1536-1850 i Haderslev Kommune

Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Haderslev Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I den østlige del af den nuværende Haderslev Kommune lå der på de frugtbare jorder landsbyer af varierende størrelse. Landbruget var en kombination af kornavl og dyrehold. I den vestlige del med mere mager jord lå der også landsbyer af forskellig størrelse, men her var landbruget mere beskedent. Udskiftningen i anden halvdel af 1700-tallet fik et langt og varieret forløb. Købstaden Haderslev oplevede stort set en gunstig periode, hvor byens slot, Hansborg, indtil 1644 jævnligt var bolig for kongerne, ligesom adelsfolk slog sig ned i tilknytning hertil.

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneareal lå i Haderslev Amt i hertugdømmet Slesvig. Amtet lå efter den sidste store deling af Slesvig 1581‑82 i den danske konges områder. Dette ændrede sig ikke i perioden.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der findes ikke præcise opgivelser af befolkningstallet i Haderslev Kommune i perioden, men det svingede gennem tidsrummet. På landet blev en vækst i 1500-tallet afløst af en større tilbagegang i 1600-tallet pga. krige og epidemier. Ud fra kirkebøgerne fra Sønder Starup, Grarup, Halk og Vilstrup Sogne antages det, at halvdelen af befolkningen i disse sogne døde i 1659, og i Oksenvad mere end to tredjedele. Noget af tilbagegangen blev kompenseret ved indvandring nordfra. I 1700-tallet voksede tallet igen. Befolkningstallet i købstaden Haderslev voksede meget indtil branden 1627, hvorefter en nedgangstid begyndte, forstærket af epidemien i 1659. Først noget ind i 1700-tallet gik det fremad igen.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Det nuværende kommuneområde er præget af en markant forskel mellem øst og vest, men selve bebyggelsen var mindre forskellig, end man kunne vente. I den østlige del med meget frugtbart moræneland vekslede store, mellemstore og små landsbyer mellem hinanden. Omkring 1710 var de største landsbyer Åstrup og Vilstrup med hhv. 34 og 31 gårde, der dog i begge tilfælde reelt var delt i to dele, mens Halk, Hejsager, Kestrup, Diernæs, Hammelev, Maugstrup og Styding alle havde 20‑29 gårde. Området var præget af et alsidigt landbrug, hvor kornavl, især byg og havre, var kombineret med et stort dyrehold med vægt på stude. Mange af egnens gårde var usædvanlig store. Opdyrkningsgraden var dog længe ret lav, men efterhånden som den steg i 1800-tallet, fik disse gårde udpræget proprietærgårdskarakter.

I den vestlige del med overvejende mager hedeslette og i mindre omfang bakkeøer var bebyggelsen også præget af landsbyer af varierende størrelse. Ved selve Hovedstilstandslinjen lå de store landsbyer Skrydstrup og Ørsted, som omkring 1710 havde hhv. 27 og 22 gårde. Længere vestpå var der ingen landsbyer med over 20 gårde, men der forekom en del middelstore landsbyer. Landbruget var generelt beskedent med vægt på dels avl af rug og boghvede, dels køer og får.

Udskiftningen begyndte tidligt i den østlige del, hvor den var tæt ved at være afsluttet, før myndighederne for alvor greb ind fra 1771. Der var tale om en langstrakt proces, hvor bønderne selv byttede jord og derefter indhegnede den i løkker. Resultatet var et løkkelandskab, hvor den enkelte gårds jord var fordelt på temmelig mange lodder. Udflytning og frastykning af husmandsbrug spillede en meget lille rolle før 1850.

Vestpå blev udskiftningen i højere grad styret af Den Slesvig-holstenske Landkommission og gennemført efter 1771. Resultatet blev her gennemgående en udskiftning, hvor den enkelte gård fik flere store parceller, men dog færre end østpå. Heller ikke her forekom udflytning i noget større omfang. Der skete dog lidt frem til 1850, men udviklingen var ikke kraftig.

Før 1582 rummede egnen et betydeligt antal herregårde, men 1582‑88 købte Frederik 2. næsten adelen helt ud af området; kun Gram og Nybølgård overlevede som private herregårde. I stedet var der i området en række kongelige ladegårde, hvoraf Haderslev Ladegård, Revsø og Tørning var særdeles store. De var dog rene landbrugsbedrifter uden herskabelige hovedbygninger, og de blev alle udstykket sidst i 1700-tallet.

