Bebyggelsesmønsteret var præget af mange store landsbyer. Derudover lå der mange herregårde og vindmøller i området. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted ca. 1780‑1810, og i forbindelse hermed opstod mange nye husmandsbrug. De fire købstæder i kommuneområdet måtte gennem perioden kæmpe for deres rettigheder, presset af bl.a. godserne med deres handelsprivilegier, og i perioden frem til midten af 1800-tallet var byernes udvikling præget af stagnation.
Kobberstik af Sakskøbing. Af Det Kgl. Bibliotek.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Guldborgsund Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Overskriften til dette kobberstik lyder »Saxkiøbing at see fra den Söndre Side«. Det er udført af Erik Pontoppidan og kobberstikker Jonas Haas og bragt i Pontoppidans Den Danske Atlas (1763‑64). Blandt frodige omgivelser ses byen nærmest samlet om kirken fra middelalderen. Sakskøbing oplevede i 1600‑ og 1700‑tallet en nedgangsperiode, men det begyndte så småt at gå fremad fra ca. år 1800.
Administrativ inddeling
Indtil amtsreformen i 1662 lå Falster i Nykøbing Len og den del af Lolland, der i dag er del af Guldborgsund Kommune, i Ålholm Len. Med reformen blev de to len til amter. Fra 1803 var hele området samlet i Maribo Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 36 kommuner, heraf fire købstadskommuner, nemlig Nykøbing, Stubbekøbing, Sakskøbing og Nysted.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Det er med nogen usikkerhed, at befolkningsudviklingen i den nuværende Guldborgsund Kommune kan beskrives før fremkomsten af folketællinger i slutningen af 1700-tallet. Kommunens købstadsbefolkning steg til ind i 1600-tallet, hvorefter den stagnerede indtil omkring år 1800. Landbobefolkningen fulgte denne tendens, men befolkningstallet begyndte at stige allerede efter midten af 1700-tallet.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Guldborgsund Kommune 24.750 indbyggere, heraf 1.075 i Nykøbing F, 627 i Nysted, 533 i Sakskøbing og 467 i Stubbekøbing. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 39.872, heraf 2.123 i Nykøbing F, 1.082 i Nysted, 1.081 i Stubbekøbing og 917 i Sakskøbing.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Et særegent træk ved bebyggelsen i den nuværende Guldborgsund Kommune ved matriklen 1688 var de mange store, endda meget store landsbyer (se kortet th.). Der var over 30 landsbyer, som havde mindst 20 gårde, og 13 af dem havde mindst 30. De største var Frejlev og Vålse med hver 50 gårde, herefter havde Toreby 48, Radsted 44, Gedesby 41, Flintinge 39, Eskilstrup 38, Majbølle 35, Nørre Vedby 32, Skelby 31, Øster Kippinge og Herritslev hver 30 og Nørre Alslev 29. Mens de største landsbyer på Lollandssiden lå spredt, lå de på Falster nordligt, navnlig i det nordvestlige hjørne. Ved samme matrikel var der en del enestegårde, som gennemgående lå ved kysten. De fleste herregårde lå på Lollandssiden.
Ved matriklen 1688 var der godt én husmand med jord og godt to uden jord for hver ti gårdmænd. De var meget spredt fordelt. Der var således 21 husmænd med jord i Kraghave og 11 i Sundby og mindst 25 husmænd uden jord i Gedesby og 24 i Herritslev, mens der var flere sogne helt uden husmænd.
Ved udskiftningen ca. 1780‑1810 var det største problem generelt at finde en balance mellem ønsket om at lade gårdene blive liggende i landsbyen og behovet for at få velafrundede lodder. Særligt for de meget store landsbyer var det et problem. På Falster blev det løst meget konsekvent ved at lade få gårde blive tilbage i landsbyen, mens resten blev flyttet ud i blokke. Det gav flere steder et karakteristisk landskab som i Vålse med en kerne af bygninger, den gamle landsby, med et ubebygget område udenom, de ikke- udflyttede gårdes jorder, og det hele omgivet af en sværm af udflyttede gårde. Mange steder havde den udflyttede gård beholdt sin gårdsplads inde i landsbyen, som så, når gården senere var flyttet ud, blev overtaget af et hus eller to. På Lollandssiden gik det nogle steder endnu hårdere for sig. Frejlev og Toreby forsvandt næsten som landsbyer, da kun få gårde blev liggende inde i landsbyen. Her blev de manglende gårde fyldt op med nyoprettede husmandssteder. Flere landsbyer som Vantore fulgte én vej, så efter udskiftningen var landsbyen nogle spredte gårde langs en vej.
I forbindelse med udskiftningen opstod der mange huslodder med lidt jord, således at der nu var lige så mange husmænd med jord som gårdmænd. I årene 1810‑50 kom der mange nye husmandssteder til på Falster, hvor der nu var mange selvejere, og hvor også Det Classenske Fideicommis oprettede mange husmandssteder af sit bøndergods. På Lollandssiden var der kun få selvejere, og kun Knuthenborg oprettede mange husmandssteder af sit bøndergods. Det gav en meget uensartet bebyggelse, når en landsby kunne have 20‑30 nye huse, mens nabolandsbyen ikke fik nogen.
Der kendes mindst 38 herregårde. Antallet kan diskuteres, for enkelte var avlsgårde, og mange var dele af stamhuse, grevskaber og lignende, så de var ikke selvstændigt styrede eller beboede af en godsejerfamilie. Der var herregårde, som forsvandt for en tid for så at blive genoprettet. Der er stor forskel på udviklingen på de to sider af Guldborg Sund. På Falster var udviklingen meget præget af, at der for størstedelen af godserne var tale om krongods, som så i 1670’erne indgik i det falsterske ryttergods. Ved middelalderens slutning var der på Falster 11 herregårde, men de færreste overlevede frem til matriklen 1688. Da var her fire; Korselitse med 91 tønder hartkorn herregårdsjord hørte til de større herregårde, ligeledes Nørre-Ladegaard ved Nykøbing F med 83 tønder. Begge var en del af ryttergodset. Antallet af herregårde steg betydeligt ved ryttergodsets salg i 1766, hvor det kom op på 11.
