Hørsholm fik i 1739 tildelt købstadsrettigheder, men der var ikke grundlag for vækst. Ved Rungsted opstod i perioden bebyggelser ved kysten, og med klædefabrikken som grundlag opstod et industrisamfund ved Usserød.
1536-1850 i Hørsholm Kommune
Landsbyen Vallerød kendes tilbage fra middelalderen. På denne akvarel af Jean-Francois de Dompiere de Jonquières fra 1798‑1800 ser man ud over Vallerøds marker. Bønderne har travlt med at pløje, og i den indhegnede græsmark græsser køer. Landskabet er fremstillet noget mere bakket, end det er.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Administrativ inddeling
Indtil 1662 lå den nuværende Hørsholm Kommune i Kronborg Len. Herefter blev Hørsholm Amt oprettet. I 1685 blev området underlagt Københavns Amt, 1700‑30 Kronborg Amt og 1730‑90 igen Hørsholm Amt. I 1790 blev området omkring Rungsted del af Frederiksborg Amt, og i 1805, da Hørsholm Amt igen blev nedlagt, forenedes hele området i Frederiksborg Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 omfattede det nuværende kommuneareal hele Hørsholm Sognekommune og mindre dele af Blovstrød og Birkerød Sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Den nuværende Hørsholm Kommune havde befolkningsmæssigt sandsynligvis en svag fremgang i det meste af 1500-tallet efterfulgt af stagnation og tilbagegang, der først lidt inde i 1700-tallet blev afløst af en fremgang. Landbruget satte i høj grad grænser for vækst. Men man ved ikke meget om det før folketællingerne i sidste del af 1700-tallet. To forhold har nok bevirket, at der var en vis vækst. Skovene gav mulighed for binæringer, som kunne udnytte det stadigt voksende marked i København, og den bymæssige bebyggelse omkring Hørsholm gav også øget efterspørgsel på varer og tjenesteydelser.
Ved den første egentlige folketælling i 1787 var der 790 indbyggere i Hørsholm Kommune, der da bestod af et enkelt sogn. Med en befolkningsvækst under landsgennemsnittet var befolkningstallet i 1850 steget til 1.473 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I 1682 var der mod øst tre landsbyer, Vallerød, Usserød og Rungsted, med hver 8‑10 gårde, samt en mindre landsby, Smidstrup, med fem gårde. Længst mod vest var der et par mindre landsbyer, mens der ellers var enestegårde. Antallet af huse var beskedent, flest i Smidstrup (otte) og Rungsted (fem).
Udskiftningen var præget af afrundede blokke, og kun i den vestlige del opstod mindre husmandskolonier. De fleste af de huse, som opstod fra slutningen af 1700-tallet og frem, opstod ikke med landbruget som grundlag fordelt ud over området, men klyngede sig sammen i byer. Det skete i den nye Hørsholm by med kasernen, tinghuset m.m. som grundlag og i Usserød som egentlig fabriksby med klædefabrik.
Ved kysten opstod i Rungsted to mindre klumper af bebyggelse. Placeringen af gårdene langs kysten bar også præg af ikke alene at være sket ud fra landbrugsmæssige, men også herlighedsmæssige hensyn. De mange enestegårde lå ret uændrede hen.
Hørsholm havde lettere amputerede købstadsrettigheder fra 1739, tildelt efter ønske fra dronning Sophie Magdalene, men der var ikke meget grundlag for næring til stede, og bebyggelsen samt erhvervslivet blev derefter. Fra 1784 til 1844 havde husarer dog garnison i Hørsholm.
Inden for det nuværende kommuneareal lå herregården Hørsholm, som i 1682 havde 77 tønder hartkorn hovedgårdsjord. I 1759 udstykkedes det meste af hovedgårdsjorden, og bondegodset frasolgtes til arvefæste.
I 1770 var der én vandmølle, Usserød Mølle, der få år efter overgik til industriel produktion.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Hørsholm Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Hørsholm Kommune
- Middelalderen i Hørsholm Kommune
- 1850-1920 i Hørsholm Kommune
- 1920-1970 i Hørsholm Kommune
- 1970-2007 i Hørsholm Kommune
Se alle artikler om 1536-1850
