Området var bebyggelsesmæssigt delt i to: Mod vest lå der store og mellemstore landsbyer, mens der mod øst især lå små landsbyer og enkeltgårde. I forbindelse med udskiftningen blev der etableret en lang række husmandsbrug.
Fra 1500-tallet blev området ramt af sandflugt, hvilket bl.a. resulterede i, at landsbyer forsvandt. Brænde fra Gribskov og forarbejdede træprodukter blev handelsvarer, der kunne sælges til større byer.
Hele det nuværende kommuneområde lå ved enevældens indførelse i 1660 i Kronborg Len, som ved reformen i 1662 blev til Kronborg Amt. I 1748 blev tre mindre områder i den sydlige del af området, lidt sydøst for Helsinge, indlemmet i Frederiksborg Amt. I 1805 blev hele området indlemmet i Frederiksborg Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev området i langt overvejende grad fordelt på syv sognekommuner: Vejby-Tibirke, Ramløse-Annisse, Helsinge-Valby, Blistrup, Græsted-Mårum, Søborg-Gilleleje og størstedelen af Esbønderup-Nødebo.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Det er svært at vide noget sikkert om befolkningsudviklingen før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet, men sandsynligvis har befolkningstallet stagneret; indimellem er det gået tilbage pga. epidemier, men så har tilflytning efterhånden udlignet tabet.
Grundlaget for befolkningstallet, landbrugsproduktionen, udviklede sig ikke meget før efter år 1700. Området var dog særegent ved at have en god adgang til skov, og produktion af varer baseret på skoven som fx trækul, træsko og andre husflidsarbejder har kunnet danne grundlaget for en vis vækst i 1700-tallet – men kilderne fortæller ikke meget herom.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Gribskov Kommune 6.754 indbyggere i de i alt 11 sogne og fiskerlejet Gilleleje. Dette tal var i 1850 steget til 11.559 indbyggere som følge af tilflytning til de nordsjællandske kystområder, og dermed var befolkningsvæksten på linje med hele landet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Den nuværende Gribskov Kommune kunne i 1682 deles i to områder. Den vestlige del omfattede store og mellemstore landsbyer, som oftest lå på kanten af morænefladen. Den østlige – fra Valby og østover – var præget af små landsbyer og særligt dobbeltgårde og enkeltgårde i skovområderne. Man kunne forestille sig, at enkeltgårdsbebyggelsen har været endnu mere betydende, men at gårddelinger tidligt har fundet sted.
Enkeltgårdsbebyggelsen var meget naturlig i selve Gribskov, men dækkede også området nord for skoven. De største byer var Ramløse med 30 gårde, Annisse, Valby og Søborg med hver 18 samt Alme og Vejby, begge med 16. I alt var der 13 landsbyer med ti gårde eller mere i den vestlige del, tre i den østlige. Ellers var der i 1682 forholdsvis få huse, 130 med jord og 236 uden, over for 615 gårde. Husene havde under 1 % af hartkornet. Gilleleje var allerede da et større fiskerleje bestående af 33 huse med jord og ét uden.
Udskiftningen af landsbyerne i årtierne omkring år 1800 var i høj grad en kombination af stjerne- og blokudskiftning, men de lodder, som var i stjernen omkring landsbyen, var af en fornuftig form, da forholdsvis mange måtte flytte ud, og de tilbageblevnes lodder blev derfor gode. Det gjaldt således Ramløse, hvor syv gårde var tilbage i 1824. Ikke alle bygninger blev flyttet ud, nogle blev overtaget af husmænd, for der var samme år over 20 huse i byen. Gårdene spredtes over landskabet, dog blev de i de mindste landsbyer liggende inde i landsbyen. På grund af det varierede landskab var der mange udlodder, hvoraf nogle senere blev udstykket til husmandsbrug.
I forbindelse med udskiftningen oprettedes også en del husmandsbrug. Enkelte steder skete det i lidt større kolonier, bl.a. i den sydvestlige del af Laugø. Et særligt træk, som kan findes i mindst fem af landsbyerne, var at udstykke et husmandssted fra hver gård i forbindelse med udskiftningen, så at hver bonde så at sige fik »sin husmand«. Det kan ses i Udsholt, Vejby, Holløse, Søborg og Ørby og var med til at give bebyggelsen en mere sammenhængende karakter. Omkring 1840 var der lidt flere husmandssteder end gårde.
Strandområderne i den nuværende Gribskov Kommune blev i 1500-tallet ramt af sandflugt, men omfanget var ikke så stort som i naboområderne. Dog blev Tisvilde Sogn hårdt ramt, og Asserbo og Gl. Tisvilde by måtte rømmes. I Tisvilde Hegn ligger under sandet resterne af landsbyen Torup. I 1560 var den på 18 gårde, men i løbet af mindre end 40 år var de alle væk.
Der har været mindst fem herregårde i kommunen, men kun én eksisterede i 1682. Alle de øvrige forsvandt i 1500-tallet. Overlevende var Esrum Kloster med ca. 114 tønder hartkorn i 1682, og den hørte således til de større godser. Den blev i størstedelen af tiden drevet som kongelig ladegård, fortrinsvis til hesteopdræt.
Der var i 1770 tre vandmøller: Mårum Mølle, Dronningmølle og Pibe Mølle. Ved den sidste var også en vindmølle.
Skoven Gribskov, i kongens eje siden middelalderen, har sat sit præg på egnen, både med hensyn til jagt og som leverandør af træ. Dette blev yderligere forstærket af nærheden til de to store byer København og Helsingør, som var store markeder for træprodukter. Transporten af brændsel, trækul og forarbejdede trævarer samt landbrugsprodukter skete ikke alene over land, men også på mindre både fra kysten. Fra 1805 kunne Esrumkanalen, der gik fra Esrum Sø til Dronningmølle, bruges til transport af brænde fra Gribskov med endemål i København.
Omkring og i Gribskov har været en række bebyggelser, små landsbyer, enkeltgårde og -huse, som i løbet af tiden er forsvundet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skansen ved Dronningmølle, også kendt som Hulerød Batteri, er en blandt mange skanser og kystbatterier, der blev anlagt langs landets kyster i forbindelse med Englandskrigen 1807‑14. En del af skansen er stadig intakt: Anlægget består af et næsten komplet bevaret trefløjet jordværk, 35 m i længden og op til 3 m højt.
Læs mere om historie i Gribskov Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
