Kort fra Peder Hansen Resens Atlas Danicus, 1677, der viser Skagen, Fladstrand og Sæby.
.

Bebyggelseskort fra 1688 viser antallet af gårde i Frederikshavn Kommune oven på jordartskortet fra GEUS fra 2016. Der fandtes ingen landsbyer med mere end 20 gårde, og der var kun få middelstore landsbyer med mere end ti gårde. Små landsbyer, dobbeltgårde og enkeltgårde dominerede kommunen. Kortet bygger på oplysninger fra Christian 5.s matrikel.

.
Sognefogedgården i Flade uden for Frederikshavn er en parallelgård, hvis ældste dele er fra ca. år 1700. Gården fungerer i dag som foreningsdrevet museum.
.

Indtil midten af 1700-tallet var den økonomiske, bebyggelsesmæssige og befolkningsmæssige udvikling i Frederikshavn Kommune relativt begrænset, men fra slutningen af 1700- tallet og første halvdel af 1800-tallet tog udviklingen fart: Under landboreformerne købte bønderne deres egne gårde fra herremændene og fra staten, og de udskilte deres marker fra landsbyfællesskabet og frasolgte lodder af jord, der gav rum for mange nye gårde og husmandssteder. Vejnettet blev desuden forbedret, og de to gamle købstæder, Skagen og Sæby, voksede i størrelse. Fladstrand udviklede sig til en egentlig købstad med en stadig større havnefront, hvilket blev markeret med navneskiftet til Frederikshavn.

Administrativ inddeling

I 1662 blev der oprettet amter i stedet for de middelalderlige len, og den nuværende Frederikshavn Kommune var fra da af delt mellem Børglum, Sejlstrup og Åstrup Amter. Allerede fra 1671 var der dog én fælles amtmand for alle de tre små amter, som officielt blev lagt sammen til Hjørring Amt i 1794.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet findes der ikke præcise tal for befolkningsudviklingen, men intet tyder på større demografiske ændringer i perioden. Den spredte anlæggelse af landbrug og den begyndende vækst ved Fladstrand gav mulighed for befolkningsvækst, men omvendt resulterede sandflugt og krigene i 1600-tallet også i tilbagegang. Omlægning, effektivisering og udbygning af landbruget under landboreformerne gav en stabil vækst i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Mellem folketællingerne i 1787, 1801 og 1834 var den årlige, gennemsnitlige befolkningsvækst på niveau med landsgennemsnittet på 0,7-0,8 %.

I 1787 udgjorde den samlede befolkning i kommunens 18 sogne 9.815 personer, hvoraf 1.708 (ca. 17 %) boede i Sæby, Fladstrand (Frederikshavn) og Skagen. Befolkningstallet var i 1850 øget til 16.424, hvoraf 3.669 (ca. 22 %) boede i de tre byer.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Infrastrukturen blev udbygget i perioden, muligvis med udenlandsk hjælp. Det er således blevet hævdet, at udbygningen af Rønbro vest for Sæby, der var blevet anlagt i tidlig middelalder, blev tilvejebragt af tyske landsknægte i slutningen af 1620’erne. Broen med den lange historie blev siden repareret i 1670’erne og omkring år 1700 og endelig omfattende renoveret omkring år 1800.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Kun få steder i Danmark var enkeltgårdsbebyggelsen så markant som ved Frederikshavn. I næsten hele Frederikshavn Kommune dækkede enkeltgårdsbebyggelsen langt over 60 % af det dyrkede areal; vest for Frederikshavn lå dog et par sogne, hvor den kun dækkede halvdelen. Tilsvarende var landsbyerne små, og de lå for det meste i det bakkede land lidt væk fra kysten, men åmundingerne kunne også give basis for landsbyer. Ganske særligt var der landsbyer langs kysten, hvor fiskeri var hovederhverv; således Højen, Fladstrand og særlig Ålbæk, som i 1688 bestod af 30 huse og ingen gårde. Det skal dog ikke tages som udtryk for, at fiskeriet for kommunen som helhed var dominerende sammenlignet med landbruget.

Bebyggelsen var ret dynamisk. På grund af sandflugten kunne den flytte fra sted til sted, og enkeltgårde kunne flytte sammen og danne små landsbyer. Herregårde kunne blive helt eller delvis udstykket, og gårde og huse kunne blive opslugt af havet. Desuden fandt der en stadig deling af gårdene sted, hvilket blev gjort lettere af to faktorer. For det første lå mange af gårdene helt eller delvis uden for fællesskabet, og der var mange endelsjorder (jorder uden for fællesskabet). For det andet var der fra gammel tid megen jord i selveje, hvilket gjorde det nemt for bonden at dele den, fx mellem flere børn.

Karakteristisk for egnen voksede antallet af gårde igennem hele perioden. Den spredte bebyggelse blev mere fortættet, hvilket primært skyldtes deling af brugene kombineret med opdyrkning af hede og moser. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet skete en udparcellering af dele af herregårdenes jord. Særlig markant var det for Bangsbo, hvor over 100 parceller blev udstykket, men også Ellinggård og Hørbylund holdt for. Ikke alle parceller blev bebygget, idet en del blev opkøbt af gårdmænd og husmænd til udvidelse af deres ejendomme. Nogle af udstykningerne blev brugt til etablering af huse til fiskere, bl.a. i Elling, Flade og Råbjerg Sogne.

Med udpræget enkeltgårdsbebyggelse og små landsbyer, hvor gårdene godt kunne blive liggende inde i landsbyen, kom udskiftningen i sig selv ikke til at spille en større rolle for bebyggelsesmønsteret. Indirekte fik den betydning ved at gøre det endnu nemmere at udparcellere.