Landsbyen Vojens med 11 gårde blev i 1580’erne nedlagt, og jorden indgik i den nyoprettede Vojens Ladegård, men derudover blev der ikke nedlagt landsbyer. Ligeledes i midten af 1500-tallet blev Endrup Kirke vest for Gram nedlagt, og sognet til dels lagt under Gram Sogn.

Frederik 2. var også virksom inden for vejbyggeri, idet han lod anlægge den eneste kongevej vest for Storebælt mellem Haderslev og Koldinghus 1585‑87. Et vejfundament i sten fra vejen er udgravet mellem Haderslev og Bjerning. Langt den betydeligste mølle var Haderslev Mølle, som blev drevet af den opstemmede Haderslev Dam. Andre vigtige møller var Tørning Mølle og Østergårds Mølle. Fra slutningen af 1700-tallet blev der etableret industrielle produktioner af metal- og tekstilvarer drevet af vandkraft ved Tørning og Christiansdal.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Købstaden Haderslev var eneste bymæssige bebyggelse før 1850 i det nuværende kommuneområde. Byen var i hele perioden Nordslesvigs største, hvis man indregner den såkaldte slots- og frigrund og bebyggelsen Gammel Haderslev, som lå uden for købstadens jurisdiktion, men reelt var en del af bysamfundet.

I 1500-tallet nød byen en del år godt af at være hjemsted for et fyrstehof, og endnu fra 1580 til 1644 tog kongerne jævnligt ophold på slottet Hansborg. Det tiltrak også adelige, og byen rummede mange adelsgårde i 1500-tallet. Det tog alt sammen af i 1600-tallet, men byen forblev administrationscentrum for Haderslev Amt, det største amt i Slesvig.

Byen havde et stort og forholdsvis velhavende opland, og der var langt til andre større byer. Den havde også fordel af at være toldsted for oksehandelen mellem kongeriget og Hertugdømmerne. Til gengæld var den lange, smalle fjord med mange grunde en ulempe for skibsfarten.

Handel og håndværk blomstrede i 1500-tallet og et stykke ind i 1600-tallet, men krige og brande betød tilbagegang, fulgt af stagnation i 1700-tallet. Perioden fra 1800 til 1864 var til gengæld en blomstringstid for byen, som mere end fordoblede sin befolkning. Forbedringer af havnen og vejene styrkede handelen, og desuden kom der gang i en tidlig industrialisering med jernstøberier, sukkerraffinaderier og tobaksfabrikker.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

Svenskekrigene var hårde ved området, og det fortæller to skattefund om. Ved Hørløkke nær Skrydstrup er der fundet en stor skat bestående af værdifuldt husgeråd såsom lysestager, gryder, krus osv. I Haderslev blev sidst i 1800-tallet i en baghave ved Apotekergade fundet en møntskat med omtrent 600 mønter, antagelig nedgravet under Torstenssonkrigen 1643‑45.

Mordet på Peder Lassen

I 1685 I Hammelev nord for Hammelev Bygade og vest for Brøkkelhusvej fandt Museum Sønderjylland i 2017 et galgeanlæg bestående af adskillige dybt nedgravede stolpehuller til en eller flere galger. Dertil fandtes to nedgravede skeletter af henrettede. Den ene af de henrettede kan være sandemand og gårdmand Peder Hansen Hörlöck, som blev dømt til døden for at have slået sin svoger Peder Lassen ihjel med en kniv i 1685. Peder Hansen Hörlöck blev henrettet i 1688.

Dødsstraf var udbredt i 1600-tallet, og bag den hårde straf lå et guddommeligt krav. Til gengæld forsøgte kirken at frelse synderens dødsdømte sjæl gennem salmesang og bønner samt præstens velsignelse i forbindelse med henrettelsen. Onde tunger mente da også, at den sikreste måde at komme i himlen på var ved at blive dødsdømt, da præsten meddelte syndsforladelsen i øjeblikket, inden henrettelsen.

Videre læsning

Læs mere om historie i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850