ikke meget om befolkningsudviklingen i den nuværende Favrskov Kommune før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Der har sandsynligvis været en opgang i 1500-tallet efterfulgt af en stilstand, i perioder endda tilbagegang, i 1600-tallet. I 1700-tallet kom igen en vækst, som efterhånden blev stærkere. Kirkebogen for Lading Sogn er bevaret langt tilbage i tiden og fortæller om følgerne af pesten i 1659. Egnen blev dog ikke ramt nær så slemt som egnene mod syd.
Ved folketællingen i 1787 var der 9.928 indbyggere i den nuværende Favrskov Kommune, der da bestod af 34 landsogne. I 1850 var befolkningstallet steget til 14.907 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Ved matrikuleringen 1683 dominerede de større landsbyer og herregårdene arealmæssigt i den nuværende Favrskov Kommune. Dette gjorde, at den bebyggelsesmæssigt mere lignede sine naboer mod øst og nord end dem i syd og sydvest. Der var nogle enkelte store landsbyer; de største var Søften med 23 gårde, Vitten med 22 samt Vellev, Lading og Lyngå med hver 21. Næsten uden undtagelse lå de større landsbyer på morænelers-områderne, af og til på kanten af dem. I den centrale del af kommunen lå et kuperet landskab med mange åløb, hvor der var mange enkeltgårde. Uden om dette var der mod vest og syd områder uden megen bebyggelse, indtil herregårdene dukkede op endnu længere mod vest og syd. På kortet kan bl.a. ses, at både herregårde og enestegårde ofte lå tæt på vandløb og vådområder. Bebyggelsen bestod næsten udelukkende af gårde; der var kun få huse med lidt jord i hvert enkelt sogn, og så godt som ingen uden. Der var mange husmænd med jord i enkelte landsbyer: Løjstrup Huse havde 10 huse og ingen gårde, Hadsten havde 12, Fajstrup 10, Lyngå 9 og Lading 7. Husene uden jord lå i den nordøstlige del; i Nørre Galten var der 11, i Vester Velling og Hadbjerg hver 9.
Ved udskiftningen omkring år 1800 blev jorden fordelt mellem gårde og huse, undertiden på meget varierede måder. I Vester Velling i nord lå 15 gårde, som alle beholdt deres toftelod, så bygningerne kunne blive liggende. Selv om landsbyen var ret aflang med gårde i to rækker, kunne kun en tredjedel af gårdene få agerjorden i forlængelse af toftelodden, de andre måtte længere ud, og nogle fik endda ageren fordelt på flere steder. I nordøst var Vissings 18 gårde i 1683 blevet til ca. 30 omkring år 1800, men alligevel gennemførtes en meget fin udskiftning bestående af en stjerne, hvor ca. halvdelen af gårdene blev liggende i landsbyen med pæne agerlodder, mens resten flyttedes ud og fik agerlandet i blokke. De nærliggende landsbyer Hadbjerg og Nørre Galten fik en tilsvarende udskiftning. I den mere centrale del lignede udskiftningen i Houlbjerg, Haurum, Vellev og Vejerslev udskiftningen i Vissing, med større eller mindre held. Flere andre udskiftninger, som fx Skjøds, mindede mere om Vester Vellings med toftelodder og udlodder. Mindre landsbyer som Brundt kunne lade gårdene blive liggende i landsbyen. Mod syd dominerede stjerneudskiftningerne, fx i Søften, mens andre kombinerede stjerneudskiftningen med nogle blokke med udflyttede gårde. Således satte udskiftningen sig ikke de store spor i gårdbebyggelsen.
Efter 1683 steg antallet af gårde, og de blev tilsvarende mindre. Antallet af huse steg en anelse, mest i områder i nærheden af herregårdene. I modsætning til omegnen var jorden stadig delvis i godsernes eje, eksempelvis havde Frijsenborg Slot ikke solgt bøndergodset, og ejeren bestemte, om der skulle ske udstykninger. Derfor voksede antallet af gårde og huse ikke så meget som i omegnen.
Der kendes 21 herregårde, som ligger eller har ligget i Favrskov Kommune. Det er ret mange, og de fleste af dem var tilmed ikke små, men mellemstore. Kun ni var af middelalderlig oprindelse, fem kom til i 1500-tallet, fem i 1600-tallet og to i 1700-tallet. Langt den største var Clausholm, hvor herregården i 1688 var på 134 tønder hartkorn. Der var langt ned til den næststørste, Frijsenborg Slot, der var på 56 tønder hartkorn; Ulstrup (43 tønder), Løjstrup (42 tønder), Hagsholm (42 tønder) og Bidstrup (40 tønder) var de næste. Flere mindre herregårde, hvoraf de fleste blot var ladegårde som Norring Ladegård, Hagsholm og Enslev Sædegård, blev i 1700-tallet nedlagt, og jorden overdraget til bønder. Enslev Sædegård var i 1840 stadig under Frijsenborg Slot, men jorden blev fæstet af ca. 30 husmænd. De fleste herregårde fik bøndergodset frasolgt og hovedgårdsjorden delvis udstykket omkring år 1800. Helt anderledes gik det for de to fideikommiser Clausholm og grevskabet Frijsenborg, som ud over selve Frijsenborg Slot også bl.a. omfattede Tulstrup, Lyngballegård og Frederiksdal. Her overlevede herregårdene, idet jorden var båndlagt og ikke kunne sælges fra.
Omkring 1780 var der mindst 19 vandmøller i kommunen, men ingen vindmøller. En del lå langs Gudenå, ganske vist ikke ved selve åen, men lidt oppe ad dens tilløb, som Rønge Mølle og Hagenstrup Mølle. De fleste lå dog ved Lilleå med dens tilløb Granslev Å, hvor de kunne ligge megettæt. De kendte arkæologiske spor efter møllerne er imidlertid få. Ved Lyngballe Mølle, som nævnes i skriftlige kilder fra 1600-tallet, er der fundet en dæmning og en kampestensbro, og ved Grundfør Mølle, der blev anlagt i 1200-tallet, er der fundet pæle fra en efterfølger dateret til ca. år 1700.
Nord for Aidt lå Salpeterhuset, et anlæg, som fra 1618 til ca. 1648 leverede salpeter til kongens krudtproduktion.
I Thorsø, Lading og Voldby Sogne afmærker vildtbanesten rejst af hhv. Christian 6. i 1743 og Frederik 5. i 1756 de kongelige jagtområder. Fiskedammen Dronninge Dam i Granslev Sogn stammer også fra 1700-tallet.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Der var ingen særlig bymæssig bebyggelse i det nuværende kommuneområde før 1850. Det nærmeste var Hammel, hvor en del huse var kommet til som følge af Frijsenborg Slots nærhed, men den store erhvervsmæssige spredning var der ikke.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Favrskov Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Favrskov Kommune
- Middelalderen i Favrskov Kommune
- 1850-1920 i Favrskov Kommune
- 1920-1970 i Favrskov Kommune
- 1970-2007 i Favrskov Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
