Der var i perioden forskel i bebyggelsesstrukturen i den nuværende Frederikssund Kommune, idet der øst for Roskilde Fjord lå mellemstore og små landsbyer, mens landsbyerne var langt større i Hornsherred. I forbindelse med udskiftningen og ligeledes senere blev der oprettet i hundredvis af husmandsbrug, der kunne danne hele kolonier.
I 1809 mistede Slangerup sine købstadsrettigheder; samme år blev Frederikssund købstad.
Det af det nuværende kommuneareal, der ligger øst for fjorden, hørte til Frederiksborg Len, mens det vest for hørte til Abrahamstrup Len, der i 1662 blev til amter. Områdets nordlige del i Hornsherred tillagdes i 1681 Frederiksborg Amt, den sydlige i 1808. I 1837 oprettedes Frederikssund Købstadskommune, og med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev den øvrige del af området fordelt på tolv sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Der kan ikke siges så meget med sikkerhed om befolkningsudviklingen i landdistrikterne før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Antagelig blev en svag vækst i midten af 1500-tallet afløst af stagnation og måske endda tilbagegang i 1600-tallet, før en svag vækst igen satte ind. I mange sogne gør manglen på bevarede kirkebøger det også umuligt at sige noget om epidemier, som ellers huserede i 1500- og 1600-tallet. Af de bevarede kirkebøger kan ses, at pesten i 1654 ramte Gerlev og Slangerup, mens Snostrup gik fri. Slangerup stod i stampe, og brande satte den yderligere tilbage, inden den nedlagdes som købstad i 1809. Derimod var Ude Sundby, det senere Frederikssund, allerede i 1500- og 1600-tallet i vækst, selv om det er umuligt at sætte tal på.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 6.793 indbyggere i den nuværende Frederikssund Kommune, og dette tal var i 1850 steget til 11.195 indbyggere med en vækst lidt under landsgennemsnittet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Området øst for Roskilde Fjord bestod i 1682 næsten udelukkende af mellemstore og små landsbyer. Undtagelserne var Græse med 28 gårde og Oppe Sundby med 20; derimod var der kun en enestegård, Påstrupgård. Der var nogle få huse med jord, næsten udelukkende i Jørlunde med otte huse, og kun lidt flere huse uden jord, næsten alle i Græse med ti huse.
I Hornsherred tegnede der sig et andet billede. Landsbyerne var meget større, og der var næsten ingen mindre landsbyer, kun et par enestegårde. Af de 25 landsbyer havde de 21 ti gårde eller flere. De største landsbyer var Skuldelev og Kyndby, hver med 35 gårde, Skibby med 29 og Venslev med 25. Der var forholdsvis flere huse i Hornsherred, måske pga. fiskeriet, men nu ikke overvældende mange: Der var kun ét hus med jord og to uden for hver syv gårde.
Øst for Roskilde Fjord fik gårdene ved udskiftningen forholdsvis store agerlodder i rimelige stjerneudskiftninger eller blokudskiftninger, men der var mange små udlodder spredt i hele landsbyens område.
Udskiftningen i Hornsherred var gennemgående med rimelige stjerneudskiftninger, blokudskiftninger og i de store landsbyer kombinationer af disse. Der var nogle udlodder til gårdene.
Af et kortværk fra 1820’erne fremgår det, at udflytningen af gårdene fra landsbyerne havde fundet sted, for så vidt det gjaldt de blokudskiftede gårde. Derimod var ingen af de stjerneudskiftede gårde flyttet ud. Det kunne have sin årsag i både de rimelige lodder og dårlige konjunkturer for landbruget.
Så godt som al jorden øst for Roskilde Fjord hørte under kongen, dog var det meste i arvefæste. Omkring udskiftningen var der blevet oprettet mange husmandssteder, så deres antal allerede da overgik gårdenes, og det fortsatte i årene umiddelbart efter. I en del tilfælde blev der udstykket et hus fra hver gård, hvilket giver et specielt billede i landskabet med gårde og huse blandet imellem hinanden. Efter udskiftningen fortsatte udparcellering fra gårdene i ret stort omfang over hele området. Slangerup, der som næsten det eneste ikke var i kongens eje, oplevede den kraftigste udstykning med over 50 lodder før matrikuleringen og over 100 efter frem til 1840. Meget gav sig dog ikke udslag i bebyggelse, men var deling af moselodder m.m. Tørveproduktionen gik til københavnsmarkedet og gav beskæftigelse til mange husmænd.
Hornsherred var præget af herregårdene, som fra slutningen af 1700-tallet oprettede flere hundrede husmandsbrug af landsbyjord. Hertil kom, at dele af herregårdsjorden i både Jægerspris og Selsø også blev udstykket. Udstykningerne kunne danne kolonier, som en tidlig i Barakkerne og en senere i Trollegårde.
Der var i perioden mindst 11 herregårde i kommunen, men to forsvandt i 1500-tallet og tre i 1600-tallet. I 1682 var der fem herregårde. De tre største var Jægerspris (194 tønder hartkorn), Svanholm (140 tønder) og Selsø (83 tønder). De var også komplette herregårde (dvs. med tilstrækkelig herregårdsjord og fæstegods til at være skattefrie) i 1840 – Jægerspris hørte dog under kronen.
Der var i 1775 mindst tre vindmøller i Hornsherred og tre vandmøller i området øst for Roskilde Fjord. Hertil kom en krudtmølle drevet ved vandkraft.
Slangerup var købstad, men havde svært ved at opretholde sine købstadsrettigheder. Omlægning af trafikken, så den gik uden om byen, hæmmede udviklingen, og Slangerup ophørte som købstad i 1809.
Frederikssund begyndte som færgested og handelsplads for købstaden Slangerup. I løbet af 1700-tallet udviklede den sig, supplerede toldstedsrettighederne med torve- og markedsrettigheder og overtog endelig Slangerups købstadsrettigheder i 1809. De to byer havde dog haft fælles administration siden slutningen af 1600-tallet. Bedre vejforbindelser og moderniseringen af skibsbroen i 1843 forbedrede Frederikssunds stilling væsentligt.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Englænderskansen blev anlagt i 1808 under Englandskrigen (1807‑14). De fredede rester af skansen, som ligger på Kulhuse Havn, består af en ca. 35 × 35 m stor banke omgivet af en 5 m bred, våd grav og en lav ydervold. Banken er op til 3 m høj og kantes af et lavt brystværn. Skansen var bestykket med to kanoner og udgjorde den ene del af et fæstningsanlæg, der i forening med Sølagerskansen på fjordens nordside skulle sikre den smalle sejlrende mellem Kulhuse og Sølager. Fæstningen indgik i et netværk af skanser og batterier i området, der havde til opgave at beskytte indsejlingen til Isefjord og Roskilde Fjord samt sikre kanon- og krudtfabrikkerne i Frederiksværk.
Læs mere om Historie i Frederikssund Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
