Epidemier ramte periodevis dele af området i 1600-tallet, men i løbet af 1700-tallet kom der igen vækst. Bebyggelsen i perioden var domineret af mellemstore og små landsbyer. Der lå en del herregårde i området, hvoraf nogle hørte til blandt kongerigets største: Gisselfeld og Turebyholm. Udskiftningen af landsbyerne skete i perioden ca. 1780-1830; her valgtes som oftest en blokudskiftning. Samtidig med udskiftningen opstod mange små husmandsbrug.
Rasmus Svendsens skole fra 1633. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Faxe Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Den gamle fredede skolebygning står tom, efter at den i 1970’erne gennemgik en omfattende renovering. Den ligger i dag klos op ad tankene fra Faxe Bryggeri (Royal Unibrew).
Administrativ inddeling
Indtil amtsreformen i 1662 lå områdets seks vestligste sogne i Ringsted Klosters Len, Vester Egede Sogn lå i Vordingborg Len, mens det resterende af området lå i Tryggevælde Len, efter reformen i hhv. Ringsted, Vordingborg og Tryggevælde Amter. I 1798 blev området i Ringsted Amt indlemmet i Sorø Amt, og i 1803 blev områderne i Vordingborg og Tryggevælde Amter del af Præstø Amt. Med oprettelsen af sognekommuner i 1841 blev området fordelt på 15 sognekommuner. Vemmetofte Sognekommune opstod i 1848 ved udskillelse af den sydvestlige del af Spjellerup-Smerup Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Faxe Kommune før fremkomsten af folketællinger i slutningen af 1700-tallet. En vækst i 1500-tallet afløs tes af stagnation og periodevis tilbagegang i 1600-tallet som følge af krig og epidemier. Epidemierne ramte spredt, således blev Teestrup og Haslev ramt af en dysenteriepidemi i 1652, mens Øster og Vester Egede gik fri. I 1654 kom pesten til Haslev og i 1656 til Vester Egede, mens de to andre sogne slap. På grund af manglende kirkebøger kan der ikke siges noget om sygdommens indvirkning i resten af kommunen. 1700-tallet bragte igen vækst, som efterhånden blev stærkere.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Faxe Kommune 10.390 indbyggere, heraf 1.696 i Faxe Sogn og 614 i Haslev Sogn. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 15.756, heraf 2.664 i Faxe Sogn og 918 i Haslev Sogn.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Ved matriklen 1688 bestod kommuneområdet fortrinsvis af mellemstore og små landsbyer. De største landsbyer var Førslev med 29 gårde, Teestrup med 27, Haslev med 26, Hovby med 23 og Faxe og Torøje med hver 22. Der var ikke mange huse. I matriklen var der mindre end ét hus med jord for hver ti gårde. Ved Turebyholm var to små samlinger af huse, Trondhjemshuse og Koldhuse. Der var ganske få huse uden jord, men ikke alle blev registreret, så tallet kan være noget større.
Landsbyen Torøje lå ret akavet for sine jorder, og den blev derfor delt 1762‑68, således at nogle af gårdene blev flyttet mod syd, hvor de kom til at udgøre en ny landsby, kaldet Lille Torøje. Det var så tidligt i landboreformtiden, at ingen tænkte på at lave en udskiftning samtidigt. Den fandt først sted i Lille Torøje i 1813. Udskiftningerne af landsbyerne fandt sted i perioden ca. 1780‑1830. Der var en stærk tendens til, at der blev valgt blokudskiftninger med få tilbageværende gårde, som så også fik velafrundede jorder. Alslev og Babberup er det nærmeste, man kommer på regulære stjerneudskiftninger. Blokudskiftningerne blev af og til kombineret med, at gårdene beholdt deres tofte lodder, så de kunne blive liggende i byen, således som det fx skete i Store Linde.
I forbindelse med udskiftningerne blev der oprettet mange små hus‑ mandsbrug med lidt jord, så der omkring 1810 var omkring lige så mange husmænd som gårdmænd. Frem til 1840 blev der oprettet nogle flere husmandsbrug, bl.a. en del på herregårdsjord, navnlig under grevskabet Bregentved.
Efter middelalderen kendes mindst 21 herregårde i Faxe Kommune. Det er forholdsvis mange, men nogle af dem var ikke helt selvstændige, men avlsgårde under en anden herregård. Desuden var adskillige herregårde samlet under grevskabet Bregentved, ligesom Gisselfeld og Jomfruens Egede var stiftelser. Hele 12 herregårde stammer fra middelalderen, og de otte eksisterer endnu. Karakteristisk er også størrelsen. Ved matriklen 1688 havde Gisselfeld 236 tønder hartkorn herregårdsjord og Turebyholm 198, hvilket fik dem til at høre til blandt de største i kongeriget. Men også Jomfruens Egede med 98, Tryggevælde med 81 og Vemmetofte Kloster med 74 tønder var store.
Det gjaldt for de fleste herregårde, at bøndergodset var bundet og ikke uden besvær kunne sælges fra, hvilket betød, at selvejet først sent fik indpas. En undtagelse var indelukket Lysholm under Gisselfeld, som solgtes til 23 arvefæstere i 1798. Fra Jomfruens Egede solgtes bøndergodset efter 1828.
Der var omkring 1770 mindst ti vandmøller og to vindmøller i kommuneområdet. De to vindmøller var Tureby Mølle og Spjellerup Mølle; vandmøllerne fordelte sig jævnt. Ved Suså og dens tilløb lå Øvre og Nedre Brødebæk Mølle samt Pile Mølle, ved Faxe Å og dens tilløb Nyrupgård Mølle, Hovby Mølle og Blåbæk Møller.
Udnyttelsen af kalkforekomsterne ved Faxe, der var indledt i middelalderen, fortsatte, men hæmmedes af de manglende transportmuligheder, som først forbedredes efter 1843.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Rasmus Svendsens Skole
Rasmus Svendsens Skole, Nørregade 9 i Faxe, blev ifølge en inskriptionstavle oprettet i 1633 af præsten Rasmus Svendsen med støtte fra Christian 4. og lensmanden Tyge Brahe. Den betragtes som en af Danmarks ældst bevarede landsbyskoler. Svendsen fik skattefritagelse til opførelse af skolen, der er opført i syv fag i gulkalket (nu hvidkalket) bindingsværk med stråtækt saddeltag og spidsgavle.
Fundatsen fra 1644 fastsatte indtægten til 200 sletdaler årligt samt indkomst fra jord og enghave. I første halvdel af 1700-tallet blev endnu en længe opført. I 1742 blev disse afløst af en større skole ved Faxe Kirkeplads, og den første skole blev beboelseshus. Udgravninger i husets gulvlag har påvist, at den nuværende fredede bygning er en genopførelse fra 1700-tallet; dog stammer dele af bindingsværket fra den oprindelige bygning. Bygningen blev fredet i 1977.
Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Faxe Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Faxe Kommune
- Middelalder i Faxe Kommune
- 1850-1920 i Faxe Kommune
- 1920-1970 i Faxe Kommune
- 1970-2007 i Faxe Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