På Lollandssiden var herregårdene gennemgående ejet af private godsejere, men for det meste i form af stamhuse eller lignende. Her var der ved middelalderens slutning ikke mindre end 11 herregårde, og hele ni har overlevet til i dag. Ved matriklen 1688 var der 11, heraf en større, Ålholm med 86 tønder hartkorn herregårdsjord, og nogle mellemstore, Fuglsang med 61, Krenkerup med 59, Engestofte med 55 og Rosenlund og Nielstrup med hver 51 tønder.
Bønderne havde særlige rettigheder til handel med Tyskland, og herremændene havde som overalt i landet også ret til egen handel uden om købstæderne. Handelen skete fra mange havne, men de mest almindelige var Handermelle, Gammelhavn og Soesmarke på Lollandssiden og Guldborg, Gåbense og Gedser på Falster.
Området var i 1775 rigt forsynet med vindmøller; der var ikke mindre end 57 vindmøller, dvs. mere end én mølle for hvert sogn. Særligt lå de tæt i den nordlige del af Falster, men de var ellers ret jævnt fordelt med 30 på Falster og 27 på Lollandssiden. Der var én vandmølle, som lå i Stubbekøbing.
Et komplet dræningssystem med såkaldt kappedræn er fundet på en skråning ved Næs på Nordøstfalster som spor efter en af de allerførste dræninger med brændte teglrør i Danmark. Kappedræn er åbne og trugformede i modsætning til de senere lukkede cylindriske teglrør. I England kendes de trugformede rør allerede fra 1700‑1800-tallet. Rørene blev lagt oven på flade teglsten, der dannede bund i drænet, så kapperne ikke blev trykket ned i jorden. Orupgårds teglværk på Midtfalster producerede 1800-tallets gullige tynde cylindriske drænrør, der fx stikker ud af den eroderede kystklint ved Gedser Odde.
Teglgraven til teglværket ved Orupgård ligger syd for Sønder Kirkeby. Her blev også de smudsigt gule teglsten, der er så karakteristiske for godsets bygninger, produceret. Dræningerne med teglrør og de lukkede drængrøfter var forudsætningen for de store inddæmninger i 1800-tallet.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Guldborgsund er den kommune, som har de fleste tidligere købstæder, nemlig Nykøbing F, Stubbekøbing, Sakskøbing og Nysted. De har haft ret forskellige betingelser og historier, men nogle træk er fælles for hele Lolland- Falster. Det var her, hvor købstædernes privilegier var mest gennemhullede. Fiskerlejerne og bønderne havde privilegier på handel som intet andet sted, og dette undergravede købstædernes muligheder. På Lollandssiden var Sakskøbing og Nysted omgivet af store godskomplekser, ligeledes med handelsprivilegier, og på hvis birketing handelskonflikter skulle afgøres. På Falster var det krongodset, som blokerede.
Derfor ses gennem flere århundreder en kamp mellem godsejere, bønder og købstæder, hvor købstæderne søgte at begrænse de andres mulighed for at sælge og købe varer i Tyskland. En anden måde at vinde handel på var med statens hjælp at få flyttet lokale markeder til købstaden.
Stubbekøbing var frem til 1550 Falsters største købstad, men havnen groede til i slutningen af 1500-tallet. Oplandet var godt, men handelen gik udenom. I 1682 blev det forbudt borgerne at drive handel på udlandet. I anden halvdel af 1700-tallet var der en større pibefabrikation i byen. Stagnation prægede Stubbekøbing ind i 1800-tallet, hvor de forbedrede konjunkturer ikke kunne udnyttes i større grad pga. den dårlige havn. En ny skibsbro i 1843 forbedrede situationen.
Nykøbing F skylder sin tilblivelse og størrelse slottet, særligt i de mange år det og dele af Falster hørte til enkedronningens livgeding. Da det i praksis ophørte i slutningen af 1600-tallet, var det et stort slag for byen. Selv om der var et pænt opland, gik handelen i høj grad uden om byen. Købstaden omtaltes som havende en vis kornhandel i 1735, men alligevel var der tale om en stagnation, som først ophørte omkring år 1800. E. Nobels Tobaksfabrik grundlagdes i 1835, og jernstøberiet Bruunshåb i 1842.
Sakskøbing havde et nogenlunde rimeligt opland, men med stærk konkurrence fra det nærliggende Maribo. Da havnen allerede fra middelalderens slutning var sandet til, måtte skibene omlade ved Oreby. Der var et pænt jordtilliggende til købstaden, hvis hovednæring var landbrug. Det lykkedes dog i 1550 at få overflyttet to landmarkeder, fra Døllefjelde og Toreby, til byen. Tiden frem til 1800-tallet var præget af stagnation blandet med tilbageslag.
Nysteds opland var nogenlunde og ret ugeneret, selv om der var konkurrence fra Rødby og Maribo. Men uden for havnen lå revet Rødsand, som i høj grad besværliggjorde trafikken. I 1636 flyttedes markedet fra Olstrup til Nysted, men byen forblev gennem hele perioden en lille købstad.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Guldborgsund Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Guldborgsund Kommune
- Middelalder i Guldborgsund Kommune
- 1850-1920 i Guldborgsund Kommune
- 1920-1970 i Guldborgsund Kommune
- 1970-2007 i Guldborgsund Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