Sandflugten ramte især området nord for Frederikshavn hårdt, og kun en strækning langs kysten lige nord for byen blev skånet. Syd for byen huserede den langs kysten. Sandflugten var begyndt omkring 1550 og tog fart årene derefter. Bebyggelsesmæssigt satte den sig spor i nogle gårdnedlæggelser sydvest for Skagen, og i en række tilfælde blev bebyggelsen flyttet fra et sted til et andet.

Det særegne, bølgende rimme-doppe-landskab langs en del af østkysten spillede også ind på bebyggelsen. De steder, hvor en å brød igennem, var der gode muligheder for en bebyggelse, som ved Jerup, der var en kombination af landsby og enkeltgårdsområde, eller Lyngså, der var en meget karakteristisk randlandsby, måske endda opstået gennem sammenflytning af gårde.

Glashytter fra 1500-tallet

I 1894 foretog Vendsyssel Historiske Museum de første udgravninger af tomter af glashytter, dvs. store kuplede ovne, som blev anvendt til fremstilling af glasvarer. Fundene af lokaliteterne Hytten og Nejsum i Skæve Sogn samt Hytten i Albæk-Lyngså Sogn, der alle stammer fra slutningen af 1500-tallet, er samtidig nogle af de ældste i Danmark.

Herregårde og møller

Frederikshavn Kommune er rig på herregårde, men de var for det meste små. Størst var i 1688 Sæbygård (48 tønder hartkorn) og Dybvad (47 tønder), hvorefter fulgte Knivholt (36 tønder), Bangsbo (33 tønder) og Ellinggård (32 tønder). Rugtved og Haven havde godt 20 tønder hartkorn, mens de resterende ni lå under 20. To af de store gårde, Sæbygård og Bangsbo, satsede på kornavl.

Tiden har været hård ved herregårdene: Tre blev nedlagt i slutningen af 1500-tallet (Fladholt, Vangkjær og Kragskov), tre i anden halvdel af 1600-tallet (Tveden, Sludstrupgård og Bannerslund) og tre i begyndelsen af 1800-tallet (Gærumgård, Skjortholt og Ellinggård). Desuden blev andre formindsket ved udparcelleringer i begyndelsen af 1800-tallet.

I 1787 var der mindst 11 vindmøller og 22 vandmøller i kommunen; færrest i den nordligste del. De dårlige veje har utvivlsomt været medvirkende til det store antal. Åerne gav mulighed for et stort antal vandmøller; Elling Å med tilløb havde fem, Bangsbo Å fire, Sæby Å fire og Voers Å ni.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Købstæderne i Frederikshavn Kommune var meget forskellige. De var dog fælles om at være små, meget afhængige af havneforhold og at få købstadsprivilegier sent: Skagen i 1413, Sæby i 1524 og Frederikshavn først i 1818.

Sæby lignede mest en klassisk dansk købstad ved både at have handel og lidt fiskeri. Dens havn lå et stykke oppe ad Sæby Å, hvilket betød, at den gennem hele perioden var ramt af tilsanding, som var til stor gene for både handel og fiskeri. Oplandet var af en rimelig størrelse, så muligheden for afsætning af landbrugsvarer var til stede, selv om de dårlige vejforhold var en belastning. Købstadens økonomiske liv fulgte i høj grad konjunkturerne for landbruget: den store nedgang efter svenskekrigene, stilstanden i den første halvdel af 1700-tallet, væksten i slutningen af 1700-tallet, Englandskrigene og landbrugskrisen samt den nye vækst i landbruget fra omkring år 1830. Sæby voksede næppe samlet i denne periode; tværtimod var der antagelig tale om en tilbagegang i bebyggelsen fra 1650 til 1750.

Skagen var opstået som en fiskerby og lignede meget lidt en traditionel købstad. Først og fremmest bestod den af tre adskilte dele: Østerby og Vesterby på østkysten samt Højen eller Gammel Skagen på vestkysten. Oplandet var ganske lille, og af bevarede toldregnskaber kan man se, at den helt dominerende udførselsvare var fisk, mest tørret, men også levende. Da der ikke fandtes en egentlig havn, skulle både og skibe trækkes eller rulles i og fra land. Økonomien afhang i høj grad af fangstens omfang og priserne, og gennem slutningen af 1600-tallet og hele 1700-tallet var priserne dårlige og fangsten lille med en kraftig afmatning til følge. Bebyggelsen var også i mange år karakteriseret ved ikke at have et rigtigt gadesystem, ej heller et torv, og flere stormfloder rev dele af bebyggelsen nærmest kysten væk. Også sandflugten ramte hele sognet hårdt.

Frederikshavn blev først købstad i 1818, men havde på det tidspunkt et solidt grundlag i fiskerlejet Fladstrand, som sikkert også var en handelsplads af et vist omfang, og som i 1600-tallet blev udbygget med militære anlæg. Selv om bebyggelsen ikke havde privilegier, skulle den alligevel i begyndelsen af 1700-tallet svare konsumtion og andre købstadsafgifter til kongen, som om den var en rigtig købstad. Fiskeriet var det dominerende erhverv, men med et rimelig stort opland blev der også udført en del landbrugsvarer. I 1700-tallet blev havneforholdene forværret med en krise til følge. Havnen blev udvidet og udbedret af flere omgange i første del af 1800-tallet, hvilket fik afsætningen til at stige.

Ud over torvedagene var der også mindre markedsdage i købstæderne, men de store bondemarkeder lå i Brønderslev og Hjørring Kommuner.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Frederikshavn Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1536-1850

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850